Europæiske forsvarsselskaber voksede mere end tre gange så hurtigt som de amerikanske i 2024 — 13 % mod 3,8 %.
To år senere haltede de samme aktier efter det brede marked, selvom ordrebøgerne nåede rekordniveauer.
Denne artikel gennemgår, hvorfor Europa skilte sig ud, hvilke selskaber der findes, og hvad der ændrede sig i 2026.
Artiklen er faktabaseret og beskrivende. Den indeholder ikke kursmål, købsniveauer eller porteføljefordelinger.
Hvorfor Europa skilte sig ud
Forskellen mellem europæisk og amerikansk vækst har en enkel forklaring: udgangspunktet.
Europa havde skåret i forsvaret i årtier efter Den Kolde Krig. USA havde ikke. Da budgetterne begyndte at stige efter februar 2022, steg de fra et lavt niveau i Europa og fra et allerede højt niveau i USA.
Dertil kom, at europæiske selskaber producerer netop det, efterspørgslen rettede sig mod — ammunition, artilleri, pansrede køretøjer og luftforsvar — mens amerikansk forsvarsindustri i højere grad er bygget op om store platforme som kampfly og ubåde.
De politiske rammer bag udviklingen er konkrete:
NATO’s Haag-erklæring (juni 2025). Medlemslandene aftalte at hæve forsvarsudgifterne til 5 % af BNP frem mod 2035 — mindst 3,5 % til kerneforsvar og op til 1,5 % til beredskab og infrastruktur. Målsætningen revideres i 2029.
ReArm Europe / Readiness 2030 (marts 2025). En EU-ramme, der skal mobilisere op til 800 mia. euro, blandt andet ved at lempe budgetregler. Låneinstrumentet SAFE på 150 mia. euro blev vedtaget i maj 2025.
Bemærk fordelingen i NATO-målet: kun de 3,5 % går til det, forsvarsindustrien traditionelt leverer. De sidste 1,5 % dækker veje, broer og digital infrastruktur.
En bredere gennemgang af regionen finder du under europæiske våbenaktier.
Selskaberne
Børsnoterede europæiske forsvarsselskaber
Oversigten er beskrivende og hverken en rangering eller en anbefaling. Grupperingen følger, hvor stor en del af forretningen der er forsvar – ikke selskabsstørrelse.
Overvejende forsvar
| BAE Systems | LSE: BA. · GBP | Kampfly, ubåde, pansrede køretøjer, elektronik og cyber. Europas største rendyrkede forsvarskoncern |
|---|---|---|
| Rheinmetall | XETRA: RHM · EUR | Ammunition, pansrede køretøjer og luftforsvar. Er ved at frasaelge bildelsforretningen |
| Saab | Stockholm: SAAB B · SEK | Gripen-kampfly, Carl Gustaf, NLAW, GlobalEye og ubåde |
| Kongsberg Gruppen | Oslo: KOG · NOK | Missiler og luftforsvar, herunder NSM og NASAMS. Ren forsvarskoncern efter udskillelsen af den maritime del i april 2026 |
| Hensoldt | XETRA: HAG · EUR | Sensorer, radar, optronik og elektronisk krigsførelse. Små selskab med snæver specialisering |
| Dassault Aviation | Paris: AM · EUR | Rafale-kampfly og Falcon-forretningsfly. Familiekontrolleret |
Betydelig civil forretning ved siden af
| Thales | Paris: HO · EUR | Forsvarselektronik, radar og cybersikkerhed – og civil avionik samt digital sikkerhed |
|---|---|---|
| Leonardo | Milano: LDO · EUR | Helikoptere, fly, skibssystemer og elektronik. Den italienske stat er storaktionær |
| Safran | Paris: SAF · EUR | Primært civile jetmotorer. Forsvarsdelen omfatter motorer til Rafale samt optronik |
| Rolls-Royce | LSE: RR. · GBP | Primært civile jetmotorer. Forsvarsdelen omfatter marinemotorer og motorer til Eurofighter |
| Indra Sistemas | Madrid: IDR · EUR | Forsvarselektronik og C4ISR – og civil transport-it samt trafikstyring |
Ikke børsnoterede
| MBDA | Joint venture | Europæisk missilproducent. Ejes af Airbus (37,5 %), BAE Systems (37,5 %) og Leonardo (25 %) – eksponering opnås gennem de tre ejere |
|---|---|---|
| KNDS | Privat | Fransk-tysk producent af kampvogne og artilleri, herunder Leopard 2 og CAESAR |
| Nammo, Terma | Stats- og privatejet | Nordiske producenter, der ofte omøtales i medierne, men ikke kan købes som aktier |
Bemærk skellet mellem grupperne. Selskaber med stor civil forretning følger ikke forsvarsbudgetterne på samme måde. Det dæmper udsvingene, men betyder også, at de er udsat for konjunkturer, som de rendyrkede forsvarsselskaber ikke er.
Grupperingen i oversigten er værd at hæfte sig ved, fordi den ofte overses.
Selskaber som Safran, Rolls-Royce, Thales og Indra har betydelig civil forretning ved siden af forsvaret. Rolls-Royce får for eksempel størstedelen af omsætningen fra civile jetmotorer.
Det har to konsekvenser. De følger ikke forsvarsbudgetterne lige så tæt, hvilket dæmper udsvingene i begge retninger. Men de er til gengæld udsat for konjunkturrisiko, som de rendyrkede forsvarsselskaber ikke er.
At sammenligne dem direkte med Rheinmetall eller Hensoldt er derfor misvisende, selv når markedsværdien er sammenlignelig.
To selskaber, der ikke kan købes
MBDA producerer stort set alle europæiske missiler — fra luft-til-luft til luftforsvar. Selskabet er ikke børsnoteret, men ejet af Airbus (37,5 %), BAE Systems (37,5 %) og Leonardo (25 %). Eksponering opnås gennem de tre ejere.
KNDS er den fransk-tyske producent af blandt andet Leopard 2 og CAESAR-artilleri. Privatejet.
Det samme gælder norsk-finske Nammo og danske Terma, som ofte optræder i dansk mediedækning uden at være tilgængelige som aktier.
Tallene
Europæisk forsvar i tal
Alle tal er angivet med den periode, de gælder for. Kurser og ordrebeholdninger ændrer sig hurtigt i denne sektor – kontrollér altid mod selskabernes egne regnskaber.
| Europæiske selskaber i Top 100 | 26 heraf øgede 23 omsætningen |
|---|---|
| Samlet våbenomsætning | 151 mia. $ +13 % – mod +3,8 % i USA |
| Omsætning 2024 | 9.751 mio. € +36 % |
|---|---|
| Driftsmargin 2024 | 15,2 % 19 % i forsvarsforretningen |
| Ordrebeholdning | 55,0 → 63,8 → 80,5 mia. € ultimo 2024, ultimo 2025 og 30. juni 2026 |
| Guidance 2026 | 14–14,5 mia. € |
| Kursinterval | 944,50 € – over 2.007 € lavpunkt 26. juni 2026, rekord i løbet af 2025 |
| Omsætning 2025 | 30,7 mia. £ +10 %, rekordniveau |
|---|---|
| Omsætning H1 2026 | 15.772 mio. £ +9 % i konstant valuta |
| Ordrebeholdning | 84,0 mia. £ rekord pr. 30. juni 2026 |
| Europæisk andel af ordrebogen | 28 mia. £ 33 % af det samlede |
| Kursudvikling, 12 måneder | +2,7 % mens FTSE 100 gav 19 % |
| NATO’s mål | 5 % af BNP i 2035 mindst 3,5 % kerneforsvar, op til 1,5 % beredskab. Revideres 2029 |
|---|---|
| ReArm Europe / Readiness 2030 | Op til 800 mia. € ramme fremlagt marts 2025 |
| SAFE-låneinstrument | 150 mia. € vedtaget maj 2025 |
Kontrasten er pointen: rekordordrebøger og opjusteret guidance i samme periode, hvor flere af aktierne faldt eller stod stille. Ordretilgang og kursudvikling er ikke det samme.
Læg mærke til modsætningen i tallene for 2026. Ordrebøgerne nåede rekordniveauer hos både Rheinmetall og BAE Systems. Alligevel udviklede aktierne sig svagt.
Det er ikke et paradoks. Det er konsekvensen af, at kurserne afspejler forventninger frem for aktuelle tal. Efter flere års stigninger var en stor del af den forventede vækst allerede indregnet — og så skal selskaberne levere perfekt bare for at fastholde niveauet.
Hvad der skete i 2026
Året illustrerer, hvor hurtigt billedet kan skifte.
Året startede stærkt, men fra foråret vendte udviklingen. Tre forhold trak i samme retning:
Fredsforventninger. Gentagne meldinger om forhandlinger om Ukraine sendte sektoren ned. Investorer begyndte at kalkulere med, at genopbygning ville gavne bygge- og infrastrukturselskaber frem for ammunitionsproducenter.
Politisk risiko blev konkret. I juni 2026 aflyste Tyskland fregatprogrammet F126. Rheinmetall faldt 18 % på én dag, og faldet i markedsværdi oversteg kontraktens økonomiske værdi — markedet nedjusterede altså også forventningen til fremtidige ordrer.
Værdiansættelsen var høj. Efter kursstigningerne siden 2022 var fejlmarginen blevet lille.
Aktien nåede et 12-måneders lavpunkt på 944,50 euro den 26. juni 2026 — betydeligt under rekorden over 2.007 euro fra 2025.
Pointen er ikke, at opgangen var uberettiget. Den er, at politisk drevet vækst også kan gå den anden vej, og at det kan ske hurtigt.
Sammenhængen mellem konflikt og kursudvikling gennemgår vi under hvordan krig påvirker våbenaktier.
En strukturel ændring: Kongsberg
Et konkret eksempel på, hvordan sektoren omorganiserer sig.
Kongsberg Gruppen udskilte sin maritime forretning som et selvstændigt børsnoteret selskab. Aktionærer modtog én aktie i Kongsberg Maritime for hver Kongsberg-aktie, og handlen begyndte på Oslo-børsen den 23. april 2026.
Tilbage står en koncern bestående af Kongsberg Defence & Aerospace og Kongsberg Discovery — altså en betydeligt mere rendyrket forsvarsvirksomhed end før.
Den norske stat ejer 50 % af selskabet, hvilket er værd at kende. Det giver stabilitet, men også begrænset indflydelse for øvrige aktionærer på strategiske beslutninger.
Statslig medejerskab er i øvrigt udbredt i europæisk forsvarsindustri. Både Leonardo og Thales har staten som betydelig aktionær, og Dassault Aviation er familiekontrolleret. Det er en forskel fra de amerikanske selskaber, som er bredt ejet.
Risici, der er specifikke for europæisk forsvar
- Politisk risiko er den største. Indtjeningen afhænger af statslige indkøbsbeslutninger, og F126-aflysningen viste, hvor hurtigt de kan ændres.
- Fredsrisiko. Europæiske forsvarsaktier reagerer kraftigere på fredsnyheder end amerikanske, netop fordi mere af deres værdi hviler på ét tema.
- Værdiansættelse. Efter kursstigningerne er der begrænset plads til skuffelser.
- Statsligt ejerskab. Flere selskaber har staten som storaktionær, hvilket kan betyde, at industripolitiske hensyn vejer tungere end aktionærhensyn.
- Eksportrestriktioner. Europæisk våbeneksport er politisk reguleret, og tilladelser kan begrænses eller trækkes tilbage.
- Kapacitet. Fyldte ordrebøger er ikke omsætning. Udbygningen af produktionskapacitet tager år, og forsinkelser rammer indtjeningen direkte.
- Valutarisiko. Danske kroner følger euroen tæt, så euro-noterede aktier har mindst valutarisiko for danskere. Britiske pund, svenske og norske kroner svinger mere.
Praktisk for danske investorer
De europæiske forsvarsaktier handles på børser i Frankfurt, London, Paris, Milano, Stockholm, Oslo og Madrid. De fleste danske mæglere giver adgang til de større af dem, men ikke nødvendigvis til alle.
Tre forhold er værd at kende:
Valutaomkostninger varierer betydeligt mellem udbydere og kan over tid betyde mere end kurtagen.
Kildeskat på udbytte afhænger af selskabets hjemland. Reglerne og tilbagesøgningsproceduren varierer fra land til land.
Aktiesparekonto. Enkeltaktier kan som hovedregel handles på en aktiesparekonto, hvis mægleren giver adgang til børsen.
Ønsker du bred eksponering frem for enkeltselskaber, gennemgår vi mulighederne under våbenaktier ETF.
Hvad der er værd at følge
Ikke som købssignaler, men som de forhold, der faktisk afgør udviklingen:
- Ordrebeholdning kvartal for kvartal. Om ordretilgangen holder, eller om væksten aftager.
- Forholdet mellem hensigt og kontrakt. Politiske målsætninger er ikke underskrevne aftaler.
- Kapacitetsudbygningen mod tidsplanen. Forsinkelser er en tidlig indikator.
- Fredsforhandlinger. Den mest direkte kilde til pludselige kursfald i denne del af sektoren.
- Værdiansættelsen i forhold til historikken. Hvor meget af væksten der allerede er indregnet.
Kildehenvisninger
Artiklens oplysninger bygger på følgende kilder. Alle tal er hentet på det tidspunkt, der er angivet i teksten.
- SIPRI – Top 100 våbenproducenter, 2024 (europæiske aggregater)
- SIPRI – pressemeddelelse om Top 100 for 2024
- Rheinmetall AG – regnskabstal for 2024
- Rheinmetall AG – Investor Relations (ordrebeholdning og guidance)
- boerse.de – Rheinmetall kursdata og 12-måneders interval
- BAE Systems – halvårsregnskab 2026
- Investing.com – BAE Systems’ europæiske ordreandel og MBDA-tal
- ABC Money – BAE Systems’ kursudvikling trods rekordordrebog (august 2026)
- Defense Security Monitor – Kongsbergs opdeling i forsvar og maritim
- Container News – børsnotering af Kongsberg Maritime 23. april 2026
- Marine Log – vilkår for udskillelsen og den norske stats ejerandel
- CNBC – forsvarsaktier falder efter aflysning af det tyske F126-program (juni 2026)
- CNBC – europæiske forsvarsaktier i konsolideringsfase (maj 2026)
- Saxo Bank – kursudvikling for Rheinmetall og Saab siden 2022
- NATO – The Hague Summit Declaration (juni 2025)
- Europa-Parlamentet (EPRS) – ReArm Europe / Readiness 2030 og SAFE
- MBDA – selskabsoplysninger og ejerstruktur
- KNDS – selskabsoplysninger og produktportefølje
- Skattestyrelsen – beskatning af aktier og aktiesparekonto
- Finanstilsynet – investorbeskyttelse og tilsyn med finansielle virksomheder
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor voksede europæiske forsvarsselskaber hurtigere end amerikanske?
Europæiske selskaber i SIPRI’s Top 100 øgede omsætningen 13 % i 2024 mod 3,8 % i USA. Forskellen skyldes primært udgangspunktet: Europa havde underinvesteret i årtier, mens USA allerede havde verdens største forsvarsbudget.
Hvilke europæiske forsvarsselskaber er børsnoterede?
Blandt andet BAE Systems, Rheinmetall, Saab, Kongsberg Gruppen, Hensoldt, Dassault Aviation, Thales, Leonardo, Safran, Rolls-Royce og Indra Sistemas. MBDA og KNDS er ikke børsnoterede.
Kan man investere i MBDA?
Ikke direkte. MBDA ejes af Airbus (37,5 %), BAE Systems (37,5 %) og Leonardo (25 %). Eksponering opnås gennem de tre ejere.
Hvad skete der med Kongsberg i 2026?
Kongsberg udskilte sin maritime forretning som et selvstændigt børsnoteret selskab, der begyndte at handle på Oslo-børsen den 23. april 2026. Aktionærer fik én aktie i det nye selskab for hver Kongsberg-aktie. Tilbage står en mere rendyrket forsvarskoncern.
Hvorfor faldt europæiske forsvarsaktier i 2026?
Fredsforventninger, en aflyst tysk fregatkontrakt og høje værdiansættelser trak i samme retning. Ordrebøgerne voksede fortsat, men kurserne afspejler forventninger — og de var allerede høje.
Er alle selskaberne rene forsvarsselskaber?
Nej. Safran, Rolls-Royce, Thales og Indra har betydelig civil forretning. Rolls-Royce får størstedelen af omsætningen fra civile jetmotorer. Det giver en anden risikoprofil end de rendyrkede forsvarsselskaber.
Har staten indflydelse på selskaberne?
I flere tilfælde ja. Den norske stat ejer 50 % af Kongsberg Gruppen, og både Leonardo og Thales har den italienske henholdsvis franske stat som betydelig aktionær. Dassault Aviation er familiekontrolleret.