Lockheed Martin aktie (LMT): nøgletal, ordrebog og risici

Lockheed Martin er verdens største forsvarsentreprenør. I sommeren 2026 tog selskabet ordrer for 65 mia. dollar på et enkelt kvartal og nåede en ordrebeholdning på rekordhøje 230 mia. dollar.

Men bag tallene ligger en forretning, der er usædvanligt afhængig af én kunde og ét program — og et sammenligningsgrundlag, der gør fremgangen større, end den umiddelbart ser ud.

Denne artikel gennemgår historien bag selskabet, de faktiske regnskabstal, forretningsområderne og de risici, der er specifikke for netop Lockheed Martin.

Artiklen er faktabaseret og beskrivende. Den indeholder ikke kursmål, købsniveauer eller porteføljeanbefalinger.

Kort om selskabet

Lockheed Martin Corporation handles på New York Stock Exchange under ticker LMT. Jim Taiclet er bestyrelsesformand og administrerende direktør.

Selskabet producerer kampfly, missiler, luftforsvarssystemer, helikoptere og satellitter. Hovedkunden er det amerikanske forsvarsministerium.

Er du ny i sektoren, giver vores gennemgang af hvad våbenaktier er baggrunden for, hvordan denne type selskaber adskiller sig fra almindelige industriaktier.

Historien bag selskabet

Lockheed Martin i sin nuværende form er fra 1995, men de to halvdele går langt længere tilbage.

Lockheed: fra konkursbo til Skunk Works

Brødrene Allan og Malcolm Loughead byggede fly i Californien fra 1912. Firmaet lukkede efter Første Verdenskrig, men Allan genstartede i 1926 under det fonetisk stavede navn Lockheed.

Selskabet gik konkurs under Depressionen, og i 1932 købte brødrene Robert og Courtland Gross det ud af konkursboet for 40.000 dollar. Det er et af de bedre køb i amerikansk industrihistorie.

I 1943 blev udviklingsafdelingen Skunk Works oprettet. Herfra kom nogle af de mest kendte fly i luftfartshistorien: den første amerikanske jetjager P-80, spionflyet U-2, det Mach 3-hurtige SR-71 Blackbird og F-117 — verdens første operationelle stealth-fly.

Et andet Lockheed-produkt fortjener særlig omtale: transportflyet C-130 Hercules fløj første gang i 1954 og er stadig i produktion. Det er det længstlevende militærflyprogram nogensinde.

Martin Marietta: raketter og rumfart

Den anden halvdel kom fra Glenn L. Martin Company, grundlagt i 1912, som i 1961 fusionerede til Martin Marietta.

Selskabet stod bag Titan-raketterne, der løftede Gemini-kapslerne i kredsløb, Viking-sonderne, der landede på Mars i 1976, og den orange eksterne brændstoftank på rumfærgen.

Fusionen i 1995

Baggrunden var, at Den Kolde Krig sluttede. Det amerikanske forsvarsministerium samlede i 1993 branchens topchefer og gjorde det klart, at budgetterne ville falde kraftigt, og at der var for mange selskaber. Mødet er siden blevet kendt som “the Last Supper” og udløste den største konsolideringsbølge i forsvarsindustriens historie.

Lockheed og Martin Marietta annoncerede fusionen i august 1994 og gennemførte den 15. marts 1995. Den blev struktureret som en fusion mellem ligemænd: begge sider fik lige repræsentation i ledelsen, og hovedkvarteret blev Martin Mariettas i Maryland.

Købet af Loral Corporations forsvarselektronik i 1996 for 9,1 mia. dollar gjorde Lockheed Martin til verdens største forsvarsselskab — en position, selskabet har haft siden.

En planlagt fusion med Northrop Grumman i 1998 blev derimod blokeret af de amerikanske myndigheder. Den kombinerede virksomhed ville have kontrolleret en for stor del af forsvarsbudgettet. Det satte en grænse for, hvor langt konsolideringen kunne gå, og den grænse gælder stadig.

Regnskabstallene

To begreber er nødvendige for at læse tallene:

Ordrebeholdning (backlog) er summen af ordrer, selskabet har modtaget, men endnu ikke leveret og faktureret. Det er den del af den fremtidige omsætning, der allerede er sikret ved kontrakt.

Book-to-bill er nye ordrer divideret med faktureret omsætning i en periode. Lockheed havde 3,2 til 1 i andet kvartal 2026 — altså mere end tre gange så mange nye ordrer, som selskabet fakturerede. Det er exceptionelt højt og skyldes primært én stor kontrakt.

En vigtig nuance i sammenligningen

Springet fra 1,46 dollar til 7,94 dollar per aktie ser dramatisk ud. Det er det også — men ikke udelukkende af de grunde, man umiddelbart ville tro.

Andet kvartal 2025 indeholdt programtab på 1,6 mia. dollar samt øvrige omkostninger på 169 mio. dollar. Sammenligningsgrundlaget var altså usædvanligt lavt.

Det samme gælder driftsmarginen, der gik fra 3,1 % til 10,8 %. Den underliggende forbedring er reel, men en del af udsvinget skyldes, at det foregående år var belastet af engangsposter.

Første kvartal 2026 var i øvrigt svagt: resultatet faldt år til år, påvirket af 125 mio. dollar i ugunstige justeringer på F-16-programmet og 55 mio. dollar knyttet til forsinkede C-130-leverancer.

Pointen er ikke, at fremgangen ikke er reel. Den er, at kvartalstal i denne branche ofte indeholder engangsposter, som gør år-til-år-sammenligninger misvisende. Ordrebeholdningen er et mere stabilt mål.

Forretningsområderne

Det mest interessante skift ligger i, hvor væksten kommer fra. Lockheed har historisk været forbundet med kampfly, men den kraftigste ordretilgang i 2026 kom fra missiler og luftforsvar.

Det afspejler en bredere udvikling i sektoren: efterspørgslen retter sig mod forbrugsmateriel og luftforsvar frem for nye platforme, fordi det er dét, moderne konflikter faktisk bruger.

F-35-programmet

F-35 Lightning II er det største enkeltprogram i selskabet og et af de største våbenprogrammer i historien. Det leveres i tre varianter: en konventionel version, en der kan starte kort og lande lodret, og en til hangarskibe.

Programmet har omkring tyve deltagerlande, hvoraf Danmark er ét. Norge, Storbritannien, Italien, Nederlandene, Belgien, Polen, Finland og Tyskland er blandt de europæiske kunder.

For selskabet betyder programmet to ting på én gang.

Det er en styrke, fordi det binder kunder til Lockheed i årtier. Et land, der køber F-35, køber også vedligehold, opgraderinger og reservedele i hele flyets levetid.

Det er en koncentrationsrisiko, fordi en stor del af omsætningen afhænger af ét program. Programmet har historisk været præget af forsinkelser og omkostningsoverskridelser, og F-22-programmet er et eksempel på, at et amerikansk kampflyprogram kan blive standset langt under det oprindeligt planlagte antal.

Risici

Afhængighed af én kunde. Hovedparten af omsætningen kommer fra den amerikanske stat. Ændrer amerikanske forsvarsprioriteringer sig, rammer det direkte og hurtigt. Det er en mere koncentreret kundeeksponering end hos de europæiske konkurrenter.

Programkoncentration. F-35 udgør en betydelig andel af omsætningen. Nedprioritering eller reduceret antal ville have stor effekt.

Politisk risiko. Amerikanske forsvarsbevillinger afgøres politisk og kan ændres. Sektoren leverede i 2026 flere eksempler på, hvor hurtigt et aflyst program kan flytte en kurs — i Europa faldt Rheinmetall 18 % på én dag, da Tyskland droppede fregatprogrammet F126.

Eksekvering. Store programmer er historisk udsat for forsinkelser og budgetoverskridelser. Det gælder branchen bredt.

Engangsposter. Som første halvår 2025 og første kvartal 2026 viste, kan enkeltkontrakter give betydelige tab, der slår igennem på et enkelt kvartal.

Valutarisiko. Aktien handles i dollar. Udviklingen i USD/DKK påvirker dit afkast som dansk investor uafhængigt af kursudviklingen — og dollar svinger mere mod kronen end euroen gør.

Værdiansættelse. Efter kursstigningerne er en del af den forventede vækst indregnet. Sektoren viste i 2026, at rekordordrebøger ikke automatisk løfter kursen, hvis forventningerne allerede var høje.

Sådan adskiller Lockheed sig fra de øvrige

Det, der adskiller Lockheed mest, er størrelsen og koncentrationen på samme tid: verdens største forsvarsselskab, men med en usædvanlig høj afhængighed af én kunde og ét flagskibsprogram.

En samlet oversigt over de børsnoterede selskaber finder du under de bedste forsvarsaktier.

Udbytte og kapitalallokering

Lockheed hævede i 2026 udbyttet for 23. år i træk. I andet kvartal blev der udbetalt 796 mio. dollar til aktionærerne.

Selskabet køber desuden egne aktier tilbage i betydeligt omfang, hvilket over tid reducerer antallet af aktier og dermed løfter indtjeningen per aktie.

Samtidig investeres der kraftigt i kapacitet. I 2025 blev der investeret over 3,5 mia. dollar i produktionskapacitet og næste generations teknologi.

Selskabet har derudover en aftale om at købe Ultra Maritime, som ikke er indregnet i de offentliggjorte forventninger, før handlen er gennemført.

Praktisk for danske investorer

Aktien handles på New York Stock Exchange under ticker LMT.

Kildeskat på udbytte. USA opkræver som udgangspunkt 30 % kildeskat på udbytte til udenlandske investorer. Under dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA nedsættes satsen til 15 %, forudsat at du har udfyldt en W-8BEN-blanket hos din mægler. Det sker ofte automatisk, men er værd at kontrollere.

Valutaomkostninger. Ud over kurtage betaler du typisk et spread ved veksling mellem kroner og dollar.

Aktiesparekonto. Enkeltaktier kan som hovedregel handles på en aktiesparekonto, hvis din mægler giver adgang til børsen.

De praktiske forhold er beskrevet nærmere under investering i våbenaktier.

Hvad der er værd at følge

Ikke som købssignaler, men som de forhold, der faktisk afgør udviklingen:

Ordrebeholdningen kvartal for kvartal. Om ordretilgangen holder niveauet, eller om andet kvartal 2026 var enkeltstående.

Engangsposter i regnskaberne. Programtab og justeringer kan gøre kvartalstal misvisende i begge retninger.

Missiles and Fire Control. Segmentet er blevet den vigtigste vækstdriver og er værd at følge separat.

Amerikanske bevillinger. Selskabets indtjening følger dem tættere end de fleste konkurrenters.

Forholdet mellem guidance og levering. Guidance blev opjusteret i juli 2026 — om den indfries, afgør meget.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Lockheed Martins ticker?

Aktien handles under ticker LMT på New York Stock Exchange.

Hvor stor er ordrebeholdningen?

230,4 mia. dollar ved udgangen af andet kvartal 2026 — rekordniveau, op fra 193,6 mia. dollar ved årsskiftet. Stigningen skyldes 65 mia. dollar i nye ordrer i kvartalet.

Hvorfor steg indtjeningen så kraftigt i andet kvartal 2026?

Dels reel fremgang med 11 % omsætningsvækst, dels et svagt sammenligningsgrundlag: andet kvartal 2025 indeholdt programtab på 1,6 mia. dollar og øvrige omkostninger på 169 mio. dollar.

Hvad er THAAD-kontrakten?

En flerårig kontrakt på omkring 35 mia. dollar med den amerikanske Missile Defense Agency om produktion af THAAD-missiler. Den fik ordrebeholdningen i segmentet Missiles and Fire Control til næsten at fordobles til 87,9 mia. dollar.

Hvilke segmenter har selskabet?

Fire: Aeronautics (kampfly), Missiles and Fire Control (missiler og luftforsvar), Rotary and Mission Systems (helikoptere og systemer) samt Space (satellitter og rumfart).

Hvor længe har selskabet hævet udbyttet?

Lockheed Martin rapporterede i 2026 sit 23. år i træk med udbyttestigning.

Hvordan beskattes udbyttet for danske investorer?

USA opkræver som udgangspunkt 30 % kildeskat, som nedsættes til 15 % under dobbeltbeskatningsoverenskomsten, når en W-8BEN-blanket er registreret hos mægleren. Den danske beskatning afhænger derefter af kontotype og dine samlede aktieindkomster.