Hvordan påvirker krig våbenaktier? Sådan reagerer kurserne

Krig påvirker våbenaktier. Det er den nemme del af svaret.

Den svære del er hvordan, hvornår og hvor meget — for sammenhængen er langt mindre forudsigelig, end de fleste tror. Nogle konflikter sender kurserne op i årevis. Andre gør stort set ingenting. Og nogle gange falder våbenaktier kraftigt, netop mens der stadig er krig.

Denne artikel gennemgår de mekanismer, der forbinder krig og kursudvikling, hvordan markedet har reageret i forskellige faser af en konflikt, og hvad der faktisk skete med de europæiske forsvarsaktier fra 2022 til i dag.

Artiklen er faktabaseret og beskrivende. Den anbefaler ikke køb eller salg.

Det korte svar

Krig påvirker våbenaktier gennem to kanaler.

1. Faktisk efterspørgsel. Krig forbruger materiel — ammunition, køretøjer, missiler. Det skal genopfyldes, og det giver ordrer til producenterne.

2. Forventninger. Aktiemarkedet handler på forventet fremtidig indtjening. Krig ændrer politikernes vilje til at bruge penge på forsvar i mange år frem, og det er ofte den forventning, der flytter kurserne mest.

Men her er det vigtige forbehold: det er politiske beslutninger — ikke selve krigen — der betaler regningen. En krig uden efterfølgende budgetforhøjelser giver ikke ret meget. Omvendt kan en budgetbeslutning uden en ny krig flytte kurserne markant.

Det er derfor, våbenaktier kan falde midt under en krig, hvis politikerne skifter kurs.

Hvorfor reagerer våbenaktier overhovedet på krig?

Er du ny i emnet, kan det være en fordel først at læse vores grundlæggende gennemgang af hvad våbenaktier er, som forklarer forskellen på våbenproducenter, forsvarsleverandører og underleverandører.

Den direkte effekt: forbrug og genopfyldning

Moderne konflikter forbruger materiel i et tempo, som fredstidsproduktion ikke er indrettet til.

Artilleriammunition er det tydeligste eksempel. Under krigen i Ukraine viste det sig, at europæiske lagre var langt mindre, end forbrugstempoet krævede — og at produktionskapaciteten ikke kunne skaleres op fra den ene måned til den anden.

Det samme mønster ses ved præcisionsmissiler. Det blev i 2026 rapporteret, at USA havde brugt stort set hele sin beholdning af langtrækkende præcisionsmissiler under konflikten med Iran. Den slags forbrug skal erstattes, og det bliver til ordrer.

Vigtigt: genopfyldning tager tid. Der går typisk måneder eller år fra en politisk beslutning til, at pengene faktisk lander som omsætning hos producenten. Kursen bevæger sig længe før regnskabet gør.

Den indirekte effekt: forventninger til fremtiden

En aktiekurs afspejler ikke, hvad et selskab tjener i dag. Den afspejler, hvad markedet tror, selskabet kommer til at tjene over de kommende mange år.

Krig ændrer den forventning på tre måder:

• Lange kontrakter. Forsvarskontrakter løber ofte 10–20 år. En ordre i dag er indtjening langt ind i næste årti.
• Politisk accept. Krig gør det politisk muligt at hæve forsvarsbudgetter, som ellers ville være svære at få igennem.
• Strukturelt skifte. Store konflikter ændrer sikkerhedspolitikken permanent, ikke bare midlertidigt.

Ordrebeholdning — det tal du skal kende

Ordrebeholdning (på engelsk order backlog) er summen af de ordrer, et selskab har fået, men endnu ikke leveret og faktureret. Tænk på det som selskabets bekræftede fremtidige omsætning.

Det er nok det vigtigste enkelttal i forsvarsindustrien, fordi det viser, hvor meget af væksten der allerede er sikret — i modsætning til hvor meget der bare er håb.

Rheinmetall er et godt eksempel på, hvor hurtigt tallet kan vokse:

Et beslægtet begreb er book-to-bill. Det er forholdet mellem nye ordrer og faktureret omsætning i en periode. Er tallet over 1, kommer der flere ordrer ind, end selskabet leverer — altså vokser ordrebeholdningen. Er det under 1, skrumper den.

Krig er ikke det samme som kursstigning

Det er her, mange gør sig en forkert antagelse.

Forskningen på området finder generelt en positiv sammenhæng mellem militære konflikter og afkastet på forsvarsaktier — men sammenhængen er betinget. Den afhænger af konflikttypen, af hvor længe den varer, og især af hvad der sker med forsvarsbudgetterne bagefter.

En interessant detalje fra forskningen: aktiemarkedet er ofte mindre svingende under krig end i fredstid. Forklaringen er, at staten i en krigssituation binder sig til store, forudsigelige udgifter. Det gør indtjeningen i sektoren lettere at regne på.

Der findes flere aktuelle eksempler på, at krig ikke automatisk løfter kurserne:

• Amerikanske forsvarsaktier fik ikke noget varigt løft af konflikten med Iran i 2026. NYSE Arca Defense-indekset faldt næsten 8 % i marts 2026, mens det brede S&P 500 faldt omkring 5 %.
• Analytikere pegede på, at konflikten skulle vare længere eller vokse betydeligt, før indtjeningsforventningerne ville flytte sig.
• Under en konflikt omdirigeres midler ofte til akutte driftsbehov frem for til de langsigtede udviklingsprogrammer, som en del af sektoren lever af.

Med andre ord: en kort, intens konflikt kan give overskrifter uden at give ordrer.

De fire faser i en konflikt

Markedets reaktion afhænger i høj grad af, hvor i forløbet man befinder sig.

Faserne er et beskrivende mønster, ikke en lovmæssighed. I 2025 og 2026 skiftede markedet frem og tilbage mellem fase 3 og fase 4 flere gange, i takt med at forhandlinger om Ukraine skiftevis skred frem og gik i stå.

Det, der er værd at hæfte sig ved, er fase 4. Sektoren har gentagne gange reageret på udsigten til fred — ikke på fred. I november 2025 faldt flere store europæiske forsvarsaktier 4–6 % på én formiddag, efter at Ukraines præsident havde modtaget et udkast til en fredsplan fra USA. Ingen tal i noget regnskab havde ændret sig.

Ukraine-krigen 2022–2026: hvad der faktisk skete

Dette er den mest relevante case, og den viser både opturen og nedturen.

Opturen: 2022 til 2025

Da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, var europæisk forsvar underinvesteret efter årtier med faldende budgetter. Reaktionen blev derefter kraftig.

Rheinmetall handlede under 100 euro i begyndelsen af 2022. I løbet af 2025 nåede aktien en rekord over 2.007 euro. Det er en stigning, der har få paralleller blandt store europæiske selskaber.

Sektoren bredt fulgte med. I november 2025 var det europæiske indeks for luftfart og forsvar steget mere end 200 % siden invasionen — også efter et fald fra toppen i oktober samme år.

Baggrunden var ikke krigen alene, men de politiske beslutninger, den udløste:

Til sammenligning brugte Danmark 2,4 % af BNP på forsvar i 2024 ifølge NATO’s egne opgørelser.

Vendingen: 2025 til 2026

Fra begyndelsen af 2026 vendte billedet.

Året startede stærkt — Saab steg 28 % i de første handelsdage, og det europæiske forsvarsindeks fik sin bedste årsstart nogensinde. Men derefter gik momentum i stå.

Ved udgangen af maj 2026 var Stoxx Europe Aerospace & Defence nede 1,2 % år til dato, mens det brede Stoxx 600 var oppe 4,8 %. Sektoren gik altså fra at være markedets stærkeste tema til at halte efter.

Tre ting drev vendingen:

1. Fredsforventninger. Gentagne meldinger om en amerikansk-støttet fredsplan sendte sektoren ned. Investorerne begyndte at kalkulere med, at genopbygning af Ukraine ville gavne bygge- og infrastrukturselskaber frem for ammunitionsproducenter.

2. Politisk risiko blev konkret. I juni 2026 aflyste Tyskland fregatprogrammet F126, hvor Rheinmetall var ventet som hovedleverandør. Aktien faldt 18 % på én dag. Selskabets markedsværdi faldt med mere end 10 mia. euro — langt mere end den økonomiske værdi af selve kontrakten. Markedet nedjusterede altså ikke bare én ordre, men hele forventningen til fremtidig ordretilgang.

3. Værdiansættelsen var høj. Efter års stigninger var en stor del af de forventede fremtidige budgetter allerede indregnet i kurserne. I april 2026 handlede det amerikanske indeks for luftfart og forsvar til omkring 32 gange forventet indtjening, mod cirka 20 for S&P 500 samlet.

Det centrale er, at selskabernes drift faktisk var stærk hele vejen igennem. Rheinmetall øgede omsætningen 39 % og resultatet 74 % i første halvår 2026 — og aktien var stadig markant under toppen. Gode regnskabstal er ikke nok, hvis markedet allerede havde forventet mere.

Hvorfor reagerede europæiske aktier kraftigere end amerikanske?

Forskellen er tydelig og har flere forklaringer:

• Udgangspunktet var lavere. Europa havde skåret i forsvaret i årtier og skulle bygge op fra et lavt niveau. USA havde allerede verdens største forsvarsbudget.
• Produktmatchet. Europæiske selskaber producerer i høj grad netop det, konflikten forbrugte — ammunition, artilleri, pansrede køretøjer, luftforsvar.
• Budgetterne steg mest i Europa. Tyskland øgede forsvarsudgifterne 18 % realt til omkring 95 mia. euro i 2025.
• Geografisk nærhed. Trusselsopfattelsen ændrede sig mere i Europa end i USA.

Bagsiden er, at europæiske forsvarsaktier også er mere følsomme over for nyheder om fred, netop fordi mere af deres værdi hviler på det ene tema. Amerikanske forsvarsselskaber har typisk en bredere kontraktbase på tværs af flåde, fly, rum og efterretning.

Vil du gå i dybden med de enkelte selskaber, har vi en samlet gennemgang af europæiske våbenaktier.

Hvilke dele af sektoren påvirkes mest?

Krig rammer ikke alle forsvarsselskaber ens. Groft opdelt:

Den sidste kategori er værd at bemærke. Et selskab med både civil luftfart og forsvar får ikke nødvendigvis et samlet løft af en krig, fordi den civile forretning kan blive ramt af sanktioner, forsyningsproblemer og økonomisk usikkerhed.

Risici, der er specifikke for denne sektor

Politisk risiko er den største. Indtjeningen afhænger af statslige indkøbsbeslutninger, og de kan ændres. F126-aflysningen i 2026 er det tydeligste eksempel: en regering skiftede mening, og en aktie faldt 18 % på en dag.

Fredsrisiko. Et forløb, der er positivt for samfundet, kan være negativt for kurserne. Det er et usædvanligt træk ved sektoren og bør indregnes.

Værdiansættelsesrisiko. Når en aktie er steget flere hundrede procent, er meget af fremtiden allerede indregnet i prisen. Så skal der leveres perfekt bare for at fastholde kursen.

Produktionsrisiko. Fyldte ordrebøger er ikke det samme som omsætning. Kapacitetsudvidelser tager år, og forsinkelser rammer indtjeningen.

Valutarisiko. Som dansk investor køber du typisk i euro, svenske kroner, norske kroner, pund eller dollar. Valutakursen påvirker dit afkast uafhængigt af aktiens udvikling.

Koncentrationsrisiko. Sektoren reagerer samlet på de samme nyheder. En ETF med forsvarsaktier spreder risikoen på tværs af selskaber, men ikke på tværs af temaet.

Etik og ESG: hvad der har ændret sig

Emnet kan ikke behandles neutralt uden også at beskrive den etiske debat, fordi den har haft konkret betydning for, hvem der køber aktierne.

Før 2022 var forsvarsselskaber ekskluderet fra mange ESG-fonde og pensionskasser, ofte placeret i samme kategori som tobak og gambling.

Efter 2022 har billedet ændret sig markant. Danske Invest udvidede sit investeringsunivers med omkring 200 selskaber inden for forsvar på tværs af sine eksklusionslister. Sparinvest lancerede i 2025 den første danske fond med udelukkende europæiske forsvarsaktier. Flere danske og europæiske kapitalforvaltere har revideret deres eksklusionspolitikker.

En præcisering, der ofte gengives forkert: EU har ikke formelt klassificeret forsvar som bæredygtigt. Europa-Kommissionens forsvarsindustristrategi fremhæver, at investeringer i forsvar kan anskues som socialt bæredygtige, og der er ikke noget i EU’s regler, der forhindrer dem. Men EU har ingen social taksonomi, og der findes derfor ikke noget officielt benchmark for, hvad der er socialt bæredygtigt på området.

Debatten er ikke afsluttet. Der er fortsat uenighed blandt danske pensionsselskaber om, hvorvidt en formel bæredygtighedsmærkning af forsvar overhovedet giver mening. Og de fleste ansvarlige investeringspolitikker opretholder stadig eksklusion af såkaldt kontroversielle våben — klyngeammunition, personelminer og lignende, som er omfattet af internationale konventioner.

Der findes fortsat fonde, der helt fravælger forsvarsaktier, for investorer der ønsker det.

Sådan læser du nyheder om krig og våbenaktier

Fire spørgsmål, der gør nyhedsstrømmen lettere at afkode:

Er det en ordre eller en hensigt? En underskrevet kontrakt ændrer ordrebeholdningen. En politisk hensigtserklæring gør ikke.

Hvornår rammer pengene? Et budgetmål for 2035 påvirker regnskabet for 2027 meget lidt.

Er nyheden allerede indregnet? Hvis en aktie er steget kraftigt i forventning om noget, kan selve begivenheden udløse fald, når den indtræffer.

Hvad er datoen på tallet? Kurser, ordrebeholdninger og prisfastsættelser i sektoren har ændret sig hurtigt de seneste år. Et tal fra sidste kvartal kan være misvisende i dag.

Ansvarsfraskrivelse

Denne artikel er udelukkende informativ og faktabaseret. Den udgør ikke investeringsrådgivning og er hverken en anbefaling om at købe eller sælge værdipapirer. Den er heller ikke en tilkendegivelse for eller imod forsvarsindustrien som sådan.

Investering i aktier indebærer risiko for tab, og hele det investerede beløb kan gå tabt. Historiske afkast er ikke en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Kurser, ordrebeholdninger og nøgletal nævnt i artiklen gælder for de angivne tidspunkter og kan have ændret sig siden.

Overvejer du at investere, bør du sætte dig ind i det enkelte produkt og eventuelt søge uafhængig rådgivning. Ved investering i fonde og ETF’er bør du læse dokumentet med central information (KID) fra udbyderen, inden du handler.

Du kan finde uvildig information om beskatning af aktier og aktiesparekonto hos Skattestyrelsen på skat.dk, og information om investorbeskyttelse og tilsyn med finansielle virksomheder hos Finanstilsynet på finanstilsynet.dk.

Ofte stillede spørgsmål

Stiger våbenaktier altid, når der er krig?

Nej. Sammenhængen er betinget af konfliktens type og varighed, og især af om der følger varige budgetforhøjelser efter. Amerikanske forsvarsaktier fik for eksempel ikke noget varigt løft af konflikten med Iran i 2026, og europæiske forsvarsaktier faldt i første halvdel af 2026, mens krigen i Ukraine fortsat stod på.

Hvorfor falder våbenaktier, når der tales om fred?

Fordi kursen afspejler forventet fremtidig indtjening. Udsigten til fred sænker forventningen til fremtidige forsvarsudgifter og ordrer. Sektoren har flere gange faldet flere procent på én dag alene på meldinger om en mulig fredsplan.

Hvad er ordrebeholdning, og hvorfor er det vigtigt?

Ordrebeholdning er summen af ordrer, som et selskab har modtaget, men endnu ikke leveret. Den viser, hvor stor en del af den fremtidige omsætning der allerede er sikret ved kontrakt, i modsætning til hvad markedet blot forventer.

Hvad betyder NATO’s 5-procentsmål for forsvarsindustrien?

NATO-landene aftalte i Haag i juni 2025 at hæve forsvarsudgifterne til 5 % af BNP i 2035, fordelt på mindst 3,5 % til kerneforsvar og op til 1,5 % til beredskab. Det er et politisk mål med lang tidshorisont, som skal genbesøges i 2029 — ikke et beløb, der udbetales til industrien i dag.

Reagerer europæiske og amerikanske våbenaktier ens?

Nej. Europæiske forsvarsaktier steg kraftigere efter 2022, fordi de startede fra et lavere niveau og producerer netop det materiel, konflikten forbruger. Til gengæld reagerer de også kraftigere på nyheder om fred, fordi mere af deres værdi hviler på ét tema.

Kan en enkelt politisk beslutning flytte kursen meget?

Ja. Da Tyskland i juni 2026 aflyste fregatprogrammet F126, faldt Rheinmetall 18 % på én dag. Faldet i markedsværdi oversteg den økonomiske værdi af selve kontrakten, fordi markedet samtidig nedjusterede forventningen til kommende ordrer.

Er våbenaktier stadig udelukket fra bæredygtige fonde?

Billedet har ændret sig siden 2022. Flere danske kapitalforvaltere har udvidet deres investeringsunivers og lanceret forsvarsfonde. EU har dog ikke formelt klassificeret forsvar som bæredygtigt, og eksklusion af konventionsomfattede våben er stadig standard i de fleste ansvarlige investeringspolitikker.