Danske forsvarsaktier: Hvilke muligheder findes der i Danmark?

Mange danske investorer vil gerne have forsvar i porteføljen, men opdager hurtigt, at listen over rene danske forsvarsaktier er kort. Danmark har en stærk forsvars- og rumfartsindustri, men de fleste af virksomhederne er enten fondsejede eller privatejede og kan derfor ikke købes på børsen. Denne guide giver et neutralt overblik over, hvilke danske selskaber der arbejder med forsvar, hvilke af dem du faktisk kan handle som aktie, og hvordan du som dansker ellers kan få eksponering til forsvarssektoren.

Hvad menes der med danske forsvarsaktier?

En forsvarsaktie er en aktie i et selskab, der leverer udstyr, teknologi eller tjenester til militæret og sikkerhedssektoren — for eksempel radarer, ammunition, droner, satellitter eller software til kommando og kontrol. En aktie kaldes “dansk”, når selskabet har hjemsted i Danmark, danske rødder eller er noteret på en dansk børs.

Udfordringen er, at der stort set ikke findes rene danske forsvarsaktier, som du kan købe direkte. De største og mest kendte danske forsvarsvirksomheder er ikke børsnoterede, og de få selskaber med danske rødder, der er noteret, fokuserer primært på rumfart snarere end våben. Det betyder ikke, at du ikke kan investere i temaet — det betyder blot, at vejen ofte går uden om de danske aktier.

Hvorfor er der så få danske forsvarsaktier?

Forklaringen ligger i ejerskabet. Danmarks største forsvarsvirksomhed, Terma, er ejet af en erhvervsdrivende fond og har derfor ingen aktier, der handles offentligt. Andre toneangivende selskaber som Systematic og Weibel Scientific er privatejede. Når ejerskabet ligger hos en fond eller en familie, er der ingen aktie at købe på markedet.

Historisk har Danmark også prioriteret forsvarsindustrien lavere end mange nabolande. Danmark havde i mange år et EU-forsvarsforbehold, som holdt landet uden for EU’s militære samarbejde, indtil det blev afskaffet ved en folkeafstemning den 1. juni 2022, hvor 66,9 % stemte ja. Først i de seneste år er dansk forsvarsindustri for alvor begyndt at vokse — brancheforeningen under Dansk Industri er gået fra under 100 til over 260 medlemmer, siden krigen i Ukraine brød ud.

Danske selskaber inden for forsvar og rumfart

Nedenfor er et overblik over de mest omtalte danske selskaber på feltet og deres status som aktie. Bemærk, at kun to af dem reelt kan handles af private investorer.

GomSpace

GomSpace er en af de få aktier med danske rødder, der har direkte eksponering til rum- og forsvarsrelateret teknologi. Selskabet bygger små satellitter og satellitsystemer og har sin operationelle base i Aalborg gennem datterselskabet GomSpace A/S. Selve aktien er noteret på Nasdaq First North Growth Market i Stockholm under tickeren GOMX.

GomSpace havde rekordomsætning i 2025 på cirka 442 mio. svenske kroner og en justeret EBITDA-margin på 12 %. For 2026 har selskabet meldt en forventet omsætning på 540-640 mio. svenske kroner. Aktien var blandt de stærkeste nordiske small cap-aktier i 2025, men den er også meget volatil og svinger kraftigt fra måned til måned. Selskabet betaler ikke udbytte og investerer i stedet i vækst. Vil du læse mere om denne type selskaber, har vi en separat guide til rumfartsaktier.

Danish Aerospace Company (DAC)

Danish Aerospace Company blev grundlagt i 1988 og har hovedkontor i Odense. Selskabet udvikler avanceret medicinsk og teknisk udstyr til rumfart og er bedst kendt for sin FERGO-træningscykel, som astronauter bruger til at holde formen på Den Internationale Rumstation (ISS). Aktien handles på Nasdaq First North Growth Market i København under tickeren DAC.

DAC er en meget lille aktie — en såkaldt micro cap — med lav omsætning af aktier i hverdagen. Indtjeningen svinger meget, fordi selskabet lever af enkelte, store kontrakter. Det gør aktien følsom over for både gode og dårlige nyheder. Fokus er primært rumfart og medico frem for egentlige våbensystemer, så den passer bedre ind under rumfart end under klassisk forsvar.

Terma — størst, men ikke på børsen

Terma er Danmarks absolut største forsvars- og rumfartsvirksomhed med produkter inden for radarer, selvbeskyttelsessystemer til fly og skibe samt komponenter til blandt andet F-35-kampflyet. I regnskabsåret 2025/26 omsatte koncernen for cirka 3,4 mia. kr., ordreindgangen steg 43 % til 5,6 mia. kr., og ordrebogen nåede 6,9 mia. kr.

Alligevel kan du ikke købe en Terma-aktie. Selskabet er 100 % ejet af Thrige Holding A/S, der igen hører under Thomas B. Thriges Fond. Fordi ejerskabet ligger i en fond, er der ingen aktier på markedet. Du kan læse mere om selskabet i vores gennemgang af Terma-aktien, men i praksis er direkte investering ikke mulig i dag.

Privatejede danske forsvarsvirksomheder

Ud over de børsnoterede selskaber findes der flere spændende danske forsvarsvirksomheder, som er privatejede. De er ikke tilgængelige som aktier, men de viser bredden i dansk forsvarsindustri:

• Systematic — Aarhus-baseret softwarehus, der blandt andet laver kommando- og kontrolsystemer til militæret. Dansk ejet med en omsætning i milliardklassen.
• Weibel Scientific — radarproducent i Allerød med cirka 400 ansatte, kendt for doppler-radarer til forsvar og rumfart. Familieejet.
• MyDefence — udvikler anti-dronesystemer og er grundlagt af tidligere danske officerer og ingeniører.
• Sky-Watch — droneproducent, der i dag er datterselskab af det amerikanske, børsnoterede AIRO Group.

Dansk oprustning giver medvind

Selvom udbuddet af danske aktier er lille, er temaet højaktuelt. Den danske regering har besluttet at løfte forsvarsudgifterne markant og vil nå NATO’s målsætning om at bruge 3,5 % af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvar allerede i 2030 — flere år tidligere end tidligere planlagt. Når Ukrainefonden regnes med, ligger de danske forsvarsudgifter ifølge Finansministeriet allerede på omkring 3,5 % af BNP i 2026. Du kan se de officielle tal i Finansministeriets faktaark om løftet af forsvarsudgifterne.

De stigende budgetter betyder flere ordrer til forsvarsindustrien — både i Danmark og i resten af Europa. For investorer er det en vigtig baggrund, men det er værd at huske, at højere forsvarsudgifter ikke automatisk fører til højere aktiekurser. Meget af forventningen kan allerede være indregnet i priserne.

Sådan får danske investorer eksponering til forsvar

Fordi der er så få danske forsvarsaktier, vælger de fleste investorer en anden vej. De mest almindelige muligheder er:

• Udenlandske forsvarsaktier — europæiske og amerikanske giganter som Rheinmetall, Saab, Lockheed Martin og RTX er lette at handle fra Danmark. Se vores oversigt over de bedste forsvarsaktier.
• ETF’er og fonde — en forsvars-ETF spreder din investering over mange selskaber i én handel. Vi forklarer det nærmere i guiden om at investere via en ETF.
• Danske børsnoterede selskaber — GomSpace og Danish Aerospace Company giver en indirekte, rumfokuseret eksponering, hvis du specifikt vil have danske rødder i porteføljen.

Uanset hvad du vælger, handler du via en aktiehandelsplatform. Mange danskere bruger netbanker eller handelsplatforme som Nordnet, der giver adgang til både danske, nordiske og internationale børser.

Skat og konto for danske investorer

Når du investerer i forsvarsaktier fra Danmark, er beskatningen den samme som for andre aktier. Enkeltaktier beskattes som udgangspunkt som aktieindkomst, og du betaler først skat, når du sælger med gevinst (realisationsbeskatning). Mange ETF’er beskattes derimod efter lagerprincippet, hvor du årligt beskattes af årets værdistigning, uanset om du har solgt.

For mindre beløb kan en aktiesparekonto være en fordel, fordi afkastet her beskattes lavere end almindelig aktieindkomst. Hvilken løsning der passer bedst, afhænger af dit beløb, din tidshorisont og om du vælger enkeltaktier eller fonde.

Risici ved danske forsvarsaktier

De danske børsnoterede selskaber på feltet er små. Det giver typisk større kursudsving og lavere likviditet, hvilket betyder, at det kan være sværere at købe og sælge til den pris, du ønsker. En enkelt stor ordre — eller tabet af en — kan rykke kursen markant.

Dertil kommer en høj grad af koncentration. Hvis du kun ejer én eller to danske aktier, er din portefølje meget afhængig af netop de selskabers udvikling. Forsvarssektoren er desuden politisk følsom: ordrer afhænger af statsbudgetter, geopolitik og eksportregler, som kan ændre sig hurtigt. Endelig betaler flere af de vækstorienterede selskaber ikke udbytte, så afkastet skal i givet fald komme fra kursstigninger, der ikke er garanteret.

Hvem passer danske forsvarsaktier til?

• Den tematiske investor — som specifikt ønsker danske rødder og kan acceptere, at udbuddet er smalt og rumfokuseret.
• Den risikovillige investor — som kan tåle store kursudsving i små selskaber uden udbytte.
• Den brede investor — som i stedet bør overveje udenlandske aktier eller en ETF for at sprede risikoen.

Uanset profil gælder det, at forsvarsaktier bør være én del af en bredt sammensat portefølje og ikke hele investeringen.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Findes der rene danske forsvarsaktier?

Næsten ikke. Danmarks største forsvarsvirksomhed, Terma, er fondsejet og ikke børsnoteret, og flere andre selskaber er privatejede. De eneste børsnoterede selskaber med danske rødder er GomSpace og Danish Aerospace Company, og begge fokuserer primært på rumfart.

Kan jeg købe aktier i Terma?

Nej. Terma er 100 % ejet af Thrige Holding A/S under Thomas B. Thriges Fond. Fordi ejerskabet ligger i en fond, er der ingen aktier på markedet, og du kan derfor ikke investere direkte i selskabet.

Er GomSpace en forsvarsaktie?

GomSpace laver små satellitter og satellitsystemer med både civile og forsvarsrelaterede anvendelser. Den regnes derfor oftere som en rumfarts- end en ren forsvarsaktie, men den har eksponering til stigende forsvars- og sikkerhedsbudgetter.

Hvor kan jeg handle danske forsvarsaktier?

Danish Aerospace Company handles på Nasdaq First North i København, mens GomSpace handles i Stockholm. Begge kan købes gennem de fleste danske netbanker og handelsplatforme, der giver adgang til nordiske børser.

Hvordan beskattes forsvarsaktier i Danmark?

Enkeltaktier beskattes typisk som aktieindkomst, hvor du betaler skat ved salg med gevinst. Mange ETF’er beskattes efter lagerprincippet med årlig beskatning. En aktiesparekonto kan give en lavere beskatning af afkastet for mindre beløb.