De største våbenproducenter i verden — SIPRI-tal 2024

Verdens 100 største våbenproducenter omsatte for 679 mia. dollar i 2024. Det er det højeste niveau, fredsforskningsinstituttet SIPRI nogensinde har målt.

Men det interessante ligger ikke i totalen. Det ligger i, hvor væksten kommer fra — og i, at en betydelig del af de største producenter slet ikke kan købes som aktier.

Denne artikel gennemgår, hvem de største producenter er, hvordan billedet fordeler sig geografisk, og hvad der reelt er tilgængeligt for en dansk investor.

Artiklen er faktabaseret og beskrivende. Den indeholder ikke porteføljeanbefalinger, afkastforventninger eller vurderinger af enkelte selskaber.

Hvad SIPRI Top 100 er

SIPRI — Stockholm International Peace Research Institute — udgiver hvert år en opgørelse over verdens 100 største våbenproducenter.

Metoden er værd at forstå, fordi den afviger fra almindelige omsætningstal:

Kun våbenomsætning tæller. Civile forretningsområder trækkes ud. Det er derfor, et selskab som Airbus figurerer med et langt lavere tal end koncernens samlede omsætning, og hvorfor General Dynamics’ Gulfstream-forretning ikke indgår.

Estimater indgår. For selskaber i lande uden offentlig regnskabsaflæggelse — særligt russiske og kinesiske — bygger tallene på estimater.

Opgørelsen halter et år efter. Tallene for 2024 blev offentliggjort i december 2025. Der er altså tale om historiske data, ikke aktuel status.

Det sidste punkt er vigtigt: opgørelsen fortæller, hvordan industrien så ud, ikke hvordan aktierne handler i dag.

Tallene for 2024

Det centrale mønster er forskellen i væksttempo. Europæiske selskaber voksede omkring tre en halv gang hurtigere end de amerikanske — 13 % mod 3,8 %.

Det afspejler udgangspunktet. Europa havde skåret i forsvaret i årtier og skulle bygge op fra et lavt niveau, mens USA allerede havde verdens største forsvarsbudget. En procentvis stigning er lettere at opnå fra en lav base.

Bemærk samtidig, at USA fortsat står for næsten halvdelen af den samlede omsætning. Vækstforskellen ændrer ikke på, hvem der er størst.

Regionerne

USA

39 af de 100 selskaber er amerikanske, og 30 af dem øgede omsætningen i 2024. De fire største selskaber i verden er alle amerikanske.

Men SIPRI knytter samtidig en betydelig forbeholdsklausul til de amerikanske tal: udbredte forsinkelser og budgetoverskridelser præger flere af de centrale programmer, herunder F-35, ubådsprogrammerne af Columbia- og Virginia-klassen samt Sentinel-missilprogrammet. Det skaber usikkerhed om, hvornår nye våbensystemer faktisk kan leveres.

Det er værd at hæfte sig ved som investor: høj ordretilgang og faktisk levering er ikke det samme.

Europa

26 europæiske selskaber uden for Rusland indgår i opgørelsen, og 23 af dem øgede omsætningen.

Drivkræfterne er politiske. NATO-landene aftalte på topmødet i Haag i juni 2025 at hæve forsvarsudgifterne til 5 % af BNP frem mod 2035 — mindst 3,5 % til kerneforsvar og op til 1,5 % til beredskab og infrastruktur. EU fremlagde i marts 2025 rammen ReArm Europe / Readiness 2030 på op til 800 mia. euro, hvor låneinstrumentet SAFE på 150 mia. euro blev vedtaget i maj 2025.

En gennemgang af de enkelte europæiske selskaber finder du under europæiske våbenaktier.

Asien og Oceanien

Regionen var den eneste med tilbagegang i 2024 — men det dækker over to modsatrettede bevægelser.

Kina trak ned. SIPRI knytter faldet til korruptionsanklager i det kinesiske indkøbssystem, som førte til, at kontrakter blev udskudt eller annulleret.

Sydkorea og Japan trak op. De fire sydkoreanske selskaber i opgørelsen øgede omsætningen 31 % til 14,1 mia. dollar, drevet af eksportordrer — blandt andet til europæiske lande. De fem japanske selskaber voksede 40 % til 13,3 mia. dollar.

Den sydkoreanske eksportmodel er værd at bemærke: leveringstid og pris har gjort landet konkurrencedygtigt over for både amerikanske og europæiske producenter på pansrede køretøjer og artilleri.

Rusland

To russiske selskaber indgår: Rostec og United Shipbuilding Corporation. Deres samlede omsætning steg 23 % til 31,2 mia. dollar på trods af internationale sanktioner.

Begge er statsejede og sanktionerede. De er ikke investerbare, og de nævnes her udelukkende for at give et fuldstændigt billede af industrien.

Hvem kan man faktisk købe?

Her ligger den praktiske pointe, som de fleste oversigter springer over.

Bemærk især, at flere af de hurtigst voksende navne i opgørelsen — SpaceX, Czechoslovak Group, EDGE Group, KNDS — ikke er børsnoterede. Og at de to danske og norske navne, der ofte optræder i mediedækningen, Terma og Nammo, heller ikke er det.

Ønsker man eksponering mod den type selskaber, går vejen gennem fonde med bred sektoreksponering frem for enkeltaktier. Mulighederne gennemgår vi under våbenaktier ETF.

En risiko, der sjældent nævnes

SIPRI fremhæver et forhold, som ikke fylder meget i den almindelige dækning: kinesiske eksportrestriktioner på kritiske mineraler.

Både franske Thales og tyske Rheinmetall advarede i 2024 om, at det kan blive dyrt at omlægge forsyningskæderne som følge af restriktionerne.

Det er værd at forstå, fordi det rammer en antagelse, mange har om sektoren. Forsvarsindustrien opfattes ofte som politisk beskyttet og dermed robust. Men produktionen afhænger af globale forsyningskæder på samme måde som anden industri — og på nogle materialer er afhængigheden koncentreret om få leverandørlande.

SIPRI’s egen konklusion er beslægtet: selskaberne har opbygget kapacitet, men står fortsat over for udfordringer, der kan påvirke både omkostninger og leveringsplaner.

Hvad tallene ikke fortæller

Tre forbehold er værd at holde fast i, når man læser en opgørelse som denne.

Størrelse er ikke det samme som afkast. De største selskaber er ikke nødvendigvis dem, hvis aktier har udviklet sig bedst — og omvendt. BAE Systems havde rekordordrebeholdning i 2026, men aktien steg kun 2,7 % over tolv måneder, mens det brede britiske indeks gav 19 %.

Vækst i omsætning er ikke det samme som vækst i kursen. Kursen afspejler forventninger. Er de allerede høje, kan stærke tal være utilstrækkelige.

Historiske data er historiske. Opgørelsen for 2024 blev offentliggjort i december 2025. Siden da har sektoren oplevet både rekordordrer og markante kursfald — blandt andet faldt Rheinmetall 18 % på én dag i juni 2026, da Tyskland aflyste fregatprogrammet F126.

En oversigt over de børsnoterede selskaber og deres forretningsprofiler finder du under de bedste forsvarsaktier.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem er verdens største våbenproducent?

Lockheed Martin har været nummer ét i SIPRI’s opgørelse i en årrække. De fire største selskaber målt på våbenomsætning er alle amerikanske.

Hvor stor er industrien samlet?

De 100 største producenter omsatte for 679 mia. dollar i 2024 — det højeste niveau, SIPRI har målt. Over årtiet 2015-2024 er den samlede omsætning steget 26 %.

Hvorfor vokser europæiske producenter hurtigere end amerikanske?

Europæiske selskaber voksede 13 % i 2024 mod 3,8 % i USA. Forskellen skyldes primært udgangspunktet: Europa havde underinvesteret i årtier og byggede op fra et lavt niveau, mens USA allerede havde verdens største forsvarsbudget.

Hvorfor faldt de asiatiske tal?

Regionen samlet gik en anelse tilbage på grund af et markant fald hos kinesiske selskaber. SIPRI knytter det til korruptionsanklager i indkøbssystemet, som førte til udskudte og annullerede kontrakter. Sydkorea og Japan voksede derimod kraftigt.

Kan man købe aktier i alle de største producenter?

Nej. Flere af de største og hurtigst voksende — herunder SpaceX, EDGE Group, KNDS og de to russiske selskaber — er ikke børsnoterede. Det samme gælder danske Terma og norsk-finske Nammo.

Hvad er forskellen på SIPRI’s tal og et selskabs regnskab?

SIPRI opgør kun våbenomsætning og trækker civile forretningsområder ud. Derfor er tallene lavere end koncernomsætningen for selskaber med betydelig civil aktivitet, som Airbus, General Dynamics og RTX.

Hvor aktuelle er tallene?

Opgørelsen for 2024 blev offentliggjort i december 2025 og er den seneste tilgængelige. Der går altså omkring et år, fra et regnskabsår afsluttes, til tallene foreligger.