Forsvarsaktier vs. våbenaktier: hvad er forskellen?

Nogle bruger de to begreber i flæng. Andre insisterer på, at der er en reel forskel. Og nogle mener, at “forsvarsaktier” først og fremmest er et mere spiseligt ord for det samme.

Denne artikel gennemgår, hvad begreberne dækker over, hvorfor ordvalget er blevet omdiskuteret, hvordan investeringsbranchen selv skelner, og hvad det betyder i praksis.

Artiklen er en neutral gennemgang og tager ikke stilling for eller imod investering i sektoren.

De to begreber

Våbenaktier er aktier i selskaber, der producerer eller udvikler våbensystemer og militært materiel. Våbenproduktion er kerneforretningen, og produkterne er designet til at blive brugt i kamp.

Typiske eksempler: Rheinmetall, Lockheed Martin, RTX, Saab og BAE Systems.

Forsvarsaktier er et bredere begreb. Det omfatter selskaber, hvis produkter understøtter forsvaret, uden at de nødvendigvis producerer våben — cybersikkerhed, kommunikation, radar, logistik, træning og test.

Typiske eksempler: Thales, QinetiQ, Palantir og amerikanske it- og konsulenthuse som Leidos og Booz Allen Hamilton.

En grundlæggende introduktion til kategorien finder du under hvad våbenaktier er.

Er der en reel forskel?

Det korte svar: ja, men den er ofte hårfin. Der er især tre måder at anskue spørgsmålet på, og hver af dem har en indvending.

Det tekniske perspektiv

Efter denne betragtning ligger forskellen i produkterne. Våbenaktier producerer offensive systemer — kampfly, missiler, kampvogne, ammunition. Forsvarsaktier leverer defensive systemer, træning, logistik eller it.

Indvending: de fleste større selskaber producerer begge dele. BAE Systems laver både kampfly og cybersikkerhed. Rheinmetall producerer både artillerigranater og luftforsvarssystemer. Grænsen går tværs igennem selskaberne, ikke mellem dem.

Det sproglige perspektiv

Efter denne betragtning er “forsvarsaktier” i vid udstrækning et mere PR-venligt ord for det samme — en betegnelse, der gør investeringen lettere at forsvare.

Iagttagelsen går igen i dansk finanspresse: det, der før 2022 blev omtalt som våbenaktier, kaldes i dag oftere forsvarsaktier, og skiftet i sprogbrug siger noget om, hvordan sektoren opfattes.

Før invasionen af Ukraine i februar 2022 blev “våbenaktier” af mange placeret i samme kategori som tobak og gambling — såkaldte syndaktier, som etisk bevidste investorer holdt sig fra. Efter 2022 er “forsvarsaktier” blevet det dominerende begreb.

Indvending: ordet ændrer sig, men produkterne gør ikke. Sproget kan gøre det lettere at investere uden at ændre, hvad pengene finansierer.

Det etiske perspektiv

Efter denne betragtning ligger forskellen i, om et system tager liv eller beskytter liv. Artilleri og kampfly på den ene side, luftforsvar og cybersikkerhed på den anden.

Indvending: skellet holder sjældent i praksis. Et luftforsvarssystem kan nedskyde angrebsfly over fjendtligt territorium. En kampvogn kan både forsvare og erobre. Den tekniske virkelighed passer dårligt til de etiske kategorier.

De fire kategorier

I stedet for en todeling arbejder investeringsbranchen typisk med en gradueret model.

Hvorfor ordvalget har betydning

Sprogbrugen har konsekvenser på tre planer.

Psykologisk

Ord former opfattelsen. “Forsvar” signalerer beskyttelse; “våben” signalerer angreb. For mange investorer gør det første ord investeringen lettere at stå ved — både over for sig selv og over for andre.

Politisk

Den offentlige sprogbrug har flyttet sig markant siden 2022.

Et ofte citeret dansk eksempel er statsministerens “Køb, køb, køb” fra et pressemøde i februar 2025. Her er konteksten dog værd at være præcis med.

Udtalelsen faldt, da regeringen præsenterede en accelerationsfond på 50 mia. kr. til Forsvarets indkøb — 25 mia. kr. i 2025 og 25 mia. kr. i 2026, oven i de knap 200 mia. kr., der allerede var afsat frem mod 2033. Den var henvendt til den fungerende forsvarschef og handlede om Forsvarets egne materielindkøb.

Det var altså ikke en opfordring til privatpersoner om at købe forsvarsaktier. Udtalelsen er sidenhen ofte blevet knyttet til den stigende private interesse for sektoren, men den oprindelige sammenhæng var statslige våbenindkøb — og den skelnen er værd at holde fast i.

Adgang til kapital

Mange pensionskasser og fonde har eksklusionskriterier bygget op om produktkategorier. Hvordan et selskab klassificeres, kan derfor afgøre, hvor meget institutionel kapital der må placeres i det.

Det gennemgående mønster er, at næsten alle ansvarlige investeringspolitikker udelukker konventionsomfattede våben. Færre udelukker producenter af konventionelle offensive våben. Endnu færre udelukker selskaber, der udelukkende leverer teknologi og services.

Flere danske og nordiske forvaltere screener specifikt for konventionsomfattede våben og begrænser sig til selskaber med hjemsted i NATO-lande. Hvordan det omsættes til konkrete produkter, gennemgår vi under våbenaktier ETF.

Fra syndaktier til samfundskritisk sektor

Udviklingen i holdningen kan skitseres i fire faser:

Skiftet var gradvist og er ikke entydigt. Der findes fortsat fonde, der helt fravælger sektoren, og uenigheden blandt danske pensionsselskaber om, hvordan forsvar bør behandles i et bæredygtighedsperspektiv, er ikke afsluttet.

En præcisering, der ofte gengives forkert: EU har ikke formelt klassificeret forsvar som bæredygtigt. Europa-Kommissionens forsvarsindustristrategi fremhæver, at investeringer i forsvar kan anskues som socialt bæredygtige, og der er intet i EU-reglerne, der forhindrer dem. Men EU har ingen social taksonomi, og der findes derfor intet officielt benchmark på området.

Dual-use: kernen i vanskeligheden

Det forhold, der gør enhver skarp opdeling problematisk, er, at mange produkter kan bruges begge veje.

Et kampfly kan patruljere eget luftrum eller bombe mål i et andet land. Et luftforsvarssystem kan afværge indkommende missiler eller nedskyde fly over fjendtligt territorium. En drone kan overvåge eller angribe. Cybersikkerhedsværktøjer kan bruges både defensivt og offensivt.

Det er derfor, kategorierne i praksis er glidende frem for adskilte — og hvorfor to investorer i god tro kan nå frem til forskellige konklusioner om det samme selskab.

Hvad man selv bør kalde det

Der er ikke ét rigtigt svar. Nogle pejlemærker:

“Våbenaktier” er mest præcist, når man taler om selskaber, hvis kerneforretning er offensive våbensystemer, og når man vil være tydelig om, hvad pengene finansierer.

“Forsvarsaktier” passer bedre, når man omtaler hele sektoren, herunder cybersikkerhed, logistik og teknologi.

Den mest gennemsigtige tilgang er at anerkende, at de fleste store selskaber producerer begge dele — og at forskellen er lige så meget sproglig som faktisk.

På dette site bruges primært “våbenaktier”, fordi det er den mest direkte betegnelse, men “forsvarsaktier” anvendes, når sektoren omtales bredt.

Vil du se, hvordan skellet ser ud på selskabsniveau, kan du fortsætte til vores oversigt over de mest omtalte våbenaktier.

Ansvarsfraskrivelse

Denne artikel er udelukkende informativ og faktabaseret. Den udgør ikke investeringsrådgivning og er hverken en anbefaling om at købe eller sælge værdipapirer. Den er heller ikke en tilkendegivelse for eller imod forsvarsindustrien eller for en bestemt etisk position.

Kategoriseringen af selskaber er beskrivende og følger den praksis, investeringsbranchen anvender. Den er ikke en vurdering af det enkelte selskab, og fordelingen mellem produktkategorier varierer fra år til år — se selskabernes egne regnskaber for aktuelle tal.

Investering i aktier indebærer risiko for tab, og hele det investerede beløb kan gå tabt. Historiske afkast er ikke en pålidelig indikator for fremtidige afkast.

Overvejer du at investere, bør du sætte dig ind i det enkelte selskab eller produkt og eventuelt søge uafhængig rådgivning.

Du kan finde information om investorbeskyttelse og tilsyn med finansielle virksomheder hos Finanstilsynet på finanstilsynet.dk, og om beskatning af aktier og aktiesparekonto hos Skattestyrelsen på skat.dk.

Ofte stillede spørgsmål

Er der en reel forskel på forsvarsaktier og våbenaktier?

Ja, men den er hårfin. Der findes selskaber, der udelukkende leverer støttetjenester, cybersikkerhed eller logistik, og selskaber, hvis kerneforretning er ammunition, kampfly og missiler. Men de fleste store selskaber producerer begge dele, så forskellen er delvis reel og delvis sproglig.

Hvorfor bruger nogle “forsvarsaktier” i stedet for “våbenaktier”?

“Forsvar” opfattes af mange som mindre ladet end “våben”, og det kan gøre investeringen lettere at stå ved. Kritikere kalder det en sproglig rebranding, mens andre mener, at “forsvar” mere præcist dækker en sektor, der rummer langt mere end konventionelle våben.

Sagde statsministeren, at danskerne skulle købe forsvarsaktier?

Nej. Udtalelsen “Køb, køb, køb” fra februar 2025 var henvendt til den fungerende forsvarschef og handlede om Forsvarets egne indkøb af militært materiel gennem en accelerationsfond på 50 mia. kr. Den er sidenhen ofte blevet knyttet til privat investeringsinteresse, men det var ikke en investeringsopfordring.

Hvad betyder dual-use?

Dual-use betegner produkter, der kan bruges både defensivt og offensivt — for eksempel kampfly, luftforsvar, droner og cybersikkerhedsværktøjer. Det gør en skarp opdeling mellem offensive og defensive selskaber vanskelig i praksis.

Hvilke våben er forbudt at investere i?

Konventionsomfattede våben som klyngeammunition, personelminer samt kemiske og biologiske våben er omfattet af internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt. De ekskluderes af stort set alle ansvarlige investeringspolitikker, og der findes reelt ingen større børsnoterede selskaber med dette som kerneforretning.

Kan man investere etisk i forsvarssektoren?

Det afhænger af ens kriterier. Mange investorer og fonde udelukker konventionsomfattede våben og begrænser sig til selskaber i NATO-lande eller til teknologi og services frem for offensive våben. Det er et personligt værdivalg uden ét objektivt rigtigt svar.

Har EU klassificeret forsvar som bæredygtigt?

Nej. Europa-Kommissionen har fremhævet, at forsvarsinvesteringer kan anskues som socialt bæredygtige, og at intet i EU-reglerne forhindrer dem. Men der findes ingen social taksonomi og dermed intet officielt benchmark på området.