Er våbenaktier en god investering?

Forsvarssektoren har på få år bevæget sig fra at være et kontroversielt hjørne af markedet til at blive et af de mest omtalte investeringsområder overhovedet. Krigen i Ukraine, stigende NATO-budgetter og en mere usikker geopolitisk verden har sendt aktier i forsvars- og våbenindustrien i vejret — og fået tusindvis af danske investorer til at spørge sig selv: er våbenaktier en god investering?

I denne artikel gennemgår vi afkast, risici, etik, skat og de konkrete muligheder, du har som dansk investor. Målet er et grundigt og nuanceret svar — for det er et spørgsmål, der fortjener mere end et simpelt ja eller nej.

Hvad er våbenaktier?

Våbenaktier — også kaldet forsvarsaktier — er aktier i virksomheder, der producerer, udvikler eller leverer teknologi og udstyr til forsvars- og sikkerhedsindustrien. Det dækker bredt: fra klassiske producenter af kampfly, missiler og pansrede køretøjer til selskaber specialiseret i droner, cybersikkerhed, radar og militær IT-infrastruktur.

Kendte eksempler er blandt andet:

• Lockheed Martin (USA) — en af verdens største forsvarsleverandører, bl.a. producent af F-35-kampflyet
• Rheinmetall (Tyskland) — en af Europas hurtigst voksende forsvarskoncerner
• BAE Systems (Storbritannien) — en af Europas største forsvarsvirksomheder
• Saab (Sverige) — producent af Gripen-jagerflyet og Carl Gustaf-våbensystemet
• Kongsberg Gruppen (Norge) — specialiseret i missiler og maritime systemer

Udtrykket “våbenaktier” bruges ofte i daglig tale, mens branchen selv typisk foretrækker “forsvarsaktier” — en distinktion, der afspejler, at sektoren favner langt mere end blot konventionelle våben.

Hvordan har våbenaktier klaret sig?

Det korte svar: rigtig godt.

Siden Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 har forsvarssektoren leveret stærke afkast, der har overgået de brede markedsindeks. Ifølge fredsforskningsinstituttet SIPRI nåede de globale militærudgifter 2.718 milliarder dollar i 2024 — en real stigning på 9,4 % og den kraftigste år-til-år-stigning siden den kolde krigs afslutning. Over hele perioden 2015-2024 steg de europæiske militærudgifter med 83 %.

Udviklingen fortsatte i 2025, hvor de globale udgifter ifølge SIPRI steg videre til 2.887 milliarder dollar. Bemærkelsesværdigt faldt de amerikanske udgifter en smule, mens de europæiske voksede med hele 14 % på et enkelt år — et tydeligt tegn på, at det er Europa, der nu driver oprustningen.

Også blandt store danske investorer kan tendensen ses. Pensionskæmpen ATP øgede i 2024 sine positioner i forsvarsselskaber så meget, at koncernens investering i tyske Rheinmetall (ca. 107 mio. kr.) oversteg dens positioner i både Apple (ca. 104 mio. kr.) og NVIDIA (ca. 102 mio. kr.) — altså to af de såkaldte “Magnificent 7”-teknologiaktier. Det illustrerer, hvor markant stemningen omkring sektoren har ændret sig.

Ordrebøgerne hos de store forsvarsvirksomheder er fyldte. Selskaber som Lockheed Martin, RTX (tidligere Raytheon) og BAE Systems har kontrakter, der strækker sig år ud i fremtiden, fordi stater — i modsætning til private forbrugere — indgår langvarige aftaler og sjældent skifter leverandør.

Hvorfor stiger efterspørgslen?

Flere strukturelle kræfter driver væksten i forsvarssektoren.

Geopolitisk uro

Krigen i Ukraine, øget spænding omkring Taiwan og Nordkoreas oprustning har fået en lang række lande til at hæve deres forsvarsbudgetter. Krigen har vist, at behovet for ammunition, pansrede køretøjer og luftforsvar er massivt og vedvarende.

NATO’s stigende udgiftskrav

Der er politisk pres på NATO-landene for at øge forsvarsudgifternes andel af BNP. Det klassiske mål har været 2 % af BNP, men ambitionsniveauet er senere blevet skruet betydeligt op i alliancen. Mange lande er fortsat i gang med flerårige oprustningsplaner for at nå målene. (Verificér det aktuelle, gældende BNP-mål inden publicering, da rammen er blevet ændret.)

Europas strategiske uafhængighed

EU og europæiske regeringer — herunder Danmark — har sat massivt fokus på at styrke den europæiske forsvarsindustri. Tyskland ændrede historisk sin finanspolitik for at frigøre midler til forsvaret, og lande som Frankrig, Polen og de nordiske lande har tilsvarende øget budgetterne markant.

Teknologisk transformation

Droner, kunstig intelligens og cybersikkerhed er ved at ændre, hvad forsvaret køber. Det åbner for nye selskaber og delsektorer inden for det bredere forsvarsmarked og trækker betydelige private investeringer til forsvars-teknologi.

Fordele ved at investere i våbenaktier

Stabil efterspørgsel fra solide kunder

Forsvarsindustrien sælger primært til stater. Det giver en usædvanlig stabilitet: regeringer skærer sjældent i forsvarsbudgetter, selv under recessioner, og kontrakter er typisk flerårige. Det giver virksomhederne en høj grad af forudsigelighed i omsætningen.

Modstandsdygtig over for recession

Mens mange konjunkturfølsomme sektorer lider under økonomiske nedgangstider, forbliver forsvarsindustriens ordrebøger typisk intakte. Historisk set har forsvarsaktier klaret sig relativt godt under markedsnedgange — men bemærk, at “historisk set” ikke er en garanti for fremtiden.

Langsigtet strukturel vækst

Den oprustning, vi ser i dag, planlægges og gennemføres over årtier. Selskaber med kontrakter på næste generation af kampfly, ubåde og missilsystemer har ordrebøger, der rækker langt ud i fremtiden.

Teknologisk spin-off

Mange af de teknologier, forsvarsindustrien udvikler — som GPS, internettet og droneteknologi — får med tiden bred civil anvendelse. Selskaber, der arbejder med AI, droner og cybersikkerhed, er derfor ofte interessante i et bredere teknologisk perspektiv.

Udbytte og aktietilbagekøb

Store forsvarsvirksomheder som Lockheed Martin og BAE Systems har lange historikker for at udbetale og løbende øge udbyttet, hvilket kan gøre dem interessante for indkomstorienterede investorer. Udbytte er den andel af overskuddet, et selskab udbetaler til aktionærerne.

Risici ved våbenaktier

Ingen investering er uden risici — og forsvarssektoren har sin helt egen risikoprofil, som du bør kende.

Politisk og regulatorisk risiko

Forsvarsbudgetter besluttes af politikere og kan ændres med kort varsel. En fredsaftale, et regeringsskifte eller en ny prioritering kan hurtigt påvirke ordrebøgerne. Eksporttilladelser er komplekse og kan trækkes tilbage, hvilket begrænser, hvilke markeder virksomhederne må sælge til.

Koncentrationsrisiko

Forsvarsindustrien er kendetegnet ved få store kontrakter med få store kunder (staterne). Taber en virksomhed et stort udbud til en konkurrent, kan det have stor effekt på kursen.

Høj værdiansættelse

Efter de seneste års kursstigninger er mange forsvarsaktier ikke billige. En del analytikere advarer om, at meget af den forventede fremtidige vækst allerede er indregnet i kurserne. Værdiansættelse måles ofte med P/E-tallet (kursen delt med indtjeningen pr. aktie) — et højt P/E betyder, at investorerne betaler meget for hver krones indtjening og dermed forventer høj vækst. Skuffer væksten, kan der komme kursfald.

Valutarisiko

De fleste store forsvarsaktier er noteret i dollar, pund eller euro. Som dansk investor med kroner er du eksponeret over for valutaudsving, der kan påvirke dit reelle afkast — uafhængigt af, hvordan selve aktien udvikler sig.

Etisk og ESG-relateret risiko

Nogle institutionelle investorer og fonde frasorterer forsvarsaktier på grund af ESG-kriterier (miljø, sociale forhold og god selskabsledelse). Det kan i visse tilfælde påvirke efterspørgsel og likviditet — selv om tendensen er vendt noget de seneste år, hvor flere har lempet deres holdning til forsvar.

Det etiske spørgsmål

Det er umuligt at diskutere våbenaktier uden at berøre etikken — og det ville heller ikke være ærligt at forsøge.

Holdningen til at investere i forsvarsindustrien har ændret sig markant siden 2022. Før Ruslands invasion af Ukraine var “våbenaktier” for mange investorer noget, man holdt sig fra. I dag er den offentlige debat mere nuanceret, og der har fra politisk hold været opfordringer til, at også pensionsbranchen investerer i europæisk forsvar.

Forsvarsindustrien opdeles ofte i kategorier, hvor der er stor etisk forskel:

1. Konventionsomfattede våben — fx klyngebomber, antipersonelminer samt kemiske og biologiske våben. Disse er forbudt ved internationale konventioner.
2. Atomvåben — en gråzone for mange investorer under ikke-spredningsaftalerne.
3. Konventionelle militære våben — kampfly, missiler, pansrede køretøjer. Her er meningerne delte.
4. Cybersikkerhed og forsvars-IT — betragtes af mange som etisk mindre problematisk.

Det er et personligt valg, og der findes ikke ét rigtigt svar. Spørgsmålet er, om du kan stå inde for din investering — og hvordan du vægter det etiske over for det økonomiske.

Sådan investerer du i våbenaktier

Som dansk investor har du i praksis tre veje.

1. Enkeltaktier

Du køber direkte aktier i specifikke selskaber som Rheinmetall, Saab, BAE Systems eller Lockheed Martin. Det giver størst potentiale for afkast, men også den højeste risiko, og det kræver, at du sætter dig ind i de enkelte selskaber. Enkeltaktier kan handles via de gængse danske platforme.

Eksempler på ofte handlede enkeltaktier:

• Rheinmetall (RHM) — Frankfurt (XETRA)
• BAE Systems (BA.) — London Stock Exchange
• Lockheed Martin (LMT) — New York Stock Exchange
• Saab (SAAB B) — Nasdaq Stockholm
• Kongsberg Gruppen (KOG) — Oslo Børs

2. ETF’er (passive indeksfonde)

En ETF (Exchange Traded Fund, en børshandlet fond) spreder din investering over mange forsvarsselskaber på én gang og reducerer den virksomhedsspecifikke risiko. For de fleste investorer er det den letteste indgang til sektoren.

Relevante ETF’er for danske investorer omfatter blandt andet:

• VanEck Defense UCITS ETF — global eksponering. ÅOP: 0,55 %.
• iShares Europe Defence UCITS ETF — fokus på europæiske forsvarsaktier som Rheinmetall, BAE og Saab.
• WisdomTree Europe Defence UCITS ETF — ren europæisk eksponering.
• iShares U.S. Aerospace & Defense ETF — de store amerikanske forsvarsaktier.
• SPDR S&P Aerospace & Defense ETF — bredere eksponering mod både store og mindre selskaber.

Bemærk: en ETF’s egnethed til aktiesparekonto afhænger af, om den står på SKATs positivliste — se skatteafsnittet nedenfor. Verificér altid den aktuelle status inden køb.

3. Investeringsforeninger

Der findes også danske investeringsprodukter, der kombinerer forsvar og cybersikkerhed og fx kun medtager selskaber med hjemsted i NATO-lande. Undersøg det konkrete produkts sammensætning og omkostninger, før du vælger.

Aktiesparekonto eller frie midler?

Skattemæssigt er kontotypen vigtig. På en aktiesparekonto (ASK) beskattes afkastet med en fast, lav sats (17 %) efter lagerprincippet, mens frie midler beskattes hårdere.

Om en konkret forsvars-ETF kan placeres på en ASK afhænger af, om den står på SKATs positivliste over aktiebaserede investeringsselskaber. Nogle forsvars-ETF’er kvalificerer, andre ikke — og status kan ændre sig. Enkeltaktier kan som udgangspunkt handles på ASK uanset børs, men du skal selv sikre dig, at de er tilgængelige via din mægler. Tjek altid den aktuelle positivliste, inden du køber.

Er det for sent at købe ind?

Det er det helt store spørgsmål. Mange af de store forsvarsaktier har allerede givet betydelige afkast de seneste år — Rheinmetall er eksempelvis steget kraftigt siden 2022.

Argumenter for, at der stadig kan være potentiale:

• Europas oprustning er tidlig og vil tage årtier at gennemføre fuldt ud
• Ordrebøgerne hos de store selskaber er fyldte med flerårige kontrakter
• Stigende NATO-mål driver yderligere budgetstigninger
• Teknologisk transformation (droner, AI, cybersikkerhed) åbner nye vækstområder

Argumenter for forsigtighed:

• Mange aktier handles til høje værdiansættelser
• Fredssignaler i Ukraine eller et politisk skifte kan hurtigt ændre stemningen
• Kraftige optrapninger kan ende i lige så kraftige korrektioner

Kort sagt ser sektoren fortsat strukturelt interessant ud på lang sigt, men investorer, der køber ind nu, må acceptere, at de betaler en højere pris end dem, der kom tidligt ind.

Hvem passer våbenaktier til?

Forsvarsaktier passer bedst til:

• Langsigtede investorer, der ønsker eksponering mod en sektor med strukturel vækst og kan tåle kortsigtede udsving.
• Investorer med høj risikovillighed, der er fortrolige med politisk og regulatorisk risiko.
• Etisk afklarede investorer, der har taget stilling til sektorens moralske aspekter.
• Diversificerende investorer, der allerede har bred markedseksponering og søger en sektortilføjelse.

Forsvarsaktier er derimod mindre velegnede til investorer med kort tidshorisont, lav risikotolerance, eller som ikke er fortrolige med politisk og geopolitisk risiko.

Konklusion: er våbenaktier en god investering?

Svaret er: det afhænger af dig — men fundamenterne er stærke.

Forsvarssektoren byder på en usædvanlig kombination af strukturel, langsigtet vækst, stabile statslige kunder og en teknologisk transformation, der stadig er tidlig. De globale forsvarsbudgetter er på historiske højder og har politisk medvind i store dele af verden.

Samtidig bør man gå ind med åbne øjne: mange aktier er ikke billige længere, den politiske risiko er reel, og det etiske spørgsmål er legitimt.

Er du langsigtet investor, etisk afklaret og i stand til at tåle sektorens specifikke risici, er der gode argumenter for, at en kontrolleret eksponering — via ETF’er eller udvalgte enkeltaktier — kan supplere en bredt sammensat portefølje. Men beslutningen, og ansvaret, er dit eget.

Ofte stillede spørgsmål

Er våbenaktier en god investering for begyndere?

For begyndere er en bredt spredt ETF ofte en lettere indgang end enkeltaktier, fordi risikoen fordeles over mange selskaber. Uanset hvad bør nye investorer sætte sig ind i sektorens særlige risici — især den politiske og geopolitiske afhængighed — og kun investere penge, de kan undvære. Sektoren er blandt de mere volatile.

Kan man købe våbenaktier på en aktiesparekonto?

Enkeltaktier kan som udgangspunkt handles på en aktiesparekonto, hvis din mægler giver adgang til den relevante børs. For ETF’er afhænger det af, om fonden står på SKATs positivliste. Tjek altid den aktuelle positivliste, inden du køber.

Hvad er forskellen på våbenaktier og forsvarsaktier?

Der er reelt tale om det samme. “Våbenaktier” er den daglige betegnelse, mens “forsvarsaktier” ofte foretrækkes af branchen, fordi sektoren rummer meget mere end konventionelle våben — herunder cybersikkerhed, radar og militær IT.

Er det etisk forsvarligt at investere i våbenaktier?

Det er et personligt værdispørgsmål uden et objektivt rigtigt svar. Mange investorer skelner mellem konventionsforbudte våben (som frarådes), atomvåben (en gråzone) og konventionelt forsvar samt cybersikkerhed (som flere finder acceptabelt). Det afgørende er, at du selv tager stilling.

Hvor stor en del af porteføljen bør være våbenaktier?

Det er en individuel beslutning, der afhænger af din risikoprofil, tidshorisont og øvrige investeringer, og vi giver ikke konkrete fordelingsanbefalinger. Generelt anbefaler mange fagfolk, at en enkelt sektor kun udgør en begrænset del af en samlet, veldiversificeret portefølje. Tal eventuelt med en uafhængig rådgiver om din situation.

Ansvarsfraskrivelse

Dette indhold er udelukkende til informationsformål og udgør ikke investeringsrådgivning, en anbefaling eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer. Investering i forsvars- og våbenaktier indebærer risiko, og du kan tabe hele eller dele af din investering. Tidligere afkast er ingen garanti for fremtidige resultater. Alle nøgletal er øjebliksbilleder på de angivne tidspunkter og kan have ændret sig. Rådfør dig altid med en professionel, uafhængig rådgiver, før du træffer investeringsbeslutninger.