Terma aktie: kan man købe aktier i Terma? Nej — her er hvorfor

Nej. Terma er ikke børsnoteret, og der findes ingen Terma-aktie at købe.

Det er det korte svar, og det har ikke ændret sig, selvom selskabet er blevet Danmarks største forsvarsvirksomhed og har fået en ekstern medejer.

Denne artikel gennemgår, hvad Terma faktisk er, hvem der ejer selskabet, hvordan det klarer sig økonomisk, og hvad der skulle til, før en børsnotering blev aktuel.

Artiklen er faktabaseret og beskrivende. Den indeholder ikke værdiansættelser, kursberegninger eller vurderinger af sandsynligheden for en børsnotering.

Hvad Terma er

Terma A/S udvikler og producerer systemer til forsvar, sikkerhed og rumfart. Hovedkvarteret ligger i Lystrup ved Aarhus, med yderligere danske lokationer i Grenaa og Herlev samt kontorer i blandt andet USA, Storbritannien, Nederlandene, Tyskland og Asien.

Forretningen dækker fire hovedområder:

• Aerostructures — kompositkomponenter til fly og missilsystemer, herunder dele til F-35-programmet.
• Forsvarssystemer — radar, luftforsvar, kommando- og kontrolsystemer samt elektronisk selvbeskyttelse til fly.
• Rumfart — elektronik og software til satellitter, blandt andet stjernesensorer og strømforsyningssystemer.
• Overvågning — SCANTER-radarer til lufthavne, havne og kystovervågning, både civilt og militært.

Langt hovedparten af omsætningen kommer fra kunder uden for Danmark.

Er du ny i sektoren, giver vores gennemgang af hvad våbenaktier er baggrunden for, hvordan denne type selskaber fungerer.

Tallene

To ting er værd at bemærke.

Regnskabsåret er forskudt. Terma aflægger regnskab i maj, ikke ved kalenderårets udgang. Det betyder, at tallene ikke uden videre kan sammenlignes med kalenderårstal fra børsnoterede selskaber som Saab eller Kongsberg.

Ordreindgangen vokser hurtigere end omsætningen. Ordreindgangen steg 43 % i regnskabsåret 2025/26, mens omsætningen voksede 16 % organisk. Det peger på, at leveringskapaciteten — ikke efterspørgslen — er den bindende begrænsning. Selskabet har selv fremhævet, at det investerer i netop kapacitet, teknologi og medarbejdere.

Ejerskabet

Kombinationen af fondsejerskab og en langsigtet institutionel minoritetsejer er den centrale forklaring på, at selskabet ikke er børsnoteret.

En erhvervsdrivende fond har hverken arvinger, der skal løses ud, eller investorer med et aftalt exit-tidspunkt. Og ATP Langsigtet Dansk Kapital investerer efter eget udsagn i større minoritetsposter i unoterede selskaber med et langsigtet perspektiv.

Det fjerner de to mest almindelige årsager til, at private selskaber ender på børsen: behovet for at skabe likviditet til ejerne, og behovet for kapital.

Historien

Terma blev grundlagt i 1944 af brødrene Orla og Svend Aage Jørgensen som et lille mekanisk værksted i Aarhus. Navnet kommer af termometre og manometre — de instrumenter, virksomheden oprindeligt fremstillede til skibe.

Skiftet til teknologivirksomhed kom i 1950’erne, hvor selskabet udviklede sit første radarsystem. Radaren blev udgangspunktet for det, der stadig er en kerneforretning.

Fra begyndelsen af 1970’erne blev Terma aktiv inden for rumfart og har siden leveret udstyr og software til en lang række videnskabelige satellitmissioner. I 1977 overtog selskabet Bravour og opbyggede en produktion af VHF-kommunikationsudstyr, som blev anvendt af det danske forsvar.

I 1980 overtog Thrige-fonden majoriteten — et ejerskab, der består den dag i dag.

Gennembruddet internationalt kom som underleverandør på F-16-programmet i 1980’erne og 1990’erne, og senere som leverandør til F-35 Lightning II. Det sidste er værd at forstå: Terma bygger ikke fly, men leverer komponenter, der indgår i hvert eneste fremstillet eksemplar.

Hvorfor selskabet er interessant uden at være investerbart

Terma optræder hyppigt i dansk mediedækning af oprustningen, og det er der gode grunde til.

Selskabet er en del af F-35-programmet. Som underleverandør leverer Terma komponenter til flyet, hvilket knytter en betydelig del af forretningen til et program med leverancer mange år frem.

Der er en langvarig rammeaftale med det danske forsvar om integreret luft- og missilforsvar, indgået i 2023.

Rumfartsdelen er usædvanlig for et selskab af den størrelse. Terma har leveret udstyr til videnskabelige missioner gennem årtier — et område, hvor kundekredsen er europæiske og amerikanske rumorganisationer frem for militære indkøbere.

Vækststrategien er ambitiøs. Selskabet meldte i 2024 ud, at det ville fordoble omsætningen på tre år, primært gennem opkøb. Det var netop den plan, ATP-investeringen skulle finansiere.

Hvad der skulle til for en børsnotering

Ingen har annonceret planer om at børsnotere Terma. Men de forhold, der ville skulle ændre sig, kan beskrives sagligt:

• Ejerne skulle have et behov, børsen løser. I dag har hverken fonden eller ATP et likviditetsbehov, som en notering ville afhjælpe.
• Kapitalbehovet skulle overstige, hvad de nuværende ejere vil eller kan dække. Opkøbsstrategien er indtil videre finansieret uden om børsen.
• De sikkerhedspolitiske hensyn skulle kunne håndteres. Et selskab med kontrakter til dansk og allieret forsvar har hensyn til ejerkredsen, som en fri omsættelighed af aktier gør vanskeligere at styre.

Indtil noget af det ændrer sig, er der ingen aktie.

Vær opmærksom på, hvad du læser andre steder. Der cirkulerer værdiansættelser og “hypotetiske aktiekurser” for Terma på nettet. De er beregnede skøn uden en markedspris bag sig, og de kan ikke bruges til noget. Et selskab uden aktier har ikke en aktiekurs.

Hvis du søger lignende eksponering

Terma kan ikke købes. Men flere børsnoterede selskaber opererer i beslægtede nicher:

• Saab og Kongsberg Gruppen — nordiske forsvarsselskaber af sammenlignelig type, begge børsnoterede og tilgængelige for danske investorer.
• Hensoldt — tysk specialist i sensorer og radar, altså en af Termas nærmeste faglige paralleller.
• Termas kunder — Lockheed Martin, BAE Systems, General Dynamics og Northrop Grumman er alle børsnoterede, men eksponeringen gælder deres samlede forretning, ikke Termas.

Bemærk, at ingen af disse giver eksponering mod Terma specifikt. Ingen europæisk forsvarsfond indeholder selskabet, netop fordi det ikke er noteret.

En gennemgang af de europæiske selskaber finder du under europæiske våbenaktier, og fondene gennemgår vi under våbenaktier ETF.

Hvad der er værd at følge

Ikke som købssignaler — der er intet at købe — men som de forhold, der ville afgøre, om billedet ændrer sig:

• Årsregnskabet i maj — Termas eneste ordinære rapportering, offentligt tilgængelig via CVR-registret.
• Opkøb — vækststrategien hviler på virksomhedsopkøb, og størrelsen af dem siger noget om kapitalbehovet.
• Ordreindgang mod omsætning — forskellen viser, om leveringskapaciteten kan følge med efterspørgslen.
• Ændringer i ejerkredsen — en udmelding fra fonden eller ATP ville være den første reelle indikation på et skifte.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man købe aktier i Terma?

Nej. Terma er ikke børsnoteret, og der findes ingen Terma-aktie. Selskabet er ejet af en erhvervsdrivende fond gennem et holdingselskab, med ATP som minoritetsejer siden 2024.

Hvad er Terma-aktiens kurs?

Der er ingen kurs, fordi der ingen aktie er. Værdiansættelser af Terma, der cirkulerer online, er beregnede skøn uden en markedspris bag sig og bør ikke behandles som en kurs.

Hvem ejer Terma?

Majoriteten ejes af Thrige-fonden gennem Thrige Holding A/S. ATP Langsigtet Dansk Kapital blev minoritetsejer i juni 2024 med et etcifret milliardbeløb fordelt på en egenkapitalinvestering og en lånefacilitet. Fordelingen og dermed ejerandelen er ikke offentliggjort.

Hvor stor er Terma?

I regnskabsåret 2025/26 var omsætningen 3,4 mia. kroner med en organisk vækst på 16 %, mens ordreindgangen nåede 5,6 mia. kroner — en stigning på 43 %. Selskabet beskæftiger omkring 2.000-2.200 medarbejdere.

Hvorfor er Terma ikke børsnoteret?

Fordi ejerne ikke har et behov, som en børsnotering løser. En erhvervsdrivende fond har hverken arvinger eller investorer med et aftalt exit-tidspunkt, og vækststrategien er finansieret uden om børsen. Dertil kommer sikkerhedspolitiske hensyn til ejerkredsen.

Kommer Terma på børsen?

Ingen har annonceret planer om det. En eventuel notering ville forudsætte, at ejerne fik et behov, børsen løser — og det er ikke tilfældet i dag.

Hvordan får jeg eksponering mod dansk forsvarsindustri?

Der findes ingen børsnoteret dansk forsvarsvirksomhed af Termas størrelse. Nærmeste alternativer er nordiske selskaber som Saab og Kongsberg eller europæiske forsvarsfonde — men ingen af dem indeholder Terma.

Hvor finder jeg Termas regnskaber?

Terma er registreret i CVR-registret, hvor årsregnskaberne er offentligt tilgængelige. Selskabet offentliggør desuden en regnskabsmeddelelse i maj hvert år.