iShares Europe Defence ETF (DFEU): beholdninger og omkostninger

iShares Europe Defence UCITS ETF giver eksponering mod europæiske forsvarsselskaber uden amerikanske aktier.

Men fonden er koncentreret — 26 aktier, hvor de seks største udgør omkring tre fjerdedele — og de to største lande er ikke dem, de fleste forventer.

Denne artikel gennemgår, hvad fonden indeholder, hvad den koster, hvordan den beskattes, og hvilke risici der følger med en så snæver portefølje.

Artiklen er faktabaseret og beskrivende. Den indeholder ingen anbefaling om at købe eller sælge.

Kort om fonden

Fonden er fra BlackRock og blev lanceret 23. maj 2025. Den er domicileret i Irland og UCITS-godkendt, hvilket betyder, at danske private investorer lovligt kan handle den.

Om ÅOP. Årlige omkostninger i procent — også kaldet TER — trækkes løbende fra fondens formue og er indregnet i afkastet. Du betaler dem ikke separat.

Om akkumulering. Udbytte fra de underliggende aktier geninvesteres automatisk frem for at blive udbetalt. Det har betydning for beskatningen.

Om tickerkoderne. DFEU og DFNC er samme fond på forskellige børser. Beholdninger og afkast er identiske. Søg på ISIN IE000IAXNM41 for at være sikker.

Indekset

Fonden følger STOXX Europe Targeted Defence — et indeks udviklet i samarbejde mellem BlackRock og indeksudbyderen STOXX.

Metodikken er omsætningsbaseret. Indekset lægger vægt på, hvor stor en del af selskabernes omsætning der kommer fra militære produkter og tjenester. Tanken er at få en mere målrettet eksponering end i et bredt industriindeks.

De præcise tærskler og vægtningsgrænser fremgår af STOXX’ metodikdokument og kan justeres ved rebalancering. Vil du kende dem nøjagtigt, er dokumentet den bindende kilde.

Geografien er europæisk, men bredere end EU. Indekset indeholder både britiske og tyrkiske selskaber. Amerikanske producenter som Lockheed Martin og Northrop Grumman indgår ikke.

Hvad fonden indeholder

Tre forhold fortjener særlig opmærksomhed.

Koncentrationen er høj. 26 aktier er få, og de tre største udgør over 40 % af fonden. Falder BAE Systems, Rolls-Royce eller Rheinmetall markant, mærkes det direkte i afkastet. Til sammenligning indeholder et bredt europæisk aktieindeks flere hundrede selskaber.

Storbritannien vejer tungest. Knap 35 % ligger i britiske selskaber. Det er mere, end mange forventer af en fond med “Europe” i navnet, og det betyder, at britiske forsvarsbeslutninger og pundkursen påvirker afkastet mærkbart.

To store positioner er overvejende civile. Rolls-Royce og Safran producerer primært jetmotorer til civil luftfart. Tilsammen udgjorde de omkring 16 % af fonden. Begge har reelle forsvarsforretninger, men deres kursudvikling følger i høj grad flytrafikken frem for forsvarsbudgetterne.

Det sidste er værd at holde op mod alternativerne. Forskellige “europæisk forsvar”-fonde definerer sektoren forskelligt, og forskellen i beholdninger kan være større end forskellen i omkostninger.

Afkast og hvad man kan udlede

Fonden blev lanceret i maj 2025 og har dermed under to års historik.

Det betyder to ting rent praktisk. Der findes ingen meningsfulde tre- eller femårige afkast- eller volatilitetstal. Og den historik, der findes, dækker kun én markedsfase: en kraftig opgang efterfulgt af en korrektion.

Sektoren vendte i foråret 2026. Fredsforventninger, en aflyst tysk fregatkontrakt og høje værdiansættelser trak i samme retning, mens de underliggende selskaber samtidig satte rekord på ordrebeholdningerne.

Det er den centrale lære for en investor i denne fond: forsvarsaktier følger forventninger, ikke ordrebøger. En fond som denne kan falde i et år, hvor selskaberne leverer historisk stærke tal.

Hent de aktuelle afkasttal hos BlackRock frem for at bruge et ældre øjebliksbillede — netop fordi tallene i denne sektor bevæger sig hurtigt.

Det, der driver sektoren

De strukturelle forhold bag efterspørgslen er konkrete og dokumenterede:

• NATO’s udgiftsmål — medlemslandene aftalte på topmødet i Haag i juni 2025 at hæve forsvarsudgifterne til 5 % af BNP frem mod 2035. Heraf mindst 3,5 % til kerneforsvar og op til 1,5 % til beredskab og infrastruktur. Målsætningen revideres i 2029.
• ReArm Europe / Readiness 2030 — EU-rammen fremlagt i marts 2025, som skal mobilisere op til 800 mia. euro i forsvarsinvesteringer.
• SAFE-instrumentet — Security Action for Europe, et EU-låneinstrument på op til 150 mia. euro til fælles indkøb, vedtaget af Rådet 27. maj 2025.
• Ændrede ESG-regler — EU indsnævrede i 2025 den automatiske eksklusion fra mærkede klimabenchmarks, hvilket kan åbne for kapital, der tidligere var afskåret fra sektoren.

Bemærk fordelingen i NATO-målet. Kun de 3,5 % går til det, forsvarsindustrien traditionelt leverer. De sidste 1,5 % dækker infrastruktur, veje og digital beredskab — poster, der ikke nødvendigvis ender hos selskaberne i denne fond.

Skatteforhold for danske investorer

Fonden er akkumulerende og irsk domicileret. For danske private investorer beskattes ETF’er af denne type efter lagerprincippet: du beskattes af værdistigningen ved årets udgang, uanset om du har solgt. Falder værdien, kan tabet tilsvarende fradrages.

Satsen afhænger af positivlisten. Skattestyrelsen fører en liste over investeringsselskaber registreret som aktiebaserede. Er fonden på listen, beskattes gevinsten som aktieindkomst. Er den ikke, beskattes den som kapitalindkomst — typisk højere.

Aktiesparekonto. Optagelse på listen er også forudsætningen for, at fonden kan indgå på en aktiesparekonto, hvor hele kontoen beskattes med 17 % efter lagerprincippet.

Fonden er ny, så kontrollér status konkret inden køb. Optagelse kan tage tid, og status kan ændre sig. Dette er ikke skatterådgivning — spørg Skattestyrelsen eller din rådgiver om din situation.

Risici

• Koncentrationsrisiko. 26 aktier med de tre største på over 40 % giver begrænset spredning. Et enkelt selskabs problemer slår tydeligt igennem.
• Sektorrisiko. Forsvarsaktier kan falde markant ved fredsaftaler eller ændrede politiske prioriteter. Fonden har allerede oplevet et betydeligt kursfald i sin korte levetid.
• Valutarisiko. Fonden noteres i euro og er ikke valutaafdækket. Danske kroner følger euroen tæt, men en stor del af beholdningerne er britiske og svenske selskaber noteret i pund og svenske kroner. Udsving i de valutaer påvirker afkastet.
• Kort historik. Under to års data og kun én markedsfase gør det svært at vurdere, hvordan fonden opfører sig over tid.
• Politisk risiko. Forsvarsbudgetter er politiske beslutninger. Tendensen peger opad, men der er ingen garanti for tempoet.
• Definitionsrisiko. Indeksets afgrænsning af “forsvar” afgør, hvad du ejer. To fonde med samme navn på etiketten kan have markant forskellige beholdninger.

Sammenligning med alternativerne

Der findes flere europæisk fokuserede forsvarsfonde, blandt andet fra WisdomTree, Amundi, BNP Paribas og HANetf. De adskiller sig på tre punkter, der bør sammenlignes konkret:

Formue og likviditet. Nogle af alternativerne er væsentligt større, hvilket typisk betyder snævrere spænd mellem købs- og salgskurs.

Omkostninger. Niveauerne spænder bredt i kategorien, og forskellen akkumuleres over en lang horisont.

Beholdninger. Det vigtigste punkt. Fondene følger forskellige indekser med forskellig definition af forsvar — og dermed forskellig eksponering mod civile luftfartsselskaber, britiske aktier og selskaber uden for EU.

Hent de aktuelle tal for både formue og omkostninger direkte hos den enkelte udbyder, da de ændrer sig løbende.

En bredere gennemgang af kategorien finder du under våbenaktier ETF, og de enkelte selskaber under europæiske våbenaktier.

Hvad der er værd at følge

Ikke som købssignaler, men som de forhold, der afgør fondens udvikling:

• Den aktuelle beholdningsliste — vægtene i denne artikel er fra februar 2026 og har ændret sig.
• Den britiske andel — knap 35 % gør britiske forsvarsbeslutninger og pundkursen betydningsfulde.
• Andelen i civile luftfartsselskaber — Rolls-Royce og Safran følger flytrafikken frem for forsvarsbudgetterne.
• Positivlistens status — den afgør, hvordan din gevinst beskattes.
• Fondens omkostning i det aktuelle faktaark — kilder angiver forskellige tal, og faktaarket er det bindende.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på DFEU og DFNC?

Det er samme fond med forskellige tickerkoder på forskellige børser. DFEU bruges på Euronext Amsterdam, London og SIX, mens DFNC bruges på XETRA og gettex. Beholdninger og afkast er identiske.

Indeholder fonden amerikanske aktier?

Nej. Fonden investerer i europæiske selskaber. Bemærk dog, at “europæisk” her omfatter både britiske og tyrkiske selskaber, ikke kun EU-lande.

Hvor koncentreret er fonden?

Meget. Cirka 26 aktier, hvor de tre største udgør over 40 % og de ti største omkring 88 % af fonden. Det giver væsentligt mindre spredning end et bredt aktieindeks.

Hvorfor fylder britiske selskaber så meget?

BAE Systems, Rolls-Royce og Babcock International er alle blandt de ti største positioner. Tilsammen udgør britiske selskaber knap 35 % af fonden — den klart største landevægt.

Er alle beholdninger rene forsvarsselskaber?

Nej. Rolls-Royce og Safran producerer primært jetmotorer til civil luftfart og udgjorde tilsammen omkring 16 % af fonden. Begge har forsvarsforretninger, men deres kursudvikling følger i høj grad flytrafikken.

Hvordan beskattes fonden?

Efter lagerprincippet, altså af værdistigningen ved årets udgang uanset om du har solgt. Satsen afhænger af, om fonden står på Skattestyrelsens positivliste over aktiebaserede investeringsselskaber.

Kan fonden købes på en aktiesparekonto?

Det forudsætter optagelse på positivlisten. Fonden opfylder de generelle krav som UCITS-fond med irsk domicil, men optagelse skal verificeres konkret — særligt fordi fonden er ny.