SPDR S&P Aerospace & Defense ETF (XAR): Guide og analyse

SPDR S&P Aerospace & Defense ETF med handelssymbolet XAR er en af de mest omtalte amerikanske børshandlede fonde, der giver samlet eksponering mod luftfarts- og forsvarsindustrien. Fonden skiller sig ud ved at vægte sine aktier nogenlunde lige meget i stedet for at lade de største selskaber dominere. Denne guide gennemgår neutralt og faktabaseret, hvordan XAR er bygget op, hvad den indeholder, hvad den koster, hvordan den historisk har klaret sig, og hvad danske investorer skal være særligt opmærksomme på. Artiklen er informativ og udgør ikke et købeanbefaling eller investeringsrådgivning.

Hvad er SPDR S&P Aerospace & Defense ETF (XAR)?

XAR er en indeksfond (ETF), der udbydes af State Street Global Advisors under deres SPDR-mærke. En ETF (Exchange Traded Fund) er en fond, der handles på børsen ligesom en almindelig aktie, og som typisk forsøger at følge et bestemt indeks frem for at blive aktivt forvaltet.

XAR følger indekset S&P Aerospace & Defense Select Industry Index. Indekset samler amerikanske børsnoterede selskaber, der er klassificeret inden for undersektoren luftfart og forsvar — altså producenter af fly, motorer, komponenter, missiler, satellitter, droner og forsvarselektronik. Fonden blev lanceret 28. september 2011 og handles på børsen NYSE Arca i USA i amerikanske dollar.

Formålet er enkelt: Med ét køb får investoren en kurv af forsvars- og luftfartsaktier i stedet for at skulle vælge enkelte selskaber. Det spreder risikoen på tværs af branchen og gør det nemmere at få bred eksponering mod temaet. Vil du forstå den overordnede idé bag at bruge fonde til dette, kan du læse mere i vores guide til at investere i våbenaktier via ETF.

Sådan er XAR bygget op: modificeret ligevægt

Det vigtigste kendetegn ved XAR er modificeret ligevægt (modified equal weight). I et klassisk markedsvægtet indeks fylder de største selskaber mest — jo større børsværdi, jo større andel af fonden. I et ligevægtet indeks får selskaberne i stedet nogenlunde samme andel, uanset størrelse.

Konsekvensen er, at små og mellemstore selskaber får langt mere vægt i XAR, end de ville få i en markedsvægtet fond. Det giver fonden en kraftigere “small- og mid-cap-tilt” og dermed ofte større kursudsving. Indekset justeres (rebalanceres) kvartalsvis, hvor vægtene sættes tilbage mod ligevægt.

Et konkret bevis på strukturen: Pr. 8. oktober 2026 udgjorde fondens ti største beholdninger tilsammen kun omkring 30 % af formuen, og ingen enkelt aktie fyldte mere end cirka 3,3 %. Til sammenligning kan en markedsvægtet forsvars-ETF have næsten halvdelen af formuen i blot tre-fire kæmpeselskaber.

XAR’s største beholdninger

Fordi fonden er ligevægtet, ligger topbeholdningerne tæt på hinanden i vægt. Nedenfor ses de ti største positioner pr. 8. oktober 2026. Rækkefølgen ændrer sig løbende ved rebalancering, så betragt listen som et øjebliksbillede.

• Rocket Lab — 3,33 % (opsendelser og rumfartsteknologi)
• Honeywell Aerospace — 3,12 %
• Moog — 3,03 % (styre- og kontrolsystemer)
• Lockheed Martin — 2,97 %
• TransDigm Group — 2,97 % (flykomponenter)
• AeroVironment — 2,95 % (droner)
• Woodward — 2,94 %
• Howmet Aerospace — 2,94 % (letmetalkomponenter)
• HEICO — 2,91 %
• L3Harris Technologies — 2,91 %

Fonden indeholder i alt omkring 50 selskaber. Den ligevægtede opbygning betyder, at nicheselskaber inden for rumfart og droner — som Rocket Lab og AeroVironment — får relativt stor betydning. Vil du dykke ned i den del af markedet, har vi særskilte guider til rumfartsaktier og til flere af de enkelte selskaber, blandt andet L3Harris-aktien.

Nøgletal og omkostninger

XAR har en årlig omkostningsprocent (expense ratio) på 0,35 %. Det dækker fondens løbende drift og trækkes automatisk fra afkastet, så investoren betaler ikke et separat gebyr. For en investering på 10.000 kr. svarer det til cirka 35 kr. om året.

Fondens samlede formue (AUM, assets under management) var omkring 5,5 mia. USD pr. 8. oktober 2026, og kursen lå omkring 228 USD pr. andel. Udbyttet er beskedent: Den oplyste udlodningsrate var cirka 0,18 % på årsbasis, fordi mange af selskaberne geninvesterer overskuddet frem for at udbetale store udbytter. De officielle og altid opdaterede nøgletal fremgår af State Streets egen faktaside for XAR.

Historisk afkast og risiko

Forsvars- og luftfartssektoren har haft stærk medvind i de senere år, drevet af øgede forsvarsbudgetter i NATO-landene og geopolitisk usikkerhed. Det afspejler sig i XAR’s historiske afkast — men tallene viser også, at fonden svinger kraftigt.

Kalenderårsafkast (totalafkast med geninvesteret udbytte, kilde: tredjepartsdata):

• 2023: cirka +23,8 %
• 2024: cirka +23,3 %
• 2025: cirka +46,2 %

Siden lanceringen i 2011 har det gennemsnitlige årlige afkast ligget omkring 17 %. Billedet er dog ikke ensidigt positivt: De seneste 12 måneder op til 9. oktober 2026 gav fonden et negativt totalafkast på cirka -8,4 %, og under coronakrakket i foråret 2020 faldt kursen omkring 46 % fra top til bund.

Det illustrerer den vigtigste risiko ved XAR: Den ligevægtede, branchekoncentrerede struktur gør fonden mere volatil end et bredt globalt indeks. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidig udvikling, og kursen kan både stige og falde markant.

XAR sammenlignet med andre forsvars-ETF’er

XAR er langtfra den eneste måde at få eksponering mod luftfart og forsvar. Forskellen ligger især i vægtningsmetode, geografi, pris og — vigtigt for danskere — om fonden er amerikansk eller europæisk (UCITS). Tabellen nedenfor sammenligner nogle af de mest relevante alternativer.

Den nærmeste konkurrent er iShares U.S. Aerospace & Defense ETF (ITA), der dækker samme marked, men er markedsvægtet og derfor mere koncentreret i de største selskaber. Vil du i stedet have en ren forsvarsprofil, der også kan handles i Europa, er VanEck Defense ETF et oplagt sammenligningsgrundlag. Et samlet overblik over kategorien finder du på vores side om våbenaktier og ETF’er.

Kan danske investorer købe XAR?

Her er det vigtigt at være ærlig: XAR er en amerikansk-domicileret ETF. For at en fond må markedsføres og sælges til private investorer i EU, skal der foreligge et særligt oplysningsdokument (et PRIIPs-KID) på et EU-sprog. Amerikanske ETF’er som XAR udarbejder normalt ikke dette dokument, og derfor kan de fleste danske banker og mæglere (f.eks. Nordnet, Saxo og Nordea) ikke tilbyde XAR til almindelige private kunder.

I praksis betyder det, at de fleste danskere ikke kan købe XAR direkte. Der findes dog alternativer med lignende eksponering, som er oprettet som europæiske UCITS-fonde og derfor kan handles af danske investorer — for eksempel iShares Global Aerospace & Defence UCITS ETF, VanEck Defense UCITS ETF og HANetf Future of Defence UCITS ETF. Disse følger ikke præcis samme indeks som XAR, så sammensætning og afkast vil afvige.

Skat på forsvars-ETF’er for danske investorer

Uanset hvilken ETF du vælger, er beskatningen central for dit nettoafkast. De fleste ETF’er beskattes i Danmark efter lagerprincippet, hvor du betaler skat af årets værdistigning — også selvom du ikke har solgt. Det står i kontrast til enkeltaktier, der typisk først beskattes ved salg (realisationsprincippet).

Om en konkret ETF beskattes som aktieindkomst eller kapitalindkomst afhænger blandt andet af, om den står på Skattestyrelsens såkaldte positivliste. Det er derfor en god idé at tjekke den enkelte fonds status, før du køber. Vi gennemgår forskellen grundigt i artiklen om lagerbeskatning kontra realisationsbeskatning. Ved tvivl om din konkrete situation bør du kontakte en skatterådgiver eller Skattestyrelsen.

Hvem passer XAR til?

XAR kan være relevant som reference eller forbillede for investorer, der ønsker bred, ligevægtet eksponering mod amerikansk luftfart og forsvar — med en bevidst overvægt af små og mellemstore selskaber og dermed accept af større kursudsving. For danske privatinvestorer er den praktiske udfordring dog adgangen, da fonden sjældent kan handles via danske mæglere.

Er du derimod ude efter lavere udsving og større vægt i de etablerede giganter, vil en markedsvægtet fond som ITA ofte passe bedre. Og ønsker du en fond, du rent faktisk kan købe fra Danmark, bør fokus være på de europæiske UCITS-alternativer. Som altid gælder det, at valget bør matche din tidshorisont, din risikovillighed og resten af din portefølje.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvad står XAR for?

XAR er handelssymbolet (ticker) for SPDR S&P Aerospace & Defense ETF, en amerikansk børshandlet fond fra State Street Global Advisors, der følger S&P Aerospace & Defense Select Industry Index.

Hvad er forskellen på XAR og ITA?

Begge dækker amerikansk luftfart og forsvar, men XAR er modificeret ligevægtet og giver små og mellemstore selskaber stor vægt, mens ITA er markedsvægtet og mere koncentreret i de største selskaber. XAR har typisk større kursudsving.

Hvad koster det at eje XAR?

Fondens årlige omkostningsprocent er 0,35 %. Beløbet trækkes løbende fra afkastet. Derudover kan din mægler opkræve kurtage ved køb og salg samt eventuel valutaveksling, da fonden handles i amerikanske dollar.

Kan jeg købe XAR i Danmark?

Som udgangspunkt nej. XAR er amerikansk-domicileret og mangler et EU-godkendt PRIIPs-dokument, så de fleste danske mæglere kan ikke tilbyde den til private. Du kan i stedet se på europæiske UCITS-ETF’er med lignende forsvars- og luftfartseksponering.

Betaler XAR udbytte?

Ja, men beskedent. Udlodningsraten lå omkring 0,18 % på årsbasis pr. oktober 2026, fordi mange af de underliggende selskaber geninvesterer overskuddet frem for at udbetale store udbytter.