Forsvarsaktier bliver ofte omtalt som defensive — noget, man ejer, når det bliver uroligt.
Det holder delvist. Men kun under én bestemt slags krise, og selv der er effekten hverken pålidelig eller øjeblikkelig.
Denne artikel gennemgår, hvad en kriseaktie egentlig er, hvordan forsvarssektoren reagerer på forskellige krisetyper, hvad forskningen på området finder, og hvorfor den almindelige fremstilling er for enkel.
Artiklen er faktabaseret og beskrivende. Den indeholder ikke købs- eller salgssignaler, timinganbefalinger eller porteføljefordelinger.
Hvad en kriseaktie er
Begrebet dækker over aktier, der forventes at falde mindre end markedet under nedture, fordi efterspørgslen efter selskabernes produkter er relativt upåvirket af konjunkturerne.
Klassiske eksempler er dagligvarer, forsyningsselskaber og medicinalvirksomheder. Folk køber mad, strøm og medicin uanset, om økonomien går godt.
I finanslitteraturen bruges også det strengere begreb safe haven. Et aktiv er et safe haven, hvis det er ukorreleret eller negativt korreleret med aktiemarkedet netop i de perioder, hvor markedet falder. Guld er det oftest nævnte eksempel.
Spørgsmålet er, om forsvarsaktier hører til i nogen af de kategorier. Det korte svar er: ikke som en generel regel.
Hvorfor krisetypen afgør alt
Hvorfor forsvarsaktier reagerer forskelligt
Oversigten beskriver mekanismerne, ikke forventede afkast. Den forudsiger ikke, hvordan en fremtidig krise vil forløbe.
Krig, invasion, optrapning mellem stater
- Forsvarsbudgetter stiger, ofte hurtigt og med bred politisk opbakning
- Efterspurgsel retter sig direkte mod sektorens produkter
- Investorreaktion er typisk positiv, men kan i de første dage være negativ, fordi paniksalg rammer bredt
Den krisetype, hvor sektoren historisk har adskilt sig mest fra det brede marked.
Finanskrise, konjunkturnedgang uden konflikt
- Forsvarsbudgetter er træge og følger ikke konjunkturen på kort sigt
- Efterspurgsel er upåvirket, fordi kontrakterne allerede er indgået
- Investorreaktion er negativ – ved likviditetspres sælges også det, der fundamentalt er upåvirket
Sektoren falder typisk med markedet, men mindre. Nedskaeringer kommer ofte først år senere.
Pandemi, produktionsafbrydelse
- Forsvarsbudgetter er stabile, men prioriteringen flytter mod sundhed
- Produktionen kan stoppe – fabrikker og forsyningskæder påvirkes som al anden industri
- Investorreaktion er negativ og følger markedet tæt
Ingen særlig beskyttelse. Sektoren har ikke et defensivt træk, når krisen ikke er sikkerhedspolitisk.
Fællestrækket: det er ikke krisen i sig selv, der flytter kurserne, men om krisen fører til varigt højere forsvarsbudgetter. Derfor virker sektoren forskelligt, alt efter hvilken slags krise der er tale om.
Den underliggende logik er den samme, som gælder for hele sektoren: det er ikke begivenheden, der flytter kurserne, men om begivenheden fører til varigt højere forsvarsbudgetter.
En sikkerhedspolitisk krise gør det ofte. En finanskrise gør det ikke. En pandemi gør det slet ikke — der flytter de offentlige prioriteringer sig i modsat retning.
Derfor giver det ikke mening at behandle forsvarsaktier som én defensiv kategori. De er defensive over for én specifik slags risiko.
Sammenhængen mellem konflikt og kursudvikling gennemgår vi mere detaljeret under hvordan krig påvirker våbenaktier.
Tre forhold, der ofte overses
Sektoren falder også, når alt falder
Under et bredt markedsfald sælger investorer det, de kan sælge — ikke nødvendigvis det, de burde sælge. Likviditetspres tvinger salg af positioner, der fundamentalt er upåvirkede.
Det betyder, at forsvarsaktier kan falde sammen med markedet i en akut krise, selvom hverken ordrebøger eller budgetter har ændret sig.
Forskningen bekræfter det: selv ved den type begivenhed, hvor sektoren burde have en fordel, ses ofte en negativ kortsigtet bevægelse først, fordi kapital i første omgang søger væk fra aktier generelt.
Effekten kan blive vendt igen
Et studie af konfliktnyheder og budgetmeldinger over tre årtier finder en positiv kurseffekt på kort sigt, som derefter i vid udstrækning bliver vendt.
Det er værd at holde fast i: en kursreaktion på en nyhed er ikke det samme som en varig værdiændring. Hvis der ikke følger faktiske kontrakter efter, forsvinder effekten typisk igen.
Budgetnedskæringer kommer forsinket
Ved en økonomisk krise reagerer forsvarsbudgetter langsomt. Kontrakterne er flerårige, og de politiske beslutninger tager tid.
Det virker beskyttende på kort sigt. Men det betyder omvendt, at nedskæringer kommer år efter selve krisen — på et tidspunkt, hvor det brede marked for længst er kommet sig.
Hvad forskningen viser
Hvad litteraturen faktisk finder
Spørgsmålet er undersøgt en del i finanslitteraturen. Resultaterne er mere blandede, end den almindelige fremstilling antyder – og flere studier peger i modsatte retninger.
-
Taler for
Flere nyere studier finder, at forsvars- og cybersikkerhedssektoren fungerer defensivt under geopolitiske kriser, særligt i perioder med høj markedsuro. En undersøgelse af 90 selskaber og fonde over perioden 2014–2025 når frem til, at sektoren både kan fungere som midlertidigt tilflugtssted for kapital og som langsigtet vækstområde.
-
Taler imod
Et studie, der dækker perioden 1985–2016, finder, at geopolitiske chok kun påvirker forsvarsaktiernes volatilitet – ikke deres faktiske afkast. Et andet, der ser på konfliktnyheder og budgetmeldinger fra 1990 til 2019, finder en positiv kortsigtet kurseffekt, som derefter i vid udstrækning bliver vendt igen.
-
Den vigtigste nuance
Forskning i invasionen af Ukraine finder to modsatrettede effekter samtidig: på kort sigt en negativ bevægelse, fordi investorer sælger aktier bredt og søger mod sikre aktiver – og på længere sigt en positiv effekt, efterhånden som kapital søger mod forsvarssektoren specifikt.
-
Og et forbehold
Nyere arbejde konkluderer, at heller ikke forsvarsselskaber er immune over for bred paniksalg, og at den amerikanske forsvarssektor på mellemlangt sigt kan være sårbar over for netop den slags udsalg. Konklusionen er, at geopolitisk risiko bør håndteres gennem spredning på tværs af lande frem for gennem ét nationalt marked.
Hvad man rimeligvis kan konkludere
At forsvarsaktier ofte klarer sig relativt bedre under geopolitiske kriser, men at effekten ikke er pålidelig, ikke er øjeblikkelig, og ikke gælder alle krisetyper. Litteraturen giver ikke grundlag for at behandle sektoren som en generel kriseforsikring.
Bemærk især modsætningen mellem studierne. Nogle finder en tydelig defensiv effekt under geopolitisk uro. Andre finder, at effekten kun rammer volatiliteten og ikke afkastet, eller at den vendes igen.
Det er ikke usædvanligt i finansforskning, og det bør ikke læses som at forskningen er ubrugelig. Det bør læses som at effekten er reel, men betinget — og at den afhænger af tidshorisont, af hvilke selskaber der måles på, og af hvilken periode der undersøges.
En konkret anbefaling går igen på tværs af flere af studierne: geopolitisk risiko håndteres bedre gennem spredning på tværs af lande end gennem koncentration i ét nationalt marked.
2026 som prøvesag
Det seneste år illustrerer problemet med at kalde sektoren defensiv.
Krigen i Ukraine fortsatte. Forsvarsbudgetterne var på historisk høje niveauer. Selskabernes ordrebøger nåede rekordniveauer — BAE Systems havde 84,0 mia. pund ved udgangen af første halvår 2026, og Lockheed Martin nåede 230,4 mia. dollar.
Alligevel haltede europæiske forsvarsaktier efter det brede marked i første halvår. BAE Systems steg 2,7 % over tolv måneder, mens det britiske indeks gav 19 %. Og da Tyskland i juni 2026 aflyste fregatprogrammet F126, faldt Rheinmetall 18 % på én dag.
Hvad viser det? At sektoren ikke er beskyttet mod politisk risiko, mod fredsforventninger eller mod høj værdiansættelse — selv midt i en krise, der burde være den, sektoren trives under.
Det bekræfter det mønster, forskningen peger på: effekten er betinget, ikke automatisk.
Sammenligning med andre defensive aktiver
Forskellen mellem de klassiske defensive kategorier og forsvarsaktier er ikke graden, men typen af beskyttelse.
| Aktiv | Beskytter mod | Beskytter ikke mod |
|---|---|---|
| Dagligvarer og forsyning | Konjunkturnedgang, faldende forbrug | Sikkerhedspolitiske chok, inflation i inputpriser |
| Guld | Bred usikkerhed, valutasvækkelse | Ingen løbende indtjening, kan falde i akut likviditetskrise |
| Statsobligationer | Recession, faldende renter | Inflation, stigende renter |
| Forsvarsaktier | Varigt højere forsvarsbudgetter | Recession uden konflikt, pandemi, fredsforhandlinger, høj værdiansættelse |
Pointen er ikke, at én kategori er bedre end en anden. Den er, at de dækker forskellige risici — og at forsvarsaktier dækker en usædvanlig snæver af slagsen.
Hvad der er værd at forholde sig til
Ikke som signaler, men som de forhold, der faktisk afgør, hvordan sektoren opfører sig:
- Hvilken slags krise er det? Sikkerhedspolitisk, økonomisk eller andet. Det afgør mere end krisens alvor.
- Følger der budgetter efter? En begivenhed uden efterfølgende bevillinger flytter sjældent noget varigt.
- Hvad var udgangspunktet? Efter flere års stigninger er meget af forventningen allerede indregnet, og så skal der leveres perfekt for at fastholde kursen.
- Hvad er tidshorisonten? Kortsigtede og langsigtede effekter kan gå i hver sin retning i den samme begivenhed.
- Hvor koncentreret er eksponeringen? Forskningen peger på spredning på tværs af lande frem for ét marked. Fonde med bred sektoreksponering gennemgår vi under våbenaktier ETF.
De øvrige faktorer bag kursudviklingen — budgetter, ordrebeholdning, kapacitet og værdiansættelse — gennemgår vi under hvilke faktorer der får våbenaktier til at stige.
Kildehenvisninger
Artiklens oplysninger bygger på følgende kilder. Alle tal og forskningsresultater er hentet på det tidspunkt, der er angivet i teksten.
- Journal of International Financial Markets, Institutions & Money – forsvarsaktier og geopolitisk risiko på tværs af tidshorisonter og markedstilstande
- PLOS One – geopolitisk risikosmitte på tværs af strategiske sektorer (forsvar, cybersikkerhed, energi, råmaterialer)
- Heliyon – effekten af geopolitisk risiko på forsvarsselskabers aktieafkast
- Forskningsartikel – geopolitisk risiko, innovation og globale forsvarsaktiers afkast
- Umeå Universitet – Geopolitical Risk and the Performance of European Defence Stocks (2026)
- Caldara & Iacoviello – Geopolitical Risk Index (GPR), datagrundlag og metode
- SIPRI – Trends in World Military Expenditure, 2025
- SIPRI – Top 100 våbenproducenter, 2024
- NATO – The Hague Summit Declaration (juni 2025)
- Europa-Parlamentet (EPRS) – ReArm Europe / Readiness 2030 og SAFE
- CNBC – forsvarsaktier falder efter aflysning af det tyske F126-program (juni 2026)
- CNBC – europæiske forsvarsaktier i konsolideringsfase (maj 2026)
- ABC Money – BAE Systems’ kursudvikling trods rekordordrebog (august 2026)
- Rheinmetall AG – Investor Relations (regnskaber og ordrebeholdning)
- boerse.de – Rheinmetall kursdata og 12-måneders interval
- Skattestyrelsen – beskatning af aktier og aktiesparekonto
- Finanstilsynet – investorbeskyttelse og tilsyn med finansielle virksomheder
Ofte stillede spørgsmål
Er våbenaktier defensive aktier?
Kun delvist. De er defensive over for sikkerhedspolitiske kriser, fordi den slags kriser typisk fører til højere forsvarsbudgetter. De er ikke defensive over for recessioner uden konflikt eller over for sundhedskriser.
Falder forsvarsaktier under et markedskrak?
Ja, typisk. Ved bredt paniksalg sælges også positioner, der fundamentalt er upåvirkede. Forskningen finder, at selv forsvarsselskaber rammes af den bevægelse, før en eventuel positiv effekt sætter ind.
Er forsvarsaktier et safe haven?
Ikke i den strenge finansielle betydning, hvor et aktiv skal være ukorreleret eller negativt korreleret med markedet under nedture. Effekten er for betinget af krisetypen til at opfylde den definition generelt.
Hvad siger forskningen om forsvarsaktier og geopolitisk risiko?
Resultaterne er blandede. Nogle studier finder en tydelig defensiv effekt under geopolitisk uro. Et studie over perioden 1985-2016 finder, at chok kun påvirker volatiliteten og ikke afkastet. Andre finder en positiv kortsigtet effekt, som senere vendes.
Hvorfor faldt forsvarsaktier i 2026, når der stadig var krig?
Fordi kursen afspejler forventninger, ikke situationen. Fredsforhandlinger, aflyste programmer og høje værdiansættelser trak ned samtidig — selvom ordrebøgerne nåede rekordniveauer.
Hvad beskytter bedre under en recession?
Historisk har dagligvarer, forsyningsselskaber og medicinalvirksomheder haft en mere pålidelig defensiv profil under rene konjunkturnedgange, fordi efterspørgslen efter deres produkter er stabil uafhængigt af politiske beslutninger.
Kommer budgetnedskæringer efter en krise?
Ofte, men forsinket. Forsvarsbudgetter reagerer langsomt i begge retninger, og nedskæringer efter en økonomisk krise kan komme år senere — på et tidspunkt, hvor det brede marked allerede er kommet sig.