Re-Arm Europe: Hvilke aktier får gavn af europæisk oprustning?

Re-Arm Europe er navnet på den største europæiske oprustningsplan siden den kolde krig. Da Ruslands krig i Ukraine og usikkerhed om den amerikanske sikkerhedsgaranti satte fart på debatten, fremlagde EU-Kommissionen i marts 2025 en plan, der skal frigøre op til 800 milliarder euro til forsvar. For investorer rejser det ét stort spørgsmål: hvilke aktier får reelt gavn af, at Europa ruster op? Denne guide forklarer planen, pengene bag den – og de selskaber, der står til at mærke efterspørgslen.

Hvad er Re-Arm Europe – og hvorfor kom planen?

Re-Arm Europe blev præsenteret af EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen den 4. marts 2025. Planen blev kort efter omdøbt til Readiness 2030 efter kritik fra blandt andre Italien og Spanien, der mente, at navnet “Re-Arm” var for aggressivt. De to navne dækker over den samme pakke.

Baggrunden er en ny sikkerhedssituation i Europa. Krigen i Ukraine har tømt mange landes lagre af ammunition og materiel, samtidig med at der er opstået tvivl om, hvor meget Europa fremover kan regne med USA. Målet er, at EU-landene selv kan producere og finansiere mere af deres forsvar – og planen lægger op til at mobilisere op til 800 milliarder euro frem mod 2030.

Sådan finansieres oprustningen: de fem søjler

De 800 milliarder euro kommer ikke fra én stor pose penge fra Bruxelles. Planen hviler på fem søjler, hvor langt den største del skal komme fra landenes egne budgetter:

• National undtagelsesklausul — EU’s budgetregler (Stabilitets- og Vækstpagten) sætter normalt loft over, hvor meget et land må låne. En særlig undtagelse lader landene øge forsvarsudgifterne med op til 1,5 % af BNP om året i gennemsnit over fire år uden at bryde reglerne. Alene det kan frigøre omkring 650 milliarder euro.
• SAFE-lån — et nyt EU-låneinstrument på 150 milliarder euro, der giver landene billige, langfristede lån til at købe forsvarsmateriel i fællesskab.
• Omprioritering af EU-fonde — eksisterende EU-midler, blandt andet samhørighedsfonde, kan i et vist omfang bruges til forsvarsrelaterede investeringer.
• Den Europæiske Investeringsbank (EIB) — banken har fået løsnet sine regler, så den kan finansiere flere forsvarsprojekter end tidligere.
• Privat kapital — gennem den såkaldte opsparings- og investeringsunion vil EU gøre det lettere at kanalisere private investeringer ind i forsvarsindustrien.

SAFE er den søjle, der har fået mest opmærksomhed, fordi det er fælles EU-penge. Instrumentet blev formelt vedtaget af EU’s ministerråd den 27. maj 2025. Du kan læse Rådets officielle meddelelse om vedtagelsen af SAFE på 150 milliarder euro.

SAFE: reglerne afgør, hvem der tjener på pengene

SAFE er lån – ikke gaver. Landene låner penge af EU og betaler dem tilbage, men til gode vilkår og over mange år. Til gengæld er der bundet vigtige betingelser til pengene, og det er netop de betingelser, der afgør, hvilke selskaber der får gavn af oprustningen:

• Fælles indkøb — som udgangspunkt skal mindst to lande gå sammen om et indkøb. Enkeltlande må kun købe alene i en begrænset startperiode.
• Europæisk indhold — leverandørerne skal som hovedregel være baseret i EU, EØS/EFTA eller Ukraine, må ikke være kontrolleret af et land uden for denne kreds, og selve produktionen skal foregå inden for området.
• To kategorier — pengene dækker både “enklere” materiel som ammunition og droner og mere avancerede systemer som luft- og missilforsvar.

Kravet om europæisk produktion betyder, at de europæiske producenter står forrest i køen, mens amerikanske selskaber som udgangspunkt er sværere at finansiere direkte via SAFE – medmindre de producerer gennem europæiske datterselskaber. Storbritannien står uden for EU og EØS/EFTA og kan kun deltage på grundlag af en særskilt aftale.

Interessen har været stor. Da Kommissionen i september 2025 fremlagde en foreløbig fordeling af de 150 milliarder euro, havde flere lande tilsammen bedt om mere, end der var til rådighed. Polen fik tildelt den klart største andel, og de første låneaftaler og udbetalinger fulgte i løbet af 2026. Tyskland – Europas største forsvarsmarked – søgte derimod ikke SAFE-lån, men finansierer sin oprustning over sit eget budget via en særlig forsvarsfond.

Hvilke aktier får gavn af europæisk oprustning?

Oprustningen rammer ikke alle selskaber ens. Størst gavn får de børsnoterede europæiske producenter af materiel, som landene mangler akut: ammunition, luftforsvar, pansrede køretøjer, sensorer og kampfly. Nedenfor er de mest omtalte navne. Flere af dem er dækket i selvstændige guides på siden, blandt andet et samlet overblik over europæiske forsvarsaktier.

Tyske producenter

Rheinmetall er Europas største producent af ammunition og landmateriel og regnes som en af planens helt store vindere. Selskabet har meldt om rekordhøj ordrebeholdning, og aktien steg kraftigt gennem 2024 og 2025. Du kan læse mere i guiden til Rheinmetall-aktien.

Hensoldt leverer sensorer og radar – elektronikken, der blandt andet bruges i luftforsvar og kampfly. Renk fremstiller gearkasser og transmissioner til militære køretøjer og er dermed en underleverandør, der nyder godt af den stigende produktion af kampvogne. Se de særskilte guides til Hensoldt-aktien og Renk-aktien.

Franske og sydeuropæiske selskaber

Thales (Frankrig) er en bred spiller inden for forsvarselektronik, radar og cybersikkerhed. Dassault Aviation producerer Rafale-kampflyet, og motorselskabet Safran leverer til både civil og militær luftfart. I Italien er Leonardo landets største forsvarskoncern med helikoptere, fly og elektronik.

Norden og resten af Europa

Saab (Sverige) står bag Gripen-kampflyet, ubåde og missiler og har set stærk ordreindgang. Kongsberg Gruppen (Norge) er kendt for sine missiler og maritime systemer, der efterspørges i flere NATO-lande. BAE Systems er Europas største forsvarsselskab, men ligger i Storbritannien og dermed uden for EU’s låneordninger. Endelig vandt det tyske værftsselskab TKMS i 2026 en stor ordre på nye fregatter til den tyske flåde.

Sådan kan danske investorer få eksponering

Som dansk investor er der to grundlæggende måder at få del i oprustningstemaet:

• Enkeltaktier — du køber aktier i de enkelte selskaber direkte, for eksempel Rheinmetall eller Saab. Det giver størst mulig eksponering mod netop det selskab, men også størst risiko, hvis netop det selskab skuffer.
• ETF’er og fonde — en børshandlet fond (ETF) samler mange forsvarsaktier i ét værdipapir, så du spreder risikoen over hele sektoren i stedet for at satse på én aktie. Flere ETF’er følger specifikt europæiske forsvarsselskaber. Læs mere i guiden til våbenaktier og ETF’er.

De fleste europæiske forsvarsaktier kan handles gennem almindelige danske banker og online investeringsplatforme. Vær opmærksom på, at handel med udenlandske aktier kan være forbundet med valutaveksling og særlige skatteregler for udbytte.

Risici og faldgruber ved oprustningstemaet

Selvom efterspørgslen efter forsvarsmateriel er høj, er aktierne ikke en risikofri investering. Tværtimod er flere af dem blandt de mest svingende på det europæiske marked.

Høj værdiansættelse. Efter de store kursstigninger handles flere af aktierne til høje prisfastsættelser. Rheinmetall har for eksempel i perioder haft et P/E-tal (kurs i forhold til indtjening) omkring 60 – langt over et typisk industriselskab. Det betyder, at markedet allerede har indregnet mange års vækst, og at aktien kan falde kraftigt, hvis væksten skuffer.

Politisk risiko. Beslutningerne træffes af politikere, der kan skifte mening. Et tydeligt eksempel kom i juni 2026, da Tyskland aflyste et stort fregatprogram (F126). Rheinmetall-aktien faldt cirka 18 % på én dag, og både Rheinmetall og Hensoldt endte i løbet af 2026 mere end 50 % under deres hidtidige toppunkter. En ordre er altså ikke sikker, før kontrakten er underskrevet – og nogle gange ikke engang da.

Udførelses- og konjunkturrisiko. Det tager tid at opbygge produktionskapacitet, og flaskehalse kan forsinke leverancer. Hvis den geopolitiske spænding på et tidspunkt aftager, kan efterspørgslen falde hurtigere, end mange forventer.

Etik og ESG. Nogle investorer og fonde holder sig helt uden for våbenindustrien af etiske grunde, hvilket kan påvirke efterspørgslen efter aktierne. Det er værd at overveje, om investeringen passer til dine egne principper.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvad er Re-Arm Europe kort fortalt?

Re-Arm Europe – officielt Readiness 2030 – er EU’s oprustningsplan fra marts 2025. Den skal mobilisere op til 800 milliarder euro til forsvar frem mod 2030, primært gennem lempede budgetregler og et nyt fælles låneinstrument på 150 milliarder euro kaldet SAFE.

Hvilke aktier får mest gavn af SAFE-lånene?

Fordi SAFE-lån kræver europæisk produktion, er det først og fremmest de europæiske producenter som Rheinmetall, Thales, Leonardo, Saab, Hensoldt, Renk og Kongsberg, der står til at mærke den ekstra efterspørgsel. Amerikanske selskaber er sværere at finansiere direkte via ordningen.

Kan jeg som dansker investere i europæiske forsvarsaktier?

Ja. De fleste af aktierne er noteret på europæiske børser som Frankfurt, Paris, Milano, Stockholm og Oslo og kan handles gennem danske banker og investeringsplatforme. Du kan også vælge en ETF, der samler flere forsvarsaktier i ét værdipapir.

Er amerikanske forsvarsaktier også omfattet af Re-Arm Europe?

Kun i begrænset omfang. SAFE-pengene er møntet på leverandører, der er baseret og producerer i EU, EØS/EFTA eller Ukraine. Amerikanske selskaber kan primært få del i pengene gennem europæiske datterselskaber eller fælles projekter.

Hvad er de største risici ved oprustningstemaet?

De væsentligste risici er høje værdiansættelser, politisk usikkerhed (ordrer kan aflyses), udførelses- og konjunkturrisiko samt etiske hensyn. Flere af aktierne er meget svingende og kan falde kraftigt på enkelte nyheder.