De bedste forsvarsaktier 2026: selskaber, ETF’er og risici

“De bedste” er ikke et objektivt begreb på aktiemarkedet. Hvad der passer til én investor, passer sjældent til en anden.

Denne artikel er derfor en faktabaseret oversigt over de mest omtalte børsnoterede forsvarsselskaber i Europa og USA: hvad de laver, hvordan de adskiller sig, og hvilke forhold der er værd at kende, før man vurderer dem.

Den er ikke en rangering, en anbefaling eller en liste over aktier, vi mener bør købes.

Hvad der driver sektoren lige nu

Tre forhold forklarer det meste af interessen.

NATO’s Haag-erklæring fra juni 2025. Medlemslandene aftalte at hæve forsvarsudgifterne til 5 % af BNP frem mod 2035, fordelt på mindst 3,5 % til kerneforsvar og op til 1,5 % til beredskab og infrastruktur. Målsætningen genbesøges i 2029.

En nuance, der ofte overses: kun de 3,5 % går til det, forsvarsindustrien traditionelt leverer. De sidste 1,5 % dækker blandt andet veje, broer og digital infrastruktur.

EU’s ReArm Europe / Readiness 2030. Rammen blev fremlagt i marts 2025 og skal mobilisere op til 800 mia. euro, blandt andet ved at lempe budgetregler. Låneinstrumentet SAFE på 150 mia. euro blev vedtaget i maj 2025.

Genopfyldning af lagre. Krigen i Ukraine viste, at europæisk produktionskapacitet var indrettet til fredstid. Opbygningen tager år.

Men 2026 har også vist bagsiden. Da Tyskland i juni aflyste fregatprogrammet F126, faldt Rheinmetall 18 % på én dag. Sektoren reagerer lige så kraftigt nedad som opad.

En bredere gennemgang af regionen finder du under europæiske våbenaktier.

Selskaberne

Nedenfor uddybes de selskaber, hvor der er konkrete tal værd at kende.

Rheinmetall

Det mest omtalte navn i europæisk forsvar, og det mest volatile.

Selskabet producerer ammunition, pansrede køretøjer og luftforsvarssystemer. Regnskabsmæssigt har udviklingen været usædvanlig: omsætningen i 2025 nåede 9,9 mia. euro, en stigning på næsten 30 %, og driftsresultatet steg med en tredjedel til rekordhøje 1,8 mia. euro med en margin på 18,5 %.

Ordrebeholdningen voksede fra 63,8 mia. euro ved udgangen af 2025 til 80,5 mia. euro pr. 30. juni 2026. Guidance for 2026 lyder på 14–14,5 mia. euro i omsætning.

Aktien fortæller en anden historie. Fra under 100 euro i begyndelsen af 2022 nåede den en rekord over 2.007 euro i løbet af 2025 — for derefter at falde til et 12-måneders lavpunkt på 944,50 euro den 26. juni 2026. I begyndelsen af august 2026 handlede den omkring 1.100–1.200 euro.

Det er pointen i hele sektoren i én aktie: driften leverede, men kursen var på forhånd prissat til mere. P/E lå omkring 50 baseret på 2025-indtjeningen — betydeligt lavere målt mod den guidede indtjening for 2026, men stadig højt for en industrikoncern.

Selskabet er samtidig ved at frasælge sin bildelsforretning for udelukkende at fokusere på forsvar.

BAE Systems

Europas største rendyrkede forsvarskoncern, med kontrakter i USA, Storbritannien og Australien.

Ordrebeholdningen nåede rekordhøje 84,0 mia. pund pr. 30. juni 2026 på en ordreindgang i første halvår på 16,4 mia. pund — omtrent tre års omsætning i underskrevne kontrakter.

Alligevel steg aktien kun 2,7 % over tolv måneder, mens det brede britiske indeks steg 19 %. Aktien handlede til et P/E omkring 25 mod cirka 16,5 for indekset.

Det er ikke et tegn på, at forretningen går dårligt. Det er et eksempel på, at en høj udgangsværdiansættelse gør det svært at stige yderligere, selv med rekordtal.

QinetiQ

Her er billedet mere sammensat, end det ofte fremstilles.

Selskabet arbejder med test, evaluering og missionssystemer — den infrastruktur, der bruges til at udvikle og kvalificere militært udstyr. Det er en anden forretningsmodel end de rene produktionsselskaber, og aktien handles til lavere multipler: et 2026-P/E omkring 15,8 mod et britisk forsvarsgennemsnit på 18,2 og 19,5 for den europæiske sektor.

Men rabatten har årsager. QinetiQ udsendte en resultatadvarsel i marts 2025 på grund af forsinkede britiske kontrakttildelinger og nedskrev 140 mio. pund i sin amerikanske forretning. Aktien faldt over 20 % på én dag. Så sent som i juli 2026 oplyste selskabet, at det gennemgik alle muligheder for den amerikanske del.

Den britiske forretning har til gengæld lange kontrakter og har leveret rekordhøj ordreindgang.

General Dynamics

Det bredest diversificerede af de amerikanske selskaber, med ubåde, Abrams-kampvogne, forsvars-IT og Gulfstream-forretningsfly.

Den 29. juli 2026 modtog Electric Boat 29,5 mia. dollar til fem yderligere Columbia-klasse ubåde og 42,1 mia. dollar til ni yderligere Virginia-klasse ubåde som del af en samlet flådebestilling på 76,6 mia. dollar. Det løftede koncernens ordrebeholdning til rekordhøje niveauer.

Bemærk, at omkring en fjerdedel af omsætningen kommer fra civile forretningsfly. Selskabet er dermed ikke en ren forsvarsaktie.

Palantir

Medtages ofte i forsvarssammenhæng, men er ikke en våbenproducent. Selskabet leverer dataanalyse og AI til forsvar og efterretning.

Det er et vækstselskab med tilsvarende værdiansættelse og volatilitet, og det bør vurderes efter andre kriterier end de klassiske forsvarsentreprenører.

Enkeltaktier eller ETF?

Hvilke fonde er tilgængelige for danske investorer?

Her er der en praktisk begrænsning, som ofte overses.

En ETF (Exchange Traded Fund) er en børshandlet fond, der følger et indeks. Men efter EU’s PRIIPs-regler skal en fond have et dokument med central information (KID) for at måtte sælges til private i EU. Amerikansk domicilerede fonde som iShares U.S. Aerospace & Defense (ITA) og SPDR S&P Aerospace & Defense (XAR) opfylder ikke det krav.

Det betyder, at danske private investorer som hovedregel ikke kan købe dem — uanset hvor relevante deres beholdninger måtte være. Man er henvist til fonde med UCITS-status.

VanEck-fonden blev lanceret i marts 2023, er hjemmehørende i Irland, replikerer indekset fysisk og er akkumulerende — udbytte geninvesteres i fonden frem for at blive udbetalt.

Derudover findes danske investeringsforeninger med forsvarsfokus, hvoraf nogle kombinerer forsvar og cybersikkerhed og begrænser sig til selskaber med hjemsted i NATO-lande. Sammensætning og omkostninger varierer betydeligt, så det konkrete faktaark bør læses.

En detaljeret sammenligning af fondene finder du under våbenaktier ETF.

Skat og kontotype

Kontotypen påvirker afkastet efter skat mærkbart.

På en aktiesparekonto beskattes afkastet med 17 % efter lagerprincippet. I et almindeligt depot beskattes aktieindkomst med 27 % op til progressionsgrænsen på 79.400 kr. (2026) og 42 % derover.

Indskudsloftet i 2026 er 174.200 kr. Loftet gælder indskud, ikke kontoens værdi — vokser kontoen forbi loftet via afkast, er det uproblematisk.

En vigtig præcisering: regeringen meldte i juni 2026 ud, at loftet ønskes hævet til 500.000 kr. og opgørelsesmetoden ændret. Det kræver lovgivning og er ikke trådt i kraft. Indtil videre gælder 174.200 kr.

For ETF’er gælder desuden, at fonden skal stå på Skattestyrelsens positivliste for at kunne placeres på en aktiesparekonto. Listen ændrer sig løbende, så den bør tjekkes inden køb.

De praktiske forhold omkring køb, kurtage og valutaomkostninger er beskrevet nærmere under investering i våbenaktier.

Risici, der er specifikke for sektoren

Politisk risiko er den største. Indtjeningen afhænger af statslige indkøbsbeslutninger, og de kan ændres. F126-aflysningen i juni 2026 kostede Rheinmetall 18 % på én dag — mere end kontraktens økonomiske værdi, fordi markedet samtidig nedjusterede forventningen til kommende ordrer.

Fredsrisiko. Sektoren falder på nyheder, der er positive for samfundet. Meldinger om fredsforhandlinger har flere gange sendt europæiske forsvarsaktier ned med flere procent på en formiddag.

Værdiansættelse. Efter flere års stigninger er meget af den forventede vækst allerede indregnet. Så skal der leveres perfekt bare for at fastholde kursen.

Produktionskapacitet. Fyldte ordrebøger er ikke omsætning. Kapacitetsudvidelser tager år, og forsinkelser rammer indtjeningen direkte.

Valutarisiko. Handler du i euro, pund, dollar, svenske eller norske kroner, påvirker valutakursen dit afkast uafhængigt af aktien. Danske kroner følger euroen tæt, så euro-noterede aktier har mindst valutarisiko for danskere.

Koncentration. En sektorfond spreder risikoen mellem selskaber, men ikke mellem temaer. Hele sektoren reagerer ofte samlet på de samme nyheder.

Kan man købe aktier i Terma eller Nammo?

Nej. Ingen af dem er børsnoterede.

Terma er dansk og privatejet. Nammo er norsk-finsk og ejet af den norske stat og den finske koncern Patria.

Det er værd at vide, fordi begge selskaber optræder hyppigt i dansk mediedækning af oprustningen, uden at der findes en aktie at købe. Ønsker man eksponering mod nordisk forsvarsindustri, er børsnoterede alternativer som Saab og Kongsberg eller en europæisk fond de nærmeste muligheder.

Hvad der er værd at forholde sig til

Ikke som købssignaler, men som de forhold, der faktisk afgør udviklingen:

Er ordren underskrevet? En kontrakt ændrer ordrebeholdningen. En hensigtserklæring gør ikke.

Hvornår rammer pengene regnskabet? Der går typisk år fra ordre til faktureret omsætning.

Hvor meget er allerede indregnet? Både Rheinmetall og BAE Systems viste i 2026, at rekordtal ikke nødvendigvis løfter kursen, hvis forventningerne var højere.

Hvad er datoen på tallet? Kurser og ordrebeholdninger i denne sektor har ændret sig hurtigt de seneste år.

Kan porteføljen tåle udsvingene? Sektoren er blandt de mere volatile på markedet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke forsvarsaktier er mest omtalte i 2026?

I Europa er det Rheinmetall, BAE Systems, Thales, Leonardo, Saab, Kongsberg og QinetiQ. I USA er det Lockheed Martin, RTX og General Dynamics. “Mest omtalt” er ikke det samme som bedst egnet — det afhænger af den enkelte investors forhold.

Er det for sent at købe ind i sektoren?

Flere aktier handles til høje værdiansættelser efter kursstigningerne siden 2022, og 2026 har vist, at korrektioner kan komme hurtigt. De politiske drivere er langsigtede, men en høj indgangspris øger risikoen. Der er ingen garanti for, at tidligere afkast gentages.

Kan danske investorer købe amerikanske forsvars-ETF’er?

Som hovedregel nej. Fonde som iShares U.S. Aerospace & Defense (ITA) og SPDR S&P Aerospace & Defense (XAR) er amerikansk domicilerede og mangler det KID-dokument, EU-reglerne kræver. Man er henvist til UCITS-fonde.

Hvad er forskellen på lager- og realisationsbeskatning?

Lagerbeskatning betyder skat af årets værdistigning, uanset om der er solgt. Realisationsbeskatning betyder skat først ved salg. ETF’er er som udgangspunkt lagerbeskattede, enkeltaktier realisationsbeskattede. På en aktiesparekonto lagerbeskattes alt.

Kan man investere i Terma eller Nammo?

Nej, ingen af dem er børsnoterede. Terma er privatejet, og Nammo er ejet af den norske stat og finske Patria. Børsnoterede nordiske alternativer er blandt andet Saab og Kongsberg.

Hvorfor faldt forsvarsaktier i 2026, når ordrebøgerne voksede?

Fordi kursen afspejler forventninger, ikke aktuelle tal. Både Rheinmetall og BAE Systems havde rekordhøj ordrebeholdning, men aktierne udviklede sig svagt, fordi meget af væksten allerede var indregnet — og fordi fredsforhandlinger og aflyste programmer trak i modsat retning.

Er en ETF bedre end enkeltaktier?

Ingen af delene er bedst i sig selv. En ETF spreder selskabsrisikoen og kræver mindre opfølgning; enkeltaktier giver højere potentiale og højere risiko. Skattemæssigt behandles de også forskelligt, hvilket kan have betydning over lange perioder.