Sjældne jordarter aktier: Forsvarets kritiske råstoffer

Sjældne jordarter – på engelsk rare earth elements – fylder sjældent meget i nyhederne, men de er helt afgørende for moderne våbensystemer. Fra F-35-jagerfly til ubåde, missiler og droner afhænger forsvarsindustrien af de kraftige magneter, som disse metaller gør mulige. Samtidig kontrolleres størstedelen af forsyningen af Kina. Det har gjort sjældne jordarter aktier til et tema, som mange investorer følger tæt. Denne guide forklarer, hvad metallerne er, hvorfor de regnes som kritiske råstoffer for forsvaret, hvilke selskaber der er involveret, og hvordan du som dansk investor kan få eksponering mod temaet.

Hvad er sjældne jordarter?

Sjældne jordarter er en gruppe på 17 metalliske grundstoffer: de 15 såkaldte lanthanider plus scandium og yttrium. Trods navnet er de ikke særligt sjældne i jordskorpen. Udfordringen er, at de næsten aldrig findes i koncentrerede forekomster. Det gør dem dyre og kompliceret at udvinde og – især – at raffinere til ren metalkvalitet.

Metallerne opdeles typisk i to grupper:

• Lette sjældne jordarter (LREE) – fra lanthan til gadolinium. De er mest udbredte og billigst at producere.
• Tunge sjældne jordarter (HREE) – fra terbium til lutetium. De er sjældnere, dyrere og sværere at fremskaffe uden for Kina.

Kommercielt og strategisk er det først og fremmest de magnetiske sjældne jordarter, der trækker opmærksomheden: neodym (Nd), praseodym (Pr), dysprosium (Dy), terbium (Tb) og samarium (Sm). De indgår i permanente magneter – især neodym-jærn-bor-magneter (NdFeB) og samarium-kobolt-magneter (SmCo), som er de stærkeste magneter, man kan fremstille.

Derfor er sjældne jordarter kritiske for forsvaret

Forbindelsen mellem sjældne jordarter og forsvaret går næsten altid gennem magneterne. Permanente magneter af NdFeB er små, lette og ekstremt kraftige, og de bruges i alt fra elmotorer og aktuatorer (de små motorer, der bevæger ror og styreflåder) til radar, målsøgning, sensorer og elektriske fremdriftssystemer.

Et moderne våbensystem indeholder derfor overraskende store mængder sjældne jordarter. Tallene varierer mellem kilder og bør ses som estimater, men de illustrerer størrelsesordenen:

• F-35 jagerfly – omkring 420 kg (ca. 920 pund) sjældne jordarter pr. fly, ifølge tal fra det amerikanske forsvarsministerium. Det eksakte tal er dog omdiskuteret.
• Angrebsubåd – i størrelsesordenen 9.000 pund pr. fartøj.
• Destroyer (DDG-51) – omkring 5.200 pund, ifølge en rapport fra den amerikanske kongres' forskningstjeneste (CRS).

Dysprosium og terbium tilføjes magneterne for at gøre dem varmebestandige, så de bevarer deres styrke ved de høje temperaturer, der opstår i f.eks. en jetmotor. Samarium-kobolt-magneter tåler endnu højere temperaturer og bruges blandt andet i præcisionsstyrede våben. Netop fordi der ikke findes gode substitutter, regnes metallerne som kritiske råstoffer: uden dem kan centrale systemer ikke produceres.

Afhængigheden går igen i mange af de temaer, siden ellers dækker. Magneter og sensorer er for eksempel afgørende for aktier inden for missilforsvar, for motorerne i droneaktier og for systemerne bag rumfartsaktier.

Kinas dominans og eksportrestriktioner

Det, der gør sjældne jordarter til et geopolitisk spørgsmål, er den ekstreme koncentration af forsyningen. Kina står for omkring 60 % af den globale udvinding, men når det kommer til forarbejdning og raffinering, kontrollerer landet cirka 90 % ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA). For de tunge sjældne jordarter har afhængigheden historisk været endnu større.

Denne dominans er i stigende grad blevet brugt som et handelspolitisk våben:

• April 2025 – Kina indførte krav om eksportlicens på syv sjældne jordarter (samarium, gadolinium, terbium, dysprosium, lutetium, scandium og yttrium) samt afledte produkter som magneter.
• Oktober 2025 – reglerne blev skærpet yderligere, blandt andet med krav rettet mod produkter fremstillet uden for Kina, hvis de indeholder mere end en lille andel kinesiske sjældne jordarter eller er lavet med kinesisk teknologi.

Licenser til militær brug bliver ifølge kinesiske myndigheder typisk afvist. Det rammer direkte forsvarsindustrien i USA og Europa og har fået både EU og USA til at søge alternative forsyningskilder. EU vedtog i 2024 sin Critical Raw Materials Act med mål om, at 10 % af forbruget skal udvindes, 25 % genanvendes og 40 % forarbejdes inden for unionen inden 2030.

Hvorfor sjældne jordarter-aktier bevæger sig

For investorer er det vigtigt at forstå, at kursudsvingene i sektoren sjældent handler om almindelig efterspørgsel alene. Tre forhold driver typisk aktierne:

• Forsyningssikkerhed – hver gang Kina strammer eksporten, stiger interessen for producenter uden for Kina.
• Statsstøtte – vestlige regeringer tilfører kapital, prisgarantier og ordrer for at opbygge en uafhængig forsyningskæde. Det kan løfte enkelte selskaber markant.
• Råvarepriser – priserne på f.eks. neodym-praseodym (NdPr) svinger kraftigt, blandt andet fordi Kina kan øge eller sænke udbuddet.

Fordi markedet er lille og politisk følsomt, kan kurserne både stige og falde voldsomt på kort tid.

De største sjældne jordarter-aktier

Der findes relativt få rene børsnoterede sjældne jordarter-selskaber uden for Kina. Nedenfor er de mest fulgte.

MP Materials (NYSE: MP)

MP Materials driver Mountain Pass-minen i Californien og er den eneste aktive amerikanske producent af NdPr. I juli 2025 indgik selskabet et opsigtsvækkende partnerskab med det amerikanske forsvarsministerium: ministeriet købte præferenceaktier for 400 mio. dollar og fik via en warrant mulighed for at eje op til cirka 15 % af selskabet. Samtidig garanterede ministeriet en mindstepris på 110 dollar pr. kg NdPr i ti år – næsten det dobbelte af markedsprisen på aftaletidspunktet. Detaljerne fremgår af MP Materials' 8-K-indberetning til det amerikanske børstilsyn SEC. Aftalen gør MP til et af de mest direkte spil på vestlig forsyningssikkerhed.

Lynas Rare Earths (ASX: LYC)

Australske Lynas er den største producent af sjældne jordarter uden for Kina. Selskabet raffinerer blandt andet i Malaysia og er i gang med at opbygge separation af tunge sjældne jordarter i Texas med støtte fra det amerikanske forsvar. Aktien handles også som ADR i USA (OTC: LYSCF).

Neo Performance Materials (TSX: NEO)

Neo er et af de mest direkte europæiske spil: selskabet driver både separation og produktion af sintrede magneter i Estland og er dermed et af de få steder uden for Kina med kommerciel magnetfremstilling.

Energy Fuels (NYSE American: UUUU)

Energy Fuels er primært kendt som uranproducent, men udvider mod sjældne jordarter i Utah og har indgået aftale om at købe den tyske magnetproducent VAC. Selskabet kombinerer dermed råstoffer og forarbejdning.

USA Rare Earth (Nasdaq: USAR)

USA Rare Earth arbejder på Round Top-forekomsten i Texas og en magnetfabrik i Oklahoma. Selskabet er endnu i en tidlig fase og regnes som mere spekulativt, da værdiansættelsen i høj grad hviler på fremtidige planer frem for påvist produktion.

Øvrige navne

China Northern Rare Earth (SSE: 600111) er verdens største producent, men giver kinesisk eksponering. Franske Solvay (Euronext: SOLB) genopbygger separationskapacitet i La Rochelle, og canadiske Aclara Resources (TSX: ARA) fokuserer på tunge sjældne jordarter i Sydamerika.

Investering via ETF og fonde

Vil du ikke vælge enkelte selskaber, kan du sprede risikoen med en børshandlet fond (ETF). Den mest kendte på området er VanEck Rare Earth and Strategic Metals ETF (ticker REMX), der følger et indeks over selskaber inden for udvinding, raffinering og genanvendelse. Årlige omkostninger ligger omkring 0,53 %.

Det er dog vigtigt at bemærke, at en sådan ETF også indeholder kinesiske selskaber og producenter af andre strategiske metaller som litium. Den giver altså bredere eksponering end rene vestlige forsyningsspil. Ønsker du bredere forsvarseksponering frem for ren råstoftematik, kan du i stedet se på ETF'er med fokus på våben- og forsvarsaktier. Husk, at ETF'er i Danmark typisk er underlagt lagerbeskatning, hvor du beskattes af gevinsten hvert år – også selvom du ikke har solgt.

Risici ved sjældne jordarter-aktier

Sektoren er blandt de mere volatile på aktiemarkedet, og risiciene er betydelige. Priserne på sjældne jordarter svinger kraftigt, og Kina kan – som den dominerende aktør – presse priserne ned ved at øge udbuddet, hvilket rammer de vestlige producenters indtjening. Flere af de mindre selskaber har endnu ingen eller kun begrænset produktion, så værdiansættelsen hviler på forventninger, der kan skuffe, hvis projekter forsinkes eller bliver dyrere end planlagt.

Dertil kommer en stor politisk afhængighed: mange af selskaberne er bæret oppe af statsstøtte og prisgarantier, og ændres den politik, kan grundlaget forsvinde. Endelig handles aktierne i udenlandsk valuta (især dollar og australske dollar), hvilket giver valutarisiko for danske investorer, og de mindre selskaber kan have lav likviditet.

Sådan kommer du i gang som dansk investor

De fleste af selskaberne er noteret i USA, Australien eller Canada. For at handle dem skal du bruge en børsmægler eller netbank, der giver adgang til de relevante børser. En række danske og udenlandske platforme tilbyder det – du kan læse mere om fremgangsmåden i vores overblik over investering i våbenaktier.

Overvej desuden, om du vil investere via en aktiesparekonto, et almindeligt depot eller en pensionsordning, da beskatningen er forskellig. Investerer du i udenlandske enkeltaktier, bør du være opmærksom på både valutaforhold og udenlandsk udbytteskat.

Hvem passer sjældne jordarter-aktier til?

Temaet passer bedst til investorer med en lang tidshorisont og en høj risikotolerance, som tror på, at den geopolitiske kamp om kritiske råstoffer vil præge de kommende årtier. Vil du have stabile udbytter og lav volatilitet, er sektoren derimod sjældent det rette valg. Som altid gælder det, at eksponering mod et enkelt, politisk følsomt tema bør udgøre en begrænset del af en bredere, spredt portefølje.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvad er sjældne jordarter aktier?

Det er aktier i selskaber, der udvinder, raffinerer, genanvender eller forarbejder sjældne jordarter – en gruppe på 17 metaller, der blandt andet bruges til de kraftige magneter i forsvarsmateriel, elbiler og vindmøller.

Hvorfor er sjældne jordarter vigtige for forsvaret?

De indgår i de permanente magneter, der driver motorer, aktuatorer, radar og målsøgning i blandt andet jagerfly, ubåde, missiler og droner. Der findes ingen gode erstatninger, så de regnes som kritiske råstoffer.

Kontrollerer Kina markedet for sjældne jordarter?

Kina står for omkring 60 % af udvindingen og cirka 90 % af forarbejdningen. Landet har i 2025 indført eksportlicenser på flere tunge sjældne jordarter, hvilket har øget fokus på producenter uden for Kina.

Kan jeg investere i sjældne jordarter via ETF?

Ja. En ETF som VanEck Rare Earth and Strategic Metals ETF (REMX) giver spredt eksponering mod sektoren. Vær dog opmærksom på, at den også indeholder kinesiske selskaber og andre strategiske metaller.

Er sjældne jordarter-aktier en risikabel investering?

Ja, sektoren er blandt de mere volatile. Priserne svinger kraftigt, mange selskaber er i en tidlig fase, og kurserne er følsomme over for politiske beslutninger og over for Kinas ageren på markedet.