Våbenaktier.dk logo

Er våbenaktier en god investering?

Forsvarssektoren har i de seneste år bevæget sig fra at være et kontroversielt hjørne af markedet til at blive et af de mest omtalte investeringsområder overhovedet. Krigen i Ukraine, stigende NATO-budgetter og en mere usikker geopolitisk verden har sendt aktier i forsvars- og våbenindustrien til vejrs — og fået tusindvis af danske investorer til at spørge sig selv: Er våbenaktier en god investering?

I denne artikel gennemgår vi afkast, risici, etik og de konkrete muligheder, du har som dansk investor. Vi giver dig et grundigt og nuanceret svar — fordi det er et spørgsmål, der fortjener mere end et simpelt ja eller nej.

Hvad er Våbenaktier?

Våbenaktier — også kaldet forsvarsaktier — er aktier i virksomheder, der producerer, udvikler eller leverer teknologi og udstyr til forsvars- og sikkerhedsindustrien. Det dækker bredt: fra klassiske producenter af kampfly, missiler og pansrede køretøjer til selskaber specialiseret i droner, cybersikkerhed, radar og militær IT-infrastruktur.

Kendte eksempler inkluderer:

Udtrykket “våbenaktier” bruges ofte i folkemunde, mens branchen selv foretrækker “forsvarsaktier” — en distinktion der afspejler, at sektoren favner langt mere end blot konventionelle våben.

Hvordan Har Våbenaktier Klaret Sig?

Det korte svar: Rigtig godt.

Siden Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 har forsvarssektoren leveret stærke afkast, der har overgået de brede markedsindeks. Globale militærbudgetter slog rekord i 2024 med samlede udgifter på 2.720 milliarder dollar — en stigning på 9,4 % globalt og over 80 % i Europa siden 2015, ifølge SIPRI.

Enkeltaktier som Rheinmetall er på bare få år steget med tocifrede procentpoint på månedsbasis, og selv store institutionelle investorer som ATP har øget deres eksponering markant — ATP har nu mere investeret i våbenaktier end i de såkaldte “Magnificent 7”-teknologiaktier tilsammen.

Ordrebøgerne hos de store forsvarsvirksomheder er fyldte. Lockheed Martin, RTX (tidligere Raytheon) og BAE Systems har alle kontrakter, der strækker sig år ud i fremtiden, fordi stater — i modsætning til private forbrugere — indgår langvarige aftaler og sjældent skifter leverandør.

Hvorfor Stiger Efterspørgslen?

Der er flere strukturelle kræfter, der driver væksten i forsvarssektoren:

1. Geopolitisk uro Krigen i Ukraine, øget spænding i Taiwan-strædet og Nordkoreas oprustning har fået over 100 lande til at øge deres forsvarsbudgetter. Krigen har vist, at behovet for ammunition, pansrede køretøjer og luftforsvar er massivt og vedvarende.

2. NATO’s 2%-krav Donald Trumps genindtog i Det Hvide Hus har sat ekstra pres på NATO-landene for at nå op på 2 % af BNP i forsvarsudgifter. De fleste lande er langt fra dette mål og er i gang med flerårige oprustningsplaner.

3. Europas strategiske uafhængighed EU og europæiske regeringer — herunder Danmark — har sat massiv fokus på at styrke den europæiske forsvarsindustri. Tyskland ændrede historisk sin finanspolitik og frigav midler til forsvaret via gæld. Frankrig, Polen og de nordiske lande har tilsvarende øget budgetterne markant.

4. Teknologisk transformation Droner, kunstig intelligens og cybersikkerhed er ved at ændre, hvad forsvaret køber. Globale venture-investeringer i forsvars-tech steg med 33 % i 2024 til 31 milliarder dollar. Det åbner for nye selskaber og sektorer inden for det bredere forsvarsmarked.

Fordele ved at Investere i Våbenaktier

Stabil efterspørgsel fra solide kunder

Forsvarsindustrien sælger primært til stater. Det giver en unik stabilitet: Regeringer skærer sjældent i forsvarsbudgetter, selv under recessioner, og kontrakter er typisk flerårige og ikke-opsigelige. Det giver virksomhederne en høj grad af forudsigelighed i omsætningen — noget de fleste andre sektorer kun kan drømme om.

Recession-resistent sektor

Mens mange cykliske sektorer lider under økonomiske nedgangstider, forbliver forsvarsindustriens ordrebøger typisk intakte. Historisk set har forsvarsaktier klaret sig relativt godt under markedsnedgange.

Langsigtet strukturel vækst

Oprustningen, vi ser i dag, er ikke et forbigående fænomen. Forsvarsbudgetter planlægges og eksekveres over årtier. Selskaber med kontrakter på næste generation af kampfly, ubåde og missilsystemer har ordrebøger, der er sikret langt ud i fremtiden.

Teknologisk spin-off

Mange af de teknologier, som forsvarsindustrien udvikler — GPS, internet, drone-teknologi — ender med at få bred civil anvendelse. Selskaber der arbejder med AI, droner og cybersikkerhed inden for forsvar, er ofte også attraktive i et bredere teknologisk perspektiv.

Udbytte og aktietilbagekøb

Store forsvarsvirksomheder som Lockheed Martin og BAE Systems har lange historikker for at udbetale og løbende øge udbyttet til aktionærerne, hvilket gør dem attraktive for indkomst-orienterede investorer.

Risici ved Våbenaktier

Ingen investering er uden risici — og forsvarssektoren har sin helt egen risikoprofil, som du bør kende.

Politisk og regulatorisk risiko

Forsvarsbudgetter besluttes af politikere og kan ændres med kort varsel. En fredsaftale, et regjeringsskifte eller en ny prioritering kan hurtigt påvirke ordrebøgerne. Eksporttilladelser er komplekse og kan trækkes tilbage — det begrænser, hvilke markeder virksomhederne kan sælge til.

Koncentrationsrisiko

Forsvarsindustrien er kendetegnet ved få store kontrakter med få store kunder (staterne). Taber en virksomhed et stort udbud — fx til et konkurrerende selskab — kan det have stor effekt på kursen.

Høj værdiansættelse

Efter de seneste års kursstigninger er mange forsvarsaktier ikke billige. Mange analytikere advarer om, at en del af den positive fremtid allerede er indpriset i kurserne. Hvis væksten skuffer, eller hvis geopolitiske spændinger aftager, kan der komme korrektioner.

Valutarisiko

De fleste store forsvarsaktier er noteret i dollar, pund eller euro. Som dansk investor i kroner er du eksponeret over for valutaudsving, der kan påvirke dit reelle afkast.

Etisk og ESG-relateret risiko

Mange institutionelle investorer og fonde frasorterer aktivt forsvarsaktier pga. ESG-kriterier. Det kan på sigt reducere efterspørgslen og likviditeten i visse aktier — omend denne tendens er vendt noget de seneste år.

Det Etiske Spørgsmål

Det er umuligt at diskutere våbenaktier uden at berøre etikken — og det ville heller ikke være ærligt at forsøge.

Holdningen til at investere i forsvarsindustrien har ændret sig markant siden 2022. Før Ruslands invasion af Ukraine var “våbenaktier” for mange investorer noget, man holdt sig fra. I dag er den offentlige debat langt mere nuanceret, og statsminister Mette Frederiksen har direkte opfordret pensionsbranchen til at investere i europæisk forsvar.

Forsvarsindustrien opdeles typisk i fire kategorier, og der er stor forskel på dem etisk set:

  1. Konventionsomfattede våben — klyngebomber, anti-personelminer, kemiske og biologiske våben. Disse er forbudt ved internationale konventioner og anbefales ikke.
  2. Atomvåben — under ikke-spredningsaftalerne en gråzone for mange investorer.
  3. Konventionelle militære våben — kampfly, missiler, pansrede køretøjer. Her er meningerne delte.
  4. Cybersikkerhed og forsvars-IT — betragtes af mange som etisk uproblematisk.

Det er et personligt valg, og der er ingen forkert svar. Spørgsmålet er, om du kan stå inde for din investering — og om du vil gå glip af potentielt afkast, hvis svaret er nej.

Sådan Investerer du i Våbenaktier

Som dansk investor har du i princippet tre veje:

1. Enkeltaktier

Du køber direkte aktier i specifikke selskaber som Rheinmetall, Saab, BAE Systems eller Lockheed Martin. Det giver størst potentiale for afkast, men også højest risiko og kræver, at du sætter dig ind i de enkelte selskaber. Enkeltaktier kan købes via platforme som Nordnet eller Saxo Bank.

Populære enkeltaktier:

2. ETF’er (passive indeksfonde)

En ETF spreder din investering over mange forsvarsselskaber på én gang og reducerer virksomhedsspecifik risiko. Det er den letteste indgang til sektoren for de fleste investorer.

Relevante ETF’er for danske investorer:

3. Investeringsforeninger

Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity er et dansk eksempel, der kombinerer forsvar og cybersikkerhed og kun medtager selskaber med hjemsted i NATO-lande.

Aktiesparekonto eller Frie Midler?

Er du dansk investor med en aktiesparekonto (ASK), er VanEck Defense UCITS ETF et oplagt valg, da den er på SKATs positivliste og beskattes som aktieindkomst (17 % på ASK). De fleste andre forsvars-ETF’er er lagerbeskattet og kan ikke placeres på ASK.

Enkeltaktier kan som udgangspunkt handles på aktiesparekontoen uanset børs, men du skal selv sikre dig, at de er tilgængelige via din mægler.

Er det for Sent at Købe Ind?

Det er det store spørgsmål. Mange af de store forsvarsaktier har allerede givet enorme afkast de seneste 2-3 år. Rheinmetall er eksempelvis steget flere hundrede procent siden 2022.

Argumenterne for, at der stadig er potentiale:

Argumenterne for forsigtighed:

Konklusionen er, at forsvarssektoren fortsat ser strukturelt attraktiv ud på lang sigt — men at investorer, der hopper på nu, skal acceptere, at de betaler en højere pris end dem, der kom ind tidligt.

Hvem Passer Våbenaktier Til?

Forsvarsaktier passer bedst til:

Forsvarsaktier er ikke velegnede til:

Konklusion: Er Våbenaktier en God Investering?

Svaret er: Det afhænger af dig — men fundamenterne er stærke.

Forsvarssektoren byder på en sjælden kombination af strukturel, langsigtet vækst, stabile statslige kunder og en teknologisk transformation, der kun er i sin begyndelse. De globale forsvarsbudgetter er på historiske højder og har udpræget politisk medvind i store dele af verden.

Samtidig er det vigtigt at gå ind med åbne øjne: Mange aktier er ikke billige længere, den politiske risiko er reel, og det etiske spørgsmål er legitimt.

Er du langsigtet investor, etisk afklaret og kan du tåle de specifikke risici ved sektoren, er der gode argumenter for, at en kontrolleret eksponering mod forsvarsaktier — enten via ETF’er eller udvalgte enkeltaktier — kan styrke din portefølje.

⚠️ Disclaimer: Dette indlæg er udelukkende informativt og udgør ikke investeringsrådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Rådfør dig altid med en professionel rådgiver, før du træffer investeringsbeslutninger.

Relaterede artikler: