Etik og våbenaktier: kan man investere med god samvittighed?

Spørgsmålet deler danske investorer omtrent på midten, og det er ikke længere kun et personligt moralsk valg.

Siden 2022 har EU ændret reglerne, pensionskasser revideret deres politikker, og Norge sat hele sit etiske rammeværk til gennemgang. Baggrundstæppet er et andet, end det var.

Denne artikel gennemgår argumenterne på begge sider, hvad der konkret har ændret sig, og hvilke afgrænsninger professionelle investorer bruger i praksis.

Målet er ikke at fortælle dig, hvad der er rigtigt — men at give et grundlag, du kan tage stilling ud fra.

Hvorfor spørgsmålet overhovedet stilles

Aktier i selskaber som Lockheed Martin, Rheinmetall, BAE Systems og Saab adskiller sig fra de fleste andre investeringer på ét punkt: produktet kan koste menneskeliv.

Det rejser spørgsmål, der ikke stilles ved en investering i medicinal- eller energiselskaber — selvom også de kan have etiske gråzoner.

Argumenterne imod

• Medejerskab — som aktionær ejer du en del af selskabet og modtager udbytte af salget. Kritikere mener, det gør investoren til en del af forsyningskæden.
• Konventionsomfattede våben — dele af industrien har historisk været involveret i klyngeammunition, personelminer og kernevåbenkomponenter, som er omfattet af internationale konventioner.
• Eksportkontrol — bekymring for, at materiel ender hos regimer, der bryder menneskerettigheder, eller i konflikter uden mandat.
• Omdømme — nogle investorer ønsker ikke at skulle forklare investeringen over for familie eller kolleger.

Argumenterne for

• Retten til selvforsvar — FN-pagtens artikel 51 anerkender denne ret, og uden en forsvarsindustri kan demokratier ikke gøre brug af den.
• Afskrækkelse — tanken om, at et troværdigt forsvar forebygger angreb frem for at fremkalde dem.
• Konkret støtte — uden vestlig forsvarsindustri ville Ukraine have stået uden materiel.
• Konsistens — staten køber materiellet over skatten. Hvorfor skulle det være anderledes for borgeren at eje aktierne?

Det sidste argument er værd at hæfte sig ved, fordi det er præcis det, der nu bruges politisk i Norge.

Tre måder at gribe spørgsmålet an

Hvad der faktisk har ændret sig

EU indsnævrede eksklusionskravet

Frem til 2025 byggede EU’s regler for mærkede klimabenchmarks på begrebet “kontroversielle våben” — en bred og forskelligt fortolket kategori.

Med Delegeret forordning (EU) 2025/1775 blev begrebet erstattet af “forbudte våben”, og listen gjort udtømmende: personelminer, klyngeammunition samt biologiske og kemiske våben. Forordningen blev vedtaget i august 2025 og gælder for eksisterende benchmarks fra 30. juni 2026.

To præciseringer er vigtige. Ændringen fjerner et krav om eksklusion — den indfører ikke et forbud mod at ekskludere, og mange forvaltere fastholder strengere kriterier. Og den skaber ingen positiv bæredygtighedsklassificering af forsvar.

Forordningen blev desuden mødt med formelle indsigelser i Europa-Parlamentet, hvor kritikere pegede på risiko for greenwashing og fremhævede netop kernevåben som en kategori, der nu falder uden for den automatiske eksklusion.

Vi gennemgår regelændringen mere detaljeret under ESG og våbenaktier.

Færre fonde ekskluderer sektoren

Antallet af europæiske fonde med eksklusion af forsvar er faldet mærkbart. Markedsopgørelser har opgjort et fald fra omkring 1.856 fonde til cirka 1.614 i løbet af et enkelt år.

Tallene bør læses som et øjebliksbillede fra en periode med hurtig forandring, ikke som en fast status.

Danske aktører har justeret kurs

Flere danske pensions- og investeringsaktører har åbnet for forsvarsinvesteringer. Danske Invest udvidede sit investeringsunivers med omkring 200 selskaber, og Sparinvest lancerede i 2025 en dedikeret europæisk forsvarsfond — et produkt, der få år tidligere ville have været vanskeligt at afsætte i Danmark.

Norge gennemgår hele sit rammeværk

Det mest gennemgribende opgør foregår i Norge, og argumentationen er værd at følge, fordi den rammer kernen i spørgsmålet.

Under de hidtidige regler var flere selskaber udelukket fra den norske statslige pensionsfond, fordi de medvirker til produktion af kernevåben. Det gjaldt blandt andet leverandører af kampfly, fregatter og pansrede køretøjer til det norske forsvar selv.

Den norske finansminister har fremstillet det som et paradoks: staten overfører store beløb til disse selskaber som betaling for materiel til eget forsvar, mens det anses for uetisk, at pensionsfonden modtager udbytte fra de samme selskaber. Kernevåben er samtidig en grundpille i NATO’s afskrækkelsesstrategi, som Norge er en del af.

Finansministeriet fastsatte midlertidige etiske retningslinjer den 7. november 2025, og et udvalg — Gjedrem-udvalget — skal fremlægge anbefalinger til et nyt samlet rammeværk senest den 15. oktober 2026.

Kritikken er lige så konkret. Tidligere rådsformænd, fagfolk og civilsamfundsorganisationer har beskrevet omlægningen som en betydelig svækkelse af den uafhængige etiske kontrol med risiko for politisering og mindre gennemsigtighed. I marts 2026 skrev FN’s arbejdsgruppe for erhvervsliv og menneskerettigheder til norske myndigheder, at det ikke er foreneligt med FN’s retningslinjer at fjerne muligheden for at trække sig ud ved brud på internationale normer.

Uenigheden er ikke afgjort, og udfaldet vil påvirke, hvordan nordiske investorer forholder sig til sektoren.

Hvad danske investorer selv mener

En undersøgelse foretaget af Danske Invest fandt, at omkring 45 % af danske private investorer finder forsvarsindustrien interessant som investering — mens omtrent lige så mange finder den uacceptabel.

Det er et usædvanligt polariseret billede. På de fleste andre investeringsspørgsmål findes en klar majoritetsholdning.

Det interessante er, at de samme investorer ofte ejer aktier i teknologi-, medicinal- eller energiselskaber med deres egne etiske gråzoner. Forsvarsaktier har blot den egenskab, at de tvinger diskussionen frem i lyset.

Praktiske afgrænsninger

Hvad det betyder i praksis

Vil du undgå sektoren helt, kræver det et aktivt valg. Brede indeksfonde uden eksklusionsfilter indeholder typisk flere store forsvarsselskaber, og andelen er steget i takt med kursstigningerne siden 2022.

Vil du inkludere sektoren med afgrænsninger, skal filtrene findes i det konkrete produkt. Der er ingen fælles standard, og to fonde med samme ESG-betegnelse kan have vidt forskellige eksklusionslister.

Bemærk en praktisk begrænsning ved fonde. Amerikansk domicilerede forsvarsfonde som iShares U.S. Aerospace & Defense (ITA) og SPDR S&P Aerospace & Defense (XAR) kan som hovedregel ikke købes af private i EU, fordi de mangler det dokument med central information, EU’s regler kræver. Du er henvist til UCITS-fonde, som vi gennemgår under våbenaktier ETF.

Uanset hvilken vej du vælger, er prospektet og eksklusionslisten det eneste sted, du kan se, hvad du faktisk ejer.

Kan man være ESG-investor og eje forsvarsaktier?

I stigende grad ja — men det afhænger af, hvilken form for ESG der er tale om:

• Eksklusionsbaseret ESG — forsvar er typisk fortsat udelukket, fordi tilgangen bygger på brancheudelukkelser frem for vurderinger.
• Best-in-class — sektoren inkluderes, men man vælger de selskaber, der scorer højest på selskabsledelse og rapportering.
• Tematisk tilgang til det sociale element — forsvar forstået som bidrag til stabilitet og sikkerhed. Det er den tilgang, EU’s regelændring lægger op til.

Det er ikke længere per definition selvmodsigende at kombinere de to. Men det forudsætter, at man kan gøre rede for, hvilken version af ESG man følger — og det er en anden situation end den, hvor mærkatet gjorde det for én.

Forskellen mellem betegnelserne i sektoren gennemgår vi under forsvarsaktier vs. våbenaktier.

Hvad der er værd at følge

Ikke som købssignaler, men som de forhold, der afgør, hvordan billedet udvikler sig:

• Gjedrem-udvalgets anbefaling — ventes senest 15. oktober 2026 og vil påvirke nordisk praksis bredt.
• Om Parlamentets indsigelser får konsekvenser — spørgsmålet er ikke politisk afsluttet i EU.
• De enkelte forvalteres politikker — reglen fjerner et krav, men lader beslutningen ligge hos den enkelte. Det er der, den faktiske ændring sker.
• Din egen fonds eksklusionsliste — den eneste kilde til, hvad du konkret ejer i dag.

Ofte stillede spørgsmål

Er det ulovligt at investere i våbenaktier i Danmark?

Nej. Det er fuldt lovligt for private at investere i børsnoterede forsvars- og våbenselskaber. Begrænsninger knytter sig til selskaber, der producerer konventionsomfattede våben, og rammer typisk institutionelle porteføljer frem for privatpersoner.

Ekskluderer ESG-fonde stadig våbenaktier?

Nogle gør, andre ikke længere. EU indsnævrede i 2025 den automatiske eksklusion for mærkede klimabenchmarks til fire kategorier, men fonde kan frit fastholde strengere kriterier. Der er ingen fælles standard, så eksklusionslisten skal læses konkret.

Har EU erklæret forsvar for bæredygtigt?

Nej. EU fjernede et krav om automatisk eksklusion fra bestemte mærkede indeks. Det skaber ingen positiv bæredygtighedsklassificering, og der findes fortsat ingen social taksonomi i EU.

Er kernevåben stadig ekskluderet?

Ikke af den automatiske eksklusion efter EU’s nye definition. Mange europæiske forvaltere ekskluderer dem dog fortsat frivilligt, og netop denne kategori var genstand for indsigelserne mod regelændringen.

Hvad sker der med den norske statslige pensionsfond?

Finansministeriet fastsatte midlertidige etiske retningslinjer i november 2025, og et udvalg skal anbefale et nyt samlet rammeværk senest 15. oktober 2026. Omlægningen er blevet kritiseret for at svække den uafhængige etiske kontrol.

Kan jeg undgå våbenaktier i en indeksfond?

Kun ved aktivt at vælge en fond med eksplicit eksklusion eller en ESG-variant af indekset. Brede indeksfonde uden filter indeholder typisk flere store forsvarsselskaber.

Er der etisk forskel på forsvarsaktier og våbenaktier?

Begreberne bruges ofte i flæng. “Forsvarsaktier” dækker bredere — radar, cyber, logistik — mens “våbenaktier” oftest forbindes med direkte våbenproduktion. For nogle investorer gør skellet en forskel, for andre ingen.