Future of European Defence ETF: ren europæisk forsvarseksponering

Europæiske forsvars-ETF’er er på få år gået fra at være et overset hjørne af markedet til et af de hurtigst voksende temaer blandt børshandlede fonde. Siden foråret 2025 er en stribe nye fonde blevet lanceret med ét fælles løfte: ren europæisk forsvarseksponering – altså en portefølje, der koncentrerer sig om forsvarsselskaber hjemmehørende i Europa frem for de amerikanske giganter, der traditionelt har domineret branchen. Her ser vi på, hvad begrebet dækker over, hvad der driver udviklingen, hvordan fondene adskiller sig, og hvad fremtiden kan bringe for danske investorer.

Hvad er en europæisk forsvars-ETF?

En ETF (Exchange Traded Fund) er en børshandlet fond, der følger et indeks og kan købes og sælges som en almindelig aktie i din netbank eller handelsplatform. En europæisk forsvars-ETF samler mange forsvars- og luftfartsselskaber i én fond, så du med ét enkelt køb får spredning på tværs af branchen frem for at satse alt på en enkelt aktie.

Udtrykket ren europæisk eksponering dækker over fonde, der bevidst koncentrerer porteføljen om selskaber hjemmehørende i Europa. Det står i kontrast til de store globale forsvars-ETF’er, hvor europæiske selskaber typisk kun fylder omkring en fjerdedel, mens amerikanske navne som Lockheed Martin og RTX udgør hovedparten. En ren europæisk fond vægter i stedet selskaber som BAE Systems, Thales, Rheinmetall, Saab, Safran og Leonardo – de samme navne, man finder blandt de toneangivende europæiske forsvarsaktier.

De fleste af fondene er UCITS-fonde. UCITS er et fælles EU-regelsæt for investeringsfonde, der stiller krav om spredning og investorbeskyttelse, og som gør fondene lette at handle for private investorer i Danmark. Et par begreber går igen, når man sammenligner fondene:

• TER (Total Expense Ratio) — de årlige omkostninger i procent. For disse fonde ligger den typisk på 0,35–0,40 % om året.
• Akkumulerende — udbytter geninvesteres automatisk i fonden i stedet for at blive udbetalt til dig. Alle de store europæiske forsvars-ETF’er er akkumulerende.
• ISIN — fondens internationale identifikationsnummer, som du bruger til at finde den præcise fond hos din udbyder.

Hvorfor vokser interessen lige nu?

Baggrunden for bølgen af nye fonde er en historisk optrapning af europæisk forsvar. Efter Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine i 2022 og den usikkerhed, der er opstået om USA’s langsigtede engagement i europæisk sikkerhed, har EU og NATO sat gang i flere store initiativer:

• Readiness 2030 (ReArm Europe) — en plan, som EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen fremlagde den 4. marts 2025. Den skal mobilisere op mod 800 milliarder euro til forsvar frem mod 2030 gennem en kombination af national finanspolitisk fleksibilitet, EU-lån og privat kapital. Du kan læse om den officielle ramme hos Det Europæiske Råd.
• SAFE — et låneinstrument på 150 milliarder euro, som EU-landene vedtog den 27. maj 2025 for at støtte fælles indkøb af forsvarsmateriel.
• NATO’s nye udgiftsmål — på topmødet i Haag den 24.–25. juni 2025 blev medlemslandene enige om et mål på 5 % af BNP til forsvar senest i 2035, fordelt på 3,5 % til kerneforsvar og op til 1,5 % til bredere sikkerheds- og beredskabsformål.

Tilsammen peger initiativerne mod stigende og mere forudsigelige ordrer til netop de europæiske forsvarsselskaber, som de nye ETF’er er fyldt med. Det er den fortælling, der har trukket investorernes interesse mod temaet.

Boomet i europæiske forsvars-ETF’er i 2025

Før 2025 fandtes der reelt ingen rendyrket europæisk forsvars-ETF. På under et år blev der lanceret en håndfuld:

• WisdomTree Europe Defence blev lanceret den 4. marts 2025 og markedsføres som verdens første ETF dedikeret til europæisk forsvar. Den rundede 1 milliard dollars i aktiver inden for den første måned og passerede 3 milliarder dollars allerede i juli 2025. Den er i dag langt den største med en formue omkring 4 milliarder euro.
• iShares Europe Defence fra BlackRock fulgte den 23. maj 2025 og følger STOXX Europe Targeted Defence-indekset.
• Amundi Stoxx Europe Defense kom ligeledes i maj 2025 og er blandt de billigste på markedet.
• HANetf Future of European Defence Screened blev lanceret den 7. april 2025 og dækker forsvars- og cyberselskaber i europæiske NATO-allierede lande, med USA holdt uden for.
• Deka Europe Defense er den nyeste og blev noteret i november 2025.

Sammenligningen nedenfor giver et overblik over de centrale forskelle. Bemærk, at formue og handelssymboler ændrer sig løbende og varierer mellem børser, så tjek altid den aktuelle fondsbeskrivelse (KID) hos udbyderen, inden du handler.

Sådan adskiller fondene sig

Selvom fondene umiddelbart ligner hinanden, er der reelle forskelle under overfladen, som er værd at forstå.

Indeks og udvælgelse

Hver fond følger sit eget indeks med forskellige regler for, hvem der kommer med. WisdomTree kræver for eksempel, at et selskab er hjemmehørende i et europæisk land, der har underskrevet ikke-spredningstraktaten, og at mindst 10 % af omsætningen stammer fra forsvar. Det betyder, at store industrikoncerner med en mindre forsvarsandel også kan kvalificere sig. iShares og Amundi bygger på STOXX-indekser, der udvælger selskaber ud fra forsvarsrelateret omsætning. Resultatet er, at vægtningen af de enkelte selskaber kan variere mærkbart fra fond til fond.

Screening og kontroversielle våben

Flere af fondene anvender et etisk filter. iShares-fonden udelukker for eksempel selskaber, der vurderes at være involveret i kontroversielle våben, eller som bryder FN’s Global Compact-principper. Den slags screening er relevant, hvis etiske og bæredygtige hensyn spiller en rolle for dig – et emne, der i sagens natur vejer tungt i forsvarssektoren.

Omkostninger og størrelse

De årlige omkostninger ligger tæt: iShares og Amundi er billigst med 0,35 %, mens WisdomTree, HANetf og Deka ligger på 0,39–0,40 %. Til gengæld er WisdomTree langt den største fond, hvilket typisk giver bedre likviditet og lavere handelsomkostninger (spænd mellem købs- og salgskurs) i det daglige.

Hvad kan fremtiden bringe?

Fremtiden for europæiske forsvars-ETF’er hænger tæt sammen med, om den politiske vilje til oprustning omsættes til faktiske ordrer. De vigtigste tendenser at følge er:

• Langsigtet medvind — NATO-målet om 5 % i 2035 og Readiness 2030 lægger op til stigende forsvarsbudgetter over mange år, hvilket giver sektoren en usædvanligt lang investeringshorisont.
• Flere fonde og lavere priser — jo flere udbydere, der kommer til, desto hårdere konkurrence på omkostninger. Det er en fordel for investorerne, men kan også gøre det sværere at vælge.
• Risiko for høje værdiansættelser — mange europæiske forsvarsaktier er steget kraftigt siden 2022. En stor del af de forventede budgetstigninger kan allerede være priset ind, hvilket øger risikoen for tilbagefald, hvis forventningerne ikke indfries.
• Gennemførelsesrisiko — ud af de ca. 800 milliarder euro i Readiness 2030 skal størstedelen afholdes af de enkelte medlemslande. Politisk uenighed eller stramme nationale budgetter kan forsinke eller udvande planerne.

En mulig fredsaftale eller markant afspænding kunne også dæmpe temaet på kort sigt, selvom de fleste analytikere venter strukturelt højere forsvarsudgifter i mange år frem.

Risici og faldgruber

Uanset hvor stærk fortællingen virker, er en tematisk fond mere koncentreret og dermed mere svingende end et bredt verdensindeks. De vigtigste risici er:

• Koncentration — fondene ejer typisk 30–45 selskaber, og de ti største kan udgøre over halvdelen af porteføljen. Går det skidt for få store navne, mærkes det tydeligt.
• Høje værdiansættelser — efter kraftige kursstigninger er der mindre sikkerhedsmargin, hvis væksten skuffer.
• Valutarisiko — fondene ejer selskaber i blandt andet britiske pund og svenske kroner, så valutaudsving påvirker afkastet i danske kroner.
• Etiske og politiske hensyn — forsvarsinvesteringer er kontroversielle for nogle investorer og kan være underlagt skiftende regler og screeningkrav.

Sådan får danske investorer eksponering

De fleste af fondene er UCITS-fonde noteret på europæiske børser som Xetra, Euronext og London, og de kan handles gennem de gængse danske og udenlandske handelsplatforme. Overvej følgende, inden du går i gang:

• Vælg den rette fond — sammenlign indeks, omkostninger og størrelse frem for blot at vælge den, du først støder på. Vores overblik over at investere i våbenaktier via ETF gennemgår fremgangsmåden trin for trin.
• Tjek beskatningen — de fleste akkumulerende aktie-ETF’er beskattes i Danmark efter lagerprincippet, hvor du betaler skat af årets gevinst, uanset om du har solgt. Forskellen på lagerbeskatning og realisationsbeskatning kan have stor betydning for dit afkast efter skat.
• Overvej en aktiesparekonto — den lavere, løbende beskatning på en aktiesparekonto kan gøre en akkumulerende ETF mere attraktiv, inden for kontoens indskudsgrænse.

Hvis du hellere vil dykke ned i de enkelte fonde, har vi dybdegående gennemgange af blandt andet WisdomTree Europe Defence ETF og iShares Europe Defence ETF.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvad betyder “ren europæisk” forsvarseksponering?

Det betyder, at fonden bevidst koncentrerer porteføljen om forsvarsselskaber hjemmehørende i Europa frem for globalt. I globale forsvars-ETF’er fylder europæiske selskaber typisk kun omkring en fjerdedel, mens amerikanske selskaber dominerer. En ren europæisk fond vægter i stedet navne som BAE Systems, Thales, Rheinmetall og Saab.

Hvilken europæisk forsvars-ETF er størst?

WisdomTree Europe Defence er klart den største. Den blev lanceret som den første af sin slags i marts 2025 og voksede til en formue omkring 4 milliarder euro i løbet af godt et år. Størrelsen giver typisk bedre likviditet end de mindre, nyere fonde.

Hvad er Readiness 2030 og SAFE?

Readiness 2030 (tidligere kaldet ReArm Europe) er EU’s plan om at mobilisere op mod 800 milliarder euro til forsvar frem mod 2030. SAFE er et tilhørende låneinstrument på 150 milliarder euro, som skal finansiere fælles europæiske indkøb af forsvarsmateriel. Begge dele understøtter forventningen om stigende ordrer til europæiske forsvarsselskaber.

Hvordan beskattes en forsvars-ETF i Danmark?

De fleste akkumulerende aktie-ETF’er beskattes efter lagerprincippet, hvor du årligt beskattes af urealiserede gevinster. Beskatningen afhænger af den enkelte fond og din konto, så tjek de aktuelle regler hos Skattestyrelsen og overvej eventuelt en aktiesparekonto.

Er europæiske forsvars-ETF’er en sikker investering?

Nej. Alle investeringer indebærer risiko for tab, og en tematisk forsvars-ETF er mere koncentreret og svingende end et bredt verdensindeks. Kraftige kursstigninger siden 2022 kan desuden betyde, at meget optimisme allerede er priset ind. Spred dine investeringer, og invester kun for penge, du kan undvære.