NATO ETF: Guide til HANetf Future of Defence UCITS ETF

HANetf Future of Defence UCITS ETF – bedre kendt under tickeren NATO – er en af Europas mest omtalte forsvars-ETF’er. Med ét enkelt værdipapir får du adgang til omkring 60 selskaber, der tjener penge på forsvar, militær luftfart og cyberforsvar i NATO-landene og deres nære allierede. Denne guide gennemgår neutralt og faktabaseret, hvad fonden indeholder, hvordan den er bygget op, hvad den koster, og hvad danske investorer især skal være opmærksomme på.

Hvad er NATO ETF’en?

En ETF („exchange-traded fund“ eller børshandlet fond) er en investeringsfond, der handles på børsen ligesom en aktie. Når du køber én andel, ejer du reelt en lille bid af alle de selskaber, fonden indeholder. HANetf Future of Defence UCITS ETF samler forsvars- og sikkerhedsselskaber fra hele den vestlige alliance i én kurv.

Fonden udstedes af den europæiske ETF-udbyder HANetf og blev børsnoteret den 4. juli 2023. Den følger et særligt forsvarsindeks, og i markedsføringen bruges tickeren „NATO“ som en let genkendelig reference til forsvarsalliancen – fonden er dog et privat produkt og har ingen formel tilknytning til selve NATO-organisationen. Du kan læse mere om produktet hos udstederen HANetf.

Betegnelsen UCITS betyder, at fonden følger et fælles EU-regelsæt for investeringsfonde, som stiller krav til spredning, gennemsigtighed og investorbeskyttelse. Det er den samme type regulering, som ligger bag langt de fleste ETF’er, danskere kan handle. For mange investorer er en sådan fond en enkel måde at investere i våbenaktier via en ETF i stedet for selv at udvælge enkeltaktier.

Sådan er indekset skruet sammen

Fonden følger EQM NATO+ Future of Defence Index, der leveres af indeksudbyderen VettaFi. Et indeks er en fast, regelbaseret liste over selskaber – fonden køber aktierne i det og følger dermed indeksets afkast så tæt som muligt. „NATO+“ henviser til, at universet ikke kun dækker NATO-lande, men også nære allierede som eksempelvis Sydkorea, Japan og Australien.

Udvælgelseskriterier

For at komme med i indekset skal et selskab opfylde mindst ét af to grundkrav:

• Forsvarsmateriel — selskabet henter mere end 50 % af sin omsætning fra produktion og udvikling af militær luftfart eller andet forsvarsmateriel.
• Cyberforsvar — selskabet har cybersikkerhedsaktivitet på kontrakt med et NATO+-land.

Netop cyberkravet gør fonden bredere end en klassisk våbenproducent-fond: en stor del af beholdningerne er faktisk cybersikkerhedsaktier snarere end producenter af fysisk materiel.

Vægtning og lofter

Indekset er vægtet med lofter, der skal forhindre, at enkelte navne eller lande kommer til at fylde for meget. Hvert selskab kan maksimalt udgøre 5 %, og hvert land maksimalt 50 % af fonden. Sammensætningen justeres (rebalanceres) fire gange om året – i januar, april, juli og oktober.

De største beholdninger

Pr. 8. oktober 2026 indeholdt fonden 60 selskaber. De ti største beholdninger så således ud:

• Palantir Technologies — 6,25 %
• CrowdStrike Holdings — 5,74 %
• Fortinet — 4,99 %
• Palo Alto Networks — 4,86 %
• BAE Systems — 4,64 %
• Safran — 4,62 %
• Rheinmetall — 4,51 %
• Cisco Systems — 4,29 %
• Lockheed Martin — 4,18 %
• RTX Corporation — 3,97 %

Tilsammen udgjorde de ti største positioner cirka 48 % af fonden. Det er værd at bemærke, at fire af de fem største navne er tech- og cyberselskaber – ikke traditionelle våbenproducenter.

Geografisk og sektormæssig fordeling

Fonden er globalt spredt, men med klar overvægt af amerikanske selskaber. De største lande pr. 8. oktober 2026 var:

• USA — 62,9 %
• Frankrig — 9,0 %
• Storbritannien — 7,3 %
• Tyskland — 5,8 %
• Sydkorea — 4,3 %
• Israel — 3,4 %
• Sverige, Italien, Norge, Tyrkiet og Canada — resten

På sektorniveau var omkring 57 % placeret i industri (klassiske forsvars- og luftfartsselskaber) og cirka 43 % i teknologi (prim- ært cyber og it). Fonden er altså lige så meget en digital sikkerhedsfond som en ren våbenfond.

Omkostninger, struktur og udbytte

Den løbende omkostning (TER, „total expense ratio“) er 0,49 % om året. TER’en er den samlede årlige pris for at eje fonden – den trækkes automatisk fra fondens værdi, så du betaler den ikke som et separat gebyr.

Fonden er fysisk replikerende, hvilket betyder, at den rent faktisk køber de aktier, der indgår i indekset, frem for at bruge finansielle kontrakter. Den er desuden akkumulerende: udbytter fra de underliggende aktier udbetales ikke til dig, men geninvesteres automatisk i fonden, så værdien vokser.

Fondens formue lå pr. efteråret 2026 omkring 3,2 mia. USD, hvilket gør den til en af de største rene forsvars-ETF’er i Europa. Basisvalutaen er amerikanske dollar, og da du som dansker investerer i kroner, vil udsving i USD/DKK-kursen påvirke dit afkast – uanset hvordan selve aktierne udvikler sig.

Sådan køber danske investorer NATO ETF’en

Fonden er noteret på flere børser, så den samme fond kan handles i forskellige valutaer:

• London (LSE) — ticker NATO i USD og NATP i britiske pund.
• Xetra (Tyskland) — ticker ASWC i euro, ofte den nemmeste adgang for danske investorer.
• Borsa Italiana, Euronext Paris og SIX (Schweiz) — yderligere noteringer i euro og schweizerfranc.

Fonden kan købes gennem de fleste danske handelsplatforme og netbanker, der tilbyder udenlandske ETF’er. Tjek altid, at din platform giver adgang til den ønskede notering, og vær opmærksom på eventuelle valutavekslingsgebyrer, når du handler i USD, GBP eller EUR.

Beskatning for danske investorer

Udenlandske ETF’er beskattes i Danmark som udgangspunkt efter lagerprincippet. Lagerbeskatning betyder, at du hvert år betaler skat af årets værdistigning – også selvom du ikke har solgt, og selvom fonden er akkumulerende.

Om afkastet beskattes som aktieindkomst eller kapitalindkomst afgøres af, om fonden står på Skattestyrelsens såkaldte positivliste over aktiebaserede investeringsselskaber. Står fonden på listen, beskattes gevinsten som aktieindkomst; står den ikke, beskattes den som kapitalindkomst, der for mange har en højere sats. Positivlisten afgør også, om fonden må ligge på en aktiesparekonto.

Listen opdateres årligt, og en fonds status kan ændre sig. Tjek derfor den aktuelle positivliste på skat.dk, inden du køber, hvis beskatningsformen er afgørende for dig. Dette er generel information og ikke skatterådgivning.

Varianter i HANetf’s forsvarsfamilie

HANetf har tre beslegtede forsvarsfonde, som er nemme at forveksle:

• Future of Defence (NATO) — den oprindelige, globale og uscreenede fond, som denne guide handler om.
• Future of Defence Screened (NATE) — en nyere udgave fra november 2025 med samme globale fokus, men med etiske filtre, der udelukker blandt andet klyngevåben, landminer, bio- og kemiske våben samt selskaber med stor eksponering mod kul og tobak.
• Future of US Defence — en fond, der kun inkluderer amerikanske forsvarsselskaber, og som har en højere årlig omkostning.

NATO ETF sammenlignet med andre forsvars-ETF’er

HANetf er ikke den eneste udbyder af forsvars-ETF’er. Alternativer med en anden geografisk profil tæller blandt andet VanEck Defense ETF, der ligeledes er globalt orienteret, og iShares Europe Defence ETF, der udelukkende fokuserer på europæiske selskaber. Den helt afgørende forskel mellem fondene er typisk, hvor stor en andel amerikanske aktier fylder, og hvorvidt cyberselskaber tælles med som en del af forsvarsuniverset.

Fordele, ulemper og hvem fonden passer til

Som enhver investering har NATO ETF’en både stærke og svage sider. Nedenfor er nogle neutrale observationer – ikke en anbefaling.

• Bred spredning — ét køb giver eksponering mod 60 selskaber på tværs af lande og del-brancher.
• Kombination af forsvar og cyber — fonden dækker både klassisk materiel og digitalt forsvar.
• Koncentration i USA — næsten to tredjedele er amerikanske aktier, hvilket giver både valuta- og landerisiko.
• Branche-specifik risiko — en enkeltsektor-fond svinger typisk mere end et bredt verdensindeks og er følsom over for politiske beslutninger og forsvarsbudgetter.

En forsvars-ETF som denne kan passe til investorer, der ønsker målrettet eksponering mod forsvarssektoren, men som samtidig vil undgå at vædde på enkelte selskaber. Fordi fonden er koncentreret om én branche, bør den typisk ses som et supplement til en bredere portefølje frem for som en samlet løsning. Hvor stor en del af dine samlede investeringer den eventuelt skal fylde, afhænger af din risikovillighed, tidshorisont og øvrige beholdninger.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvad står tickeren „NATO“ for?

NATO er simpelthen handelssymbolet (tickeren) for HANetf Future of Defence UCITS ETF på London-børsen i dollar. Navnet er valgt som en genkendelig reference til forsvarsalliancen, men fonden er et privat investeringsprodukt uden formel tilknytning til NATO-organisationen.

Er NATO ETF’en akkumulerende eller udbyttebetalende?

Fonden er akkumulerende. Det betyder, at udbytter fra de underliggende aktier ikke udbetales til dig, men automatisk geninvesteres i fonden, så værdien vokser over tid.

Hvad koster det at eje fonden?

Den løbende årlige omkostning (TER) er 0,49 %. Beløbet trækkes løbende fra fondens værdi, så du betaler det ikke som et særskilt gebyr. Dertil kommer de kurtage- og valutagebyrer, din egen handelsplatform opkræver ved køb og salg.

Hvordan beskattes NATO ETF’en i Danmark?

Som udenlandsk ETF er den som udgangspunkt lagerbeskattet, så du betaler skat af årets værdistigning hvert år – også uden at sælge. Om gevinsten beskattes som aktie- eller kapitalindkomst afhænger af, om fonden står på Skattestyrelsens positivliste. Tjek den aktuelle liste på skat.dk.

Hvad er forskellen på NATO og NATE?

NATO (ISIN IE000OJ5TQP4) er den oprindelige, uscreenede fond. NATE er en nyere søsterfond med samme globale forsvarsfokus, men med etiske filtre, der udelukker blandt andet klyngevåben, landminer og selskaber med stor eksponering mod kul og tobak. Begge har en TER på 0,49 %.