Forsvarsaktier vs. våbenaktier – hvad er forskellen?

“Er det forsvarsaktier eller våbenaktier?” Det spørgsmål støder du på igen og igen, når du begynder at interessere dig for investeringer i militær- og sikkerhedsindustrien. Nogle investorer bruger begreberne i flæng. Andre insisterer på, at der er en fundamental forskel. Og nogle mener, at det hele er et sprogligt greb, der skal gøre investeringer i våben mere spiselige.

I denne artikel ser vi på forskellen mellem forsvarsaktier og våbenaktier — hvad begreberne dækker over, hvorfor ordvalget er blevet så omdiskuteret, hvordan investeringsindustrien definerer dem, og hvad det betyder for dig som investor. Artiklen er en neutral gennemgang og tager ikke stilling for eller imod investering i sektoren.

Hvad er våbenaktier?

Våbenaktier er aktier i virksomheder, der direkte producerer, udvikler eller sælger våbensystemer og offensivt militært udstyr. Disse selskaber har våbenproduktion som kernekompetence og leverer produkter, der er designet til at bruges i kamp.

Eksempler på selskaber, der ofte betegnes som våbenaktier:

• Rheinmetall (Tyskland) — artillerigranater, kampvogne og ammunition
• Lockheed Martin (USA) — F-35-kampfly, missiler og våbensystemer
• RTX / Raytheon (USA) — Patriot-missilsystemer og præcisionsvåben
• Saab (Sverige) — Gripen-kampfly, panserværnsvåben og Carl Gustaf-våbensystemet
• BAE Systems (UK) — kampfly, kampvogne og artilleri

Disse virksomheder leverer primært til militære kunder og er direkte involveret i produktionen af materiel til krigsførelse. Vil du have en grundlæggende introduktion, kan du læse vores side om hvad våbenaktier er.

Hvad er forsvarsaktier?

Forsvarsaktier er et bredere begreb, der omfatter virksomheder, hvis produkter eller tjenester understøtter forsvaret, men som ikke nødvendigvis producerer offensive våben. Begrebet dækker alt fra cybersikkerhed og kommunikationsteknologi til logistik, træning og forsvarsteknologi.

Eksempler på selskaber, der ofte betegnes som forsvarsaktier uden at være klassiske våbenproducenter:

• Thales (Frankrig) — cybersikkerhed, radarsystemer, digital infrastruktur
• QinetiQ (UK) — test, simulering og evaluering af forsvarsteknologi
• Palantir (USA) — dataanalyse og AI til forsvar og efterretning
• Leidos / Booz Allen (USA) — IT-tjenester, cybersikkerhed og konsulentydelser
• Rolls-Royce Defence (UK) — fremdriftssystemer til skibe og fly

Disse virksomheder støtter forsvaret, men deres produkter er ikke nødvendigvis offensive våben — de leverer teknologi, træning eller støttesystemer.

Er der egentlig en forskel?

Det korte svar: ja, men den er ofte hårfin. Det lange svar afhænger af, hvordan man definerer begreberne. Der er især tre perspektiver i debatten.

1. Det tekniske perspektiv: produkterne definerer forskellen

Ifølge dette synspunkt ligger forskellen i, hvad virksomhederne producerer: våbenaktier laver offensive våbensystemer (kampfly, missiler, kampvogne, ammunition), mens forsvarsaktier leverer defensive systemer, træning, logistik, cybersikkerhed eller IT.

Indvending: De fleste større forsvarsvirksomheder producerer både offensive og defensive systemer. BAE Systems laver både kampfly og cybersikkerhedsløsninger; Rheinmetall producerer både artillerigranater og luftforsvarssystemer. Hvor trækker man grænsen?

2. Det sproglige perspektiv: et mere spiseligt navn

Ifølge dette synspunkt er “forsvarsaktier” i vid udstrækning et mere PR-venligt navn for “våbenaktier” — et forsøg på at gøre investeringer i våbenproduktion mere acceptabelt.

Investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen fra Danske Bank har formuleret det sådan: “Engang hed de våbenaktier, nu kalder man dem forsvarsaktier, og det siger alt om en fremvoksende megatrend og den tid, vi lever i.”

Før Ruslands invasion af Ukraine i 2022 var “våbenaktier” for mange et negativt ladet begreb, der blev sammenlignet med tobaks- og alkoholaktier som såkaldte “syndaktier”, som etisk bevidste investorer holdt sig fra. Efter 2022 er “forsvarsaktier” i højere grad blevet det foretrukne begreb, hvilket afspejler en holdningsændring, hvor forsvar oftere ses som en nødvendighed.

Indvending: Selv om ordet ændrer sig, producerer virksomhederne fortsat de samme produkter. Sproget kan gøre det lettere at investere — men ændrer ikke i sig selv, hvad pengene bruges til.

3. Det etiske perspektiv: offensiv vs. defensiv

Dette synspunkt forsøger at skelne mellem offensive og defensive våben som en etisk distinktion: offensive våben (artilleri, kampfly, missiler) tager liv, mens defensive systemer (luftforsvar, cybersikkerhed) beskytter.

Indvending: Mange “defensive” systemer kan også bruges offensivt. Et luftforsvarssystem kan skyde angrebsfly ned i fjendtligt luftrum, og en kampvogn kan både forsvare og erobre. Den teknologiske virkelighed er mere nuanceret end de etiske kategorier.

Historisk udvikling: fra “syndaktier” til samfundskritisk sektor

For at forstå, hvorfor debatten er så ladet, hjælper det at se på, hvordan holdningen til forsvarsinvesteringer har ændret sig over tid.

I perioden 2015-2021 var “våbenaktier” det dominerende begreb, og sektoren blev ofte ekskluderet fra ESG-fonde og undgået af pensionskasser. Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 blev et vendepunkt, og i årene efter er holdningen gradvist skiftet — fra “nødvendigt onde” til en sektor, som stadig flere betragter som samfundskritisk. I samme periode er “forsvarsaktier” blevet det dominerende begreb, og EU er begyndt at argumentere for, at en stærk forsvarsindustri hænger sammen med social bæredygtighed.

Blandt de faktorer, der ofte fremhæves som drivere af skiftet, er den geopolitiske virkelighed efter invasionen, NATO’s øgede udgiftsmål, erkendelsen af europæisk afhængighed af USA’s militær og en omdefinering af, hvordan forsvar vurderes i et ESG-perspektiv.

Hvorfor betyder ordvalget noget?

Ordvalget har betydning på flere planer — psykologisk, politisk og finansielt.

Psykologisk effekt

Ord former, hvordan vi opfatter noget. “Forsvar” signalerer beskyttelse og sikkerhed, mens “våben” signalerer aggression. For mange investorer gør ordet “forsvar” det lettere at forsvare investeringen — både over for sig selv og andre. Undersøgelser har peget på, at kun omkring hver tredje dansker mener, at det generelt er etisk forsvarligt at investere i forsvarsindustrien, hvilket illustrerer, at den moralske barriere fortsat er reel for mange. (Det præcise tal og kilde bør verificeres inden publicering.)

Politisk og samfundsmæssig legitimitet

Det politiske sprogbrug har flyttet sig. Et ofte citeret eksempel er statsminister Mette Frederiksens udtalelse “køb, køb, køb” fra februar 2025. Det er dog værd at være præcis med konteksten: udtalelsen faldt, da regeringen præsenterede en bevilling på 50 milliarder kroner til Forsvaret i 2025-2026, og var henvendt til forsvarschefen om Forsvarets egne indkøb af militært materiel — ikke en direkte opfordring til danske privatpersoner om at købe forsvarsaktier. Udtalelsen er sidenhen ofte blevet knyttet til den stigende private interesse for sektoren, men den oprindelige sammenhæng handlede om statslige våbenindkøb.

Også på EU-plan har sprogbrugen ændret sig: hvor forsvarsindustrien tidligere blev ekskluderet fra mange ESG-fonde, argumenteres der nu for, at en stærk forsvarsindustri kan være en forudsætning for sikkerhed og stabilitet.

Adgang til institutionel kapital

Mange pensionsfonde og ESG-fonde har eksklusionskriterier, der udelukker “konventionsomfattede våben” (klyngevåben, antipersonelminer, kemiske våben m.m.). Måden, et selskab klassificeres på, kan derfor have reel betydning for, hvor meget institutionel kapital der må investeres i det. Et eksempel, der ofte nævnes, er Norges store statslige fond, som historisk har haft restriktioner på våbeninvesteringer, og hvor rammerne løbende debatteres. (Verificér den aktuelle status inden publicering.)

De fire kategorier af forsvar og våben

For at skabe overblik kan forsvarsindustrien opdeles i fire kategorier efter, hvad selskaberne producerer, og hvordan produkterne bruges:

1. Konventionsomfattede våben (forbudt): Klyngevåben, antipersonelminer samt kemiske og biologiske våben. Forbudt ved internationale konventioner, som Danmark har underskrevet. Investering frarådes, og der er reelt ingen større børsnoterede selskaber med dette som kerneforretning.
2. Offensive våben (klassiske “våbenaktier”): Kampfly, missiler, artillerigranater, kampvogne og ubåde. Lovlige at investere i, men etisk kontroversielle. Eksempler: Lockheed Martin, Rheinmetall, Saab.
3. Defensive våben (grænseområdet): Luftforsvarssystemer (Patriot, NASAMS), radarsystemer og panserværn. Primært designet til at afværge angreb, men kan også bruges offensivt. Eksempler: RTX, Kongsberg, Thales.
4. Forsvarsstøtte uden direkte våben (klassiske “forsvarsaktier”): Cybersikkerhed, kommunikation, logistik, træning, test og simulering. Støtter militæret uden selv at være våben. Eksempler: Palantir, QinetiQ, Thales.

Dual-use: når det samme produkt kan bruges begge veje

En central kompleksitet er, at mange produkter er “dual-use” — de kan bruges både defensivt og offensivt. Et kampfly kan beskytte eget luftrum eller bombe mål i fjendtligt område. Et luftforsvarssystem kan afværge missiler eller skyde fly ned over fjendtligt territorium. Droner kan overvåge eller angribe. Netop derfor er en skarp opdeling i “offensive” og “defensive” selskaber i praksis vanskelig.

Hvordan definerer investeringsindustrien forskellen?

Investeringsforeninger, ETF-udbydere og pensionskasser har udviklet forskellige tilgange til at screene forsvarsinvesteringer. De fleste bygger på en gradueret model, hvor nogle produktkategorier er helt udelukket, andre delvist, og andre bredt accepteret.

Et udbredt mønster er, at næsten alle ansvarlige fonde ekskluderer konventionsomfattede våben (klyngevåben, miner, kemiske våben). Nogle fonde ekskluderer derudover producenter af offensive konventionelle våben (kampfly, missiler, ammunition), mens færre ekskluderer selskaber, der kun leverer services og teknologi (IT, logistik, cybersikkerhed). ESG-dataudbydere som Sustainalytics arbejder med lignende gradueringer, hvor kontroversielle våben markeres skarpest.

Nogle danske og nordiske aktører screener specifikt for konventionsomfattede våben og investerer kun i selskaber med hjemsted i NATO-lande. Vil du se, hvordan disse hensyn omsættes til konkrete fonde, kan du læse vores gennemgang af forsvars- og våben-ETF’er.

Typiske kendetegn: våbenaktier vs. brede forsvarsaktier

Selv om grænserne er flydende, er der nogle typiske forskelle mellem de to yderpunkter. Rene våbenaktier har typisk offensive våbensystemer som primærprodukt, en meget høj andel af omsætningen fra militære kunder, høj politisk følsomhed og bliver sjældnere ESG-godkendt. Brede forsvarsaktier har oftere en større civil forretning ved siden af, en mere blandet kundebase og bliver oftere accepteret i ESG-sammenhæng. De fleste af de helt store selskaber ligger et sted derimellem og betegnes ofte som “blandede”.

Til illustration: selskaber som Lockheed Martin og Rheinmetall har militært materiel som den helt overvejende del af forretningen og betegnes typisk som våbenaktier. BAE Systems og Leonardo har en betydelig teknologiforretning ved siden af og kaldes ofte “blandede”. Thales, Palantir og QinetiQ har hovedvægten på elektronik, software og services og betegnes typisk som forsvarsaktier. (De præcise andele varierer fra år til år — se selskabernes egne regnskaber for aktuelle tal.)

Hvad skal du som investor kalde det?

Der er ikke ét rigtigt svar — det er i sidste ende dit valg. Nogle retningslinjer kan dog hjælpe:

• “Våbenaktier” er ofte det mest præcise, når du taler om selskaber, der primært producerer offensive våben, og når du vil være tydelig om, hvad pengene går til.
• “Forsvarsaktier” passer bedre, når du taler bredt om hele sektoren, inklusive cybersikkerhed, logistik og teknologi.
• Den mest gennemsigtige tilgang er at anerkende, at de fleste store selskaber producerer både offensive våben og defensive systemer — og at forskellen ofte er lige så meget sproglig som faktisk.

På dette site bruger vi primært “våbenaktier”, fordi det er den mest direkte betegnelse, men vi anvender også “forsvarsaktier”, når vi omtaler sektoren bredt.

Ofte stillede spørgsmål

Er der en reel forskel på forsvarsaktier og våbenaktier?

Ja, men den er ofte hårfin. Der findes selskaber, der udelukkende leverer støttetjenester, cybersikkerhed eller logistik uden at producere våben, og selskaber, hvis kerneforretning er ammunition, kampfly og missiler. Men de fleste store selskaber producerer begge dele, så forskellen er delvis reel og delvis sproglig.

Hvorfor bruger nogle “forsvarsaktier” i stedet for “våbenaktier”?

Ordet “forsvar” opfattes af mange som mindre ladet end “våben”, og det kan gøre det lettere at investere — både følelsesmæssigt og i forhold til ESG-krav. Kritikere kalder det en sproglig “rebranding”, mens andre mener, at “forsvar” mere præcist dækker en sektor, der rummer langt mere end konventionelle våben.

Kan man investere etisk i forsvarssektoren?

Det afhænger af dine kriterier. Mange investorer og fonde udelukker konventionsomfattede våben (klyngevåben, miner, kemiske våben) og fokuserer på selskaber i NATO-lande eller på teknologi og services frem for offensive våben. Det er et personligt værdivalg uden ét objektivt rigtigt svar.

Sagde Mette Frederiksen, at danskerne skulle købe forsvarsaktier?

Ikke direkte. Hendes udtalelse “køb, køb, køb” fra februar 2025 var henvendt til forsvarschefen og handlede om Forsvarets indkøb af militært materiel som led i en bevilling på 50 milliarder kroner. Udtalelsen er sidenhen ofte blevet knyttet til den stigende private interesse for forsvarsaktier, men det var ikke en investeringsopfordring til privatpersoner.

Hvad er “dual-use”?

Dual-use betegner produkter, der kan bruges både defensivt og offensivt — for eksempel kampfly, luftforsvar, droner og cybersikkerhed. Det gør en skarp opdeling mellem “offensive” og “defensive” selskaber vanskelig i praksis.

Konklusion: semantik eller substans?

Forskellen mellem forsvarsaktier og våbenaktier er både reel og sproglig. Reel, fordi der findes selskaber, der primært leverer støtte, cybersikkerhed eller logistik uden at producere dødelige våben — og andre, hvis kerneforretning er ammunition, kampfly og missiler. Sproglig, fordi “forsvarsaktier” ofte bruges som et mindre ladet ord for det samme.

Uanset ordvalget handler investering i sektoren i sidste ende om at placere kapital i virksomheder, der leverer til militæret. Det vigtigste er ikke, hvad du kalder det, men at du er etisk afklaret og forstår, hvad dine penge går til. Vil du dykke videre ned i de konkrete selskaber, kan du fortsætte til vores oversigt over de mest omtalte våbenaktier.

Ansvarsfraskrivelse

Denne artikel er udelukkende til informationsformål og udgør ikke investeringsrådgivning, en anbefaling eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer. Investering i forsvars- og våbenaktier indebærer risiko, og du kan tabe hele eller dele af din investering. Tidligere afkast er ingen garanti for fremtidige resultater. Rådfør dig altid med en professionel, uafhængig rådgiver, før du træffer investeringsbeslutninger.